{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Opskrifter

Brombærcrumble med æble og mandler

3. oktober 2023
Opskrift: Brombærcrumble med æble og mandler - Plantorama

Nem dessert med bagte frugter og knas

Let bitre mandler, marcipan og søde, bagte frugter smager himmelsk sammen, og du kan nemt og hurtigt kombinere det hele i en lækker brombærcrumble med æble.
Crumblen kan serveres med creme fraiche, vaniljeis eller flødeskum.

Tip: Du kan altid tilpasse opskriften efter årstidens frugter og bær, fx er jordbær og rabarber en klassisk kombination. ønsker du en lidt sundere udgave af crumblen, kan du iblande lidt havregryn.

Opskrift: Brombærcrumble med æble og mandler - Plantorama
Opskrift: Brombærcrumble med æble og mandler - Plantorama

Du skal bruge

250 g brombær (frosne eller friske)

2 æbler

100 g hvedemel

50 g rørsukker

100 g smør

100 g marcipan

50 g mandler

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 200⁰C, inden du går i gang med din crumble.

Hak mandlerne groft og smuldr marcipanen.

Skær smørret i tern og smuldr det ned i hvedemelet i en skål.

Tilsæt rørsukker, mandler og marcipan, og bland det hele godt sammen.

Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tynde både.

Fordel først æblebådene i en tærteform og derefter dine brombær.

Smuldr afslutningsvist din crumble ovenpå.

Bag brombærcrumblen i ovnen i ca. 30 min., til æblerne er møre og crumblen gylden.

Få flere tips & tricks