{{ $t('header.giftcard') }} {{ basketQuantity }} {{ $t('header.basket') }}

Opskrifter

Chokoladetrøfler med solbærdrys

10. november 2025
Hjemmelavede chokoladetrøfler drysset med solbærpulver på en tallerken

Billederne i artiklen er taget af Ditte Kaas, der deler skønne og inspirerende billeder af sine madoplevelser fra hele verden på konditte.

Se opskriften her.


Chokoladetrøfler drysset med solbærpulver og pyntet med frysetørrede solbærstykker på et bord

Nemme chokoladetrøfler med 4 ingredienser

Chokoladetrøfler smager himmelsk og smelter på tungen, og så er de noget af det nemmeste at lave. Fløde, chokolade, lidt salt samt tid, og så har du opskriften på disse lækre og elegante chokoladetrøfler.

Trøflerne smager bedst, hvis du bruger en god kvalitetschokolade - gerne én med et kakaoindhold på 62% eller højere. Du kan sagtens forkæle dig selv med gode produkter, nu opskriften kun indeholder 4 ingredienser.

Læs også: Marcipankugler med hyldeblomst og kandiseret viol


Nærbillede af chokoladetrøfler rullet i solbærpulver med frysetørrede solbærstykker spredt på bordet

Du skal bruge (20-25 stk.)


  • 200 g mørk chokolade

  • 2 dl piskefløde

  • Flagesalt

  • Mill&Mortar solbærstøv

Sådan gør du


  • Hak chokoladen groft, og kom det over i en stor skål.

  • Varm forsigtigt fløden op til lige før kogepunktet i en gryde.

  • Hæl den varme fløde over chokoladen, og rør grundigt til chokoladen er helt smeltet, og massen er jævn.

  • Kom chokolademassen over i en beholder, drys med flagesalt henover, og stil den på køl 3-4 timer.

  • Skær dagen efter massen ud i små firkanter, og rul dem til trøfler.

  • Vend trøflerne i solbærstøv.

Chokoladetrøfler drysset med solbærpulver på skiferplade sammen med si
Chokoladetrøfler dækket af solbærpulver sammen med glas med frysetørrede bærstykker

Giv chokoladetrøflerne et twist

Er opskriften lidt for nem, kan du altid twiste den og introducere nye smage i chokoladetrøflerne. Prøv fx:

  • Kaffe
  • Appelsinskal
  • Lakridspulver
  • Chilipulver