Opskrifter

Klassisk og italiensk tomatsalat

Caprese: klassisk tomatsalat med bøfmozzarella

En af vores ultimative sommerfavoritter er denne italienske tomatsalat med mozzarella og basilikum. De søde tomater, den cremede mozzarella samt den krydrede pesto og tomatglaze er en perfekt kombination.

Salaten er særligt god med groft brød til eller som tilbehør til sommerens mange grillretter. Denne version af tomatsalaten er krydret med en smagfuld tomatglaze og pyntet med grønt feldsalat.

Caprese-spot

Du skal bruge

8 søde og store tomater

1 bøfmozzarella

Pesto

Olivenolie

Basilikumblade

Feldsalat

Salt og peber

Tomatglaze

Sådan gør du

Vask tomaterne og skyld feldsalaten samt basilikumbladene.

Skær tomaterne og bøfmozzarellaen ud i semitykke skiver.

Anret skiftevis tomater og mozzarella på et fad eller tallerken, og stik basilikumsbladene ind imellem.

Fortynd basilikumspestoen med olivenolie, og hæld det hen over anretningen.

Pynt med lidt feldsalat og tomatglaze, og smag til med salt og peber.

Læs flere opskrifter

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 190.000 andre