Opskrifter
Mørbrad på grill med lækre krydderurter
26. november 2024Grillet mørbrad med friske krydderurter
Vi har grillet og braset sammen med kokken Lars Kyllesbech fra restaurant Mefisto, og vi giver dig her vores yndlingsopskrift på mørbrad grillet med friske og lækre krydderurter. Du kan udvælge dine favoriturter til den grillede mørbrad - her har vi brugt rosmarin og persille.
Sommer betyder lune aftener på terrassen og grill til aftensmad, og der er næsten ikke noget bedre end mørbrad på grill, som er mørt og saftigt. I denne udgave får mørbraden selskab af frisk rosmarin, kogte kartofler og lækker kryddersmør med persille.
Læs også: Grillet laks med friske krydderurter
Du skal bruge
4 tournedos af oksemørbrad a ca. 250 g
Sort peber og groft salt
Rosmarindusk
Olie til pensling
Krydderurter
250 g kryddersmør
500 g kartofler
Sådan gør du
Klargør mørbradbøfferne til grillen og lad dem få stuetemperatur, før de grilles.
Vask kartoflerne rene.
Skyl, hak og pluk krydderurterne. Gem noget hakket persille til drys på kartoflerne.
Rør resten af urterne med smør, salt og peber.
Kog kartoflerne.
Pensl mørbradbøfferne med olie og krydr med salt og peber.
Læg mørbradbøfferne på varme kul eller gasgrill med en rosmarinkvist på toppen.
Grill dem i ca. 5-7 minutter på hver side (medium-rare).
Servér med kogte kartofler og kryddersmør.