Opskrifter

Svenske luciabrød med safran

Luciabrød, luciaboller, lussebrød eller lussekatte?

Denne svenske tradition har mange navne, men de beskriver altså alle de små brød, som laves til luciadag den 13. december. Selvom luciabrødene kommer fra Sverige, er de efterhånden også blevet et fast element i danskernes jul.

Servér luciabrødene med et glas koldt mælk eller varm gløgg til de voksne, og nyd den skønne smag af safran. Tip: smør et tyndt lag smør på luciabrødene – det bliver de kun mere lækre af.

Læs også: Julesmåkager med ingefær

lucia2

Du skal bruge

2,5 dl mælk

25 g gær

50 g smør

¼ g safran

420 g hvedemel

½ tsk. salt

35 g sukker

½ æg

Sådan gør du

Varm mælken, til den er lunken.

Smuldr gæren, og rør den ud i lidt af mælken.

Smelt smørret i resten af mælken, og bland safran i.

Ælt alle ingredienserne godt sammen til en ensartet masse.

Dæk dejen, og stil den et lunt sted, til den er hævet til det dobbelte (ca. 1 time).

Rul dejen til finertykke pølser, og form luciabrødene i en s-form.

Sæt brødene på en bradepande med bagepapir, og lad dem efterhæve 30 min.

Pensl med sammenpisket æg, og tryk rosiner ned i brødene som pynt.

Bag midt i en 225⁰C varm ovn i 5 – 10 min.

Få flere tips & tricks

Få tilbudsavisen elektronisk direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 160.000 andre