{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

DIY

Fejr påsken med blomster og smuk borddækning

16. september 2023
DIY: Lav dine egne påskedekorationer - Plantorama

Påske: den gule højtid for hele familien

Påsken er i høj grad en højtid, hvor vi fejrer traditionerne; vi giver hinanden påskeæg og gækkebreve, og inviterer familie og venner til påskefrokoster. I påskedagene spiller blomster også en vigtig rolle – du kan lave smukke blomsterdekorationer eller blomsterbuketter til værten og værtinden eller pynte et smukt påskebord med dem hjemme hos dig selv.

Det er tid til at samles og nyde forårets første fridage, og her sætter den gule påskepynt med blomster, kyllinger, æg og harer prikken over i’et på en skøn højtid. Derfor giver vi dig her lidt inspiration til, hvordan du enkelt og nemt kan pynte hjemmet op til påske.

Vi viser dig, hvordan du laver fine påskedekorationer med gule miniblomster, dækker det flotteste og mest festlige påskebord samt binder en påskebuket til dig selv eller værtinden.

Køb vores blomstrende stueplanter her

 

 

Søde påskedekorationer med Queen blomster

Påsken er ligesom julen højtid for frokoster og middage med familie og venner. Hvis du skal til påskefrokost eller måske selv være vært for påskemiddagen, så har vi lavet en guide til, hvordan du laver en sød og påskeinspireret dekoration med blomster fra Queen. Du kan bruge påskedekorationen som værtindegave eller blot som påskepynt hjemme hos dig selv.

Den gule farve er uden tvivl påskens farve, hvorfor langt de fleste vælger at pynte op med blomster i gullige nuancer. Du kan dog også vælge hvide eller orange blomster, hvis ikke du er til de mere typiske påskefarver.

 

Du skal bruge

  • Et lille glas eller en vase med åbning på minimum 7 cm
  • En gul Queen® miniblomst
  • Plademos
  • Et manillamærke eller til-og-fra kort + lidt snor

 

Sådan gør du

  • Fyld glasset op med plademos, så det grønne vender ud mod glasset. Husk at der skal være plads til miniblomsten i midten af glasset. Du kan med fordel gøre mosset lidt fugtigt, så både det og blomsten holder længere. Inden du sætter miniblomsten ned i glasset, skal du fjerne plastikpotten, som sidder omkring rødderne.
  • Klip et stykke snor i en passende længde og bind det omkring manillamærket. Skriv en lille hilsen på kortet, eksempelvis ’God påske’.
  • Placer mærket øverst i miniblomsten. Nu er dekorationen klar til at sprede påskeglæde i flere uger.
DIY: Lav dine egne påskedekorationer - Plantorama

Dæk et festligt påskebord

Når du skal være vært for årets påskefrokost eller påskemiddag, skal du selvfølgelig pynte et festligt bord, der oser af påskestemning. Du kan enkelt og elegant tilføre borddækningen et gult strejf ved at placere en afskåren blomsterstilk i servietten og lægge den ovenpå tallerkenen. Du kan vælge servietter i en gul farve for virkelig at gennemføre påskestilen.

En anden måde at sprede påskestemningen på, som samtidig er simpel, er med afskårne blomsterstilke i vaser. Det pynter utroligt fint på bordet – især hvis du vælger de yndige blomster i gullige nuancer. Du kan placere det antal vaser, som du foretrækker.

Prøv eventuelt at kombinere forskellige vaser, skjulere og beholdere for et mere afslappet udtryk i din borddækning. Husk på, at intet påskebord er fuldendt uden pynt i form af påskeæg, påskekyllinger og påskeharer. Det hører sig alt sammen påsken til.

DIY: Lav dine egne påskedekorationer - Plantorama

Pynt hjemmet med påskebuketter

Hvis du gerne vil gøre påskepynten endnu enklere og nemmere, kan du købe flotte afskårne blomster fra Queen og lave din egen påskebuket. Vælg dine favoritfarver eller hold dig til påskens klassiske gullige farver for den helt rette påskestemning.

Du kan også kombinere flere forskellige farver, eksempelvis gul, orange og hvid, så buketten lyser ekstra meget op på bordet. Nu skal du blot arrangere buketten og eventuelt klippe stænglerne i en passende længde.

Kalanchoe-blomster fra Queen er utroligt holdbare og vil blomstre hjemme hos dig i minimum 3 uger. Er du heldig, blomstrer de endda endnu længere. Du kan også glæde én, du holder af, med denne påskebuket. Skal buketten gives væk, kan du binde bånd eller snor omkring stænglerne.

DIY: Lav dine egne påskedekorationer - Plantorama