DIY

Sådan laver du en evighedskrans til efteråret

DIY: Sådan laver du en evighedskrans til efteråret - Plantorama

Artiklen er skrevet af Esther, der deler ud af inspiration fra hendes 38.000 kvm store fraskinspirerede have med lavendler, blomster og træer. Følg med på Esthers Have.  

 

En krans der er lige så smuk tør som frisk

For mig er efteråret lig med kransetid. Der er nu, vi får lyst til at binde kranse, der kan pynte i haven, på hoveddøren, i entréen eller i soveværelset. Nu begynder vi at trække lidt mere indendørs, og vi vil gerne omgive os med smukke ting.

Det kunne eksempelvis være en krans bundet med materialer fra haven, skoven eller grøftekanten.

Jeg har i løbet af sommeren samlet blomster, frøkapsler, bær og grene fra nogle af mine havebuske og krukkeplanter - og dem har jeg brugt til at binde denne smukke krans, som er en fryd for øjet - frisk som tørret.

Kransen på billedet har jeg haft til at ligge på et fad i vores udestue, hvor den fik lov at tørre smukt ind. Hvis du også vil binde en lignende krans, som kan pynte i dit hjem, kan du følge denne vejledning.

DIY: Sådan laver du en evighedskrans til efteråret - Plantorama
DIY: Sådan laver du en evighedskrans til efteråret - Plantorama

Det skal du bruge

  • Halmkrans eller metalring på 40 - 50 cm
  • Eukalyptusgrene
  • Mariebær
  • Evighedsblomst
  • Frøstand fra vilde blomster
  • Røde eller grønne rævehæle
  • Grene fra pletter i luften
  • Bær fra hybenrose eller andre vildroser og buske
  • Blomster fra russisk salvie
  • Grene fra karryplante eller lavendler
  • Blade fra sølvfarvet cinerarie
  • Vindseltråd
  • Bidetang
  • Beskæresaks
DIY: Sådan laver du en evighedskrans til efteråret - Plantorama

Sådan binder du en evighedskrans

  • Start med at klippe alle plantematerialer med en beskærersaks, så de har en længde på 6-8 cm.
  • Lav derefter små buketter, hvor du samler materialer med brug af vindseltråd.
  • Bind vindseltråd fast i halmkransen/metalringen og begynd nu at binde de små buketter skiftevis på kransen.
  • Bind afslutningsvist en lille "knude" med vindseltråd og lav en lille "løkke" på bagsiden af kransen, hvis du har tænkt dig at hænge den op.
  • Vil du ikke hænge kransen op, men derimod lade den ligge smukt på et fad, så skal du kun afslutte kransen, binde en knude med vindseltråd og klippe tråden af med en bidetang.
  • Voila! Nu har du en smuk blomsterkrans, som du vil få glæde af i mange måneder. Og når du engang bliver træt af at kigge på kransen, kan du vælge at skille hele kransen ad og genbruge de materialer, som stadig har farver og ser smukke ud på den nye krans.

 

Tip: Du behøver ikke at binde små buketter først - du kan også gøre ligesom mig og binde materialerne skiftevis på kransen, hvor du kan vælge at binde materialerne helt tilfældigt eller binde det i små grupper, dvs. flere blomster og flere blade/løv sammen, indtil du har bundet materialerne hele vej rundt i kransen.

Vigtigt: Hvis din krans skal hænge på væggen eller på en dør, er det vigtigt, at du binder kransen på et bord. Det vil sige, at den ligger fladt på bordet, da nogle af materialer kan "snige sig lidt bagud" i kransen, og det vil resultere i, at kransen ikke er helt flad bagpå og kommer til at hænge lidt mærkeligt ud fra væggen.

 

Rigtig god arbejdslyst!

DIY: Sådan laver du en evighedskrans til efteråret - Plantorama
DIY: Sådan laver du en evighedskrans til efteråret - Plantorama

Læs flere tips & tricks

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 200.000 andre