{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Pasning af hamster

13. november 2024
Hamster

 

Hamster som kæledyr

Hamstere er små muselignende dyr, som slet ikke er til at stå for. En hamster er imidlertid ikke bare en hamster. Der findes et væld af forskellige arter, der alle varierer i størrelse, farve og adfærd.

Du kan læse om de 2 mest populære arter herunder og få tips til livet med hamster.

 

2 populære arter; Guldhamster og vinterhvid dværghamster

Guldhamster og vinterhvid dværghamster er nok de 2 mest populære hamsterarter i Danmark.

Syrisk guldhamster (Mesocricetus auratus)
Syrisk guldhamster bliver mellem 13-18 cm og vejer normalt 85-160 g, hvor hunnerne er lidt større end hannerne. Guldhamsteren findes i et væld af farvekombinationer og pelstyper, men er fra naturens side rødbrun øverst og hvidlig på bugen, halsen og ved munden.

Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus)
Vinterhvid dværghamster, også kaldet sibirisk dværghamster, bliver 8 cm og vejer mellem 34-50 g. Den vinterhvide dværghamster er karakteriseret ved en mere grålig pels, lidt større ører samt mørk plet på toppen af hovedet.

 


Dvaerghamster

 

Hvor gammel bliver en hamster?

En hamster bliver typisk mellem 1,5 og 3 år gammel, afhængigt af arten og plejen. Her er en kort oversigt over levetiden for de mest almindelige hamstertyper:

Guldhamster: Lever normalt 2-3 år.

Dværghamstere (F.eks. Campbell’s, Roborovski og Vinterhvide): Lever normalt 1,5-2 år, dog kan nogle blive lidt ældre.

Kinesisk hamster: Har en forventet levetid på cirka 2-3 år.

Levetiden påvirkes af faktorer som genetik, sundhed, kost og miljø. En varieret kost, regelmæssig motion og et stressfrit miljø kan hjælpe med at holde hamsteren sund og potentielt forlænge dens levetid.
Se udvalget af gnaverfoder.

 

Hamsterens sociale behov

Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) og Syrisk guldhamster (Mesocricetus auratus) har begge en solitær natur og bør holdes alene i fangenskab. Arterne trives bedst som enlige, da de i naturen kun mødes med andre af deres art for at parre sig og derefter lever alene igen. Hvis dværghamstere eller guldhamstere tvinges til at dele bur, kan det føre til aggressiv adfærd, territoriale kampe og et højt stressniveau for dyrene.
Se udvalget af gnaverbure og baser.

Selvom nogle dværghamstere som unger kan tolerere hinanden, er dette midlertidigt. Begge arter udvikler hurtigt deres naturlige territoriale tendenser og bør adskilles, før de bliver voksne, da risikoen for konflikter stiger kraftigt.

Læs også: Den ultimative pasningsvejledning til dværghamster

Guldhamsteren, som er kendt for at være ekstra territorial, har ingen sociale behov og bliver typisk aggressiv, hvis den møder en artsfælle, især i voksenstadiet. På samme måde viser vinterhvide dværghamstere og andre dværghamsterarter, som Campbell's og kinesiske hamstere, også territorial adfærd og lever bedst alene for at undgå kampe og stress. Det er derfor vigtigt for begge arter at sikre, at de har hver deres bur og et fredeligt miljø uden selskab fra andre hamstere.

Læs også: Den ultimative pasningsvejledning til guldhamster

Selvom begge arter foretrækker at være alene, har de brug for et berigende miljø i deres bur. Guldhamstere og dværghamstere har gavn af legetøj, tunneller, hjul og muligheder for at udforske og grave, som kan stimulere dem mentalt og forhindre kedsomhed.
Se udvalget af gnavertilbehør, her aktivering, legetøj og andet.

Dette giver dem mulighed for at udøve deres naturlige adfærd og sikrer, at de kan trives uden behov for socialt samvær. Se vores udvalg af gnavertilbehør og bure, der passer perfekt til at skabe det optimale miljø for både dværghamstere og guldhamstere.

 

Nataktivitet hos hamstere

Der er delte meninger om, hvorvidt hamstere er velegnede børnekæledyr eller ej. De fleste arter er skumrings- og nataktive og har således brug for ro i løbet af dagen. De begynder med andre ord først at vågne for alvor, når mørket falder på, hvilket kan være svært at forene med et barns døgnrytme.

Bliver de vækket før tid, bliver det ofte returneret med et bid. Hamstere er desuden meget livlige og kan derfor være svære at håndtere. Når det er sagt, kan hamstere sagtens blive tamme og hvis blot, der står en voksen klar med en hjælpende hånd, kan selv mindre børn få stor glæde af dem.

Læs også: Pasning af marsvin

 

Pasning af hamster - Plantorama

 

Fodring af hamsteren

Selvom der findes mange forskellige arter af hamstere, har de stort set samme spisevaner – og de er så godt som altædende. I naturen spiser de blade, frugt, grøntsager, insekter, larver, rødder, frø, nødder og endda mindre dyr som firben.

Som grundfoder anvendes en specialfremstillet hamsterblanding, der har et lavt fedt- og sukkerindhold og som indeholder 15-20 % protein. Som supplement gives frugt og grønt, insekter som melorme, græshopper og fårekyllinger, regnorme og et lille stykke råt oksekød et par gange om ugen.

Hamstere har en tendens til at blive overvægtige, så frø, nødder og andre fedtholdige fødeemner bør udelukkende gives som godbidder. Ligesom andre små gnavere har hamstere et meget højt stofskifte og de skal derfor spise ofte.
Se udvalget af gnaversnacks.

Sørg for at de aldrig løber tør for foder. Som navnet antyder, har hamstere også en tendens til at samle forråd – de hamstrer. Hvis du synes, at foderet forsvinder lidt for hurtigt, kan det være forklaringen.

Sørg derfor for at fjerne forrådet dagligt, så det ikke ligger og rådner. Endelig skal hamstere have adgang til rent vand dagligt. Giv også gerne grene så ofte som muligt, da hamstere har tænder, der vokser hele livet igennem og derfor skal slides dagligt ved at gnave.
Se udvalget af foderskåle og drikkeflasker.

 

Bur til hamster: Få tips til hamsterburindretning

Nok er hamstere små, men undervurder dem ikke. Hamstere er nysgerrige og aktive dyr, der kræver plads og masser af udfordringer for at trives. Uanset hamsterart anbefaler vi, at du holder dem i et tremmebur i metal, der som minimum måler 80 x 40 cm.

Husk at tremmeafstanden ikke må være større end 1,5 cm, da hamsterne ellers kan klemme sig igennem eller sidde fast. Hamstere elsker at løbe, grave, klatre og undersøge alt, de møder på deres vej.

I burets bund bør du derfor lægge et tykt lag af spåner, mens burets øvre del indrettes med hylder, rør, klatregrene, hængekøjer og huler – kun fantasien sætter grænser. Mange hamstere har desuden stor glæde af et løbehjul samt et sandbad, der hjælper dem til at holde pelsen ren og pæn.
Se udvalget af spåner, strøelse og halm.

Endelig skal de også have adgang til redemateriale, f.eks. neutralt strimlet papir. Brug ikke halm og hø som redemateriale til hamstere. Buret skal placeres et lyst sted, men ikke i direkte sollys eller et sted med træk.

 

Hamsterens særlige pasningsbehov

Vejen til en hamsters hjerte er gennem dens mave. Start derfor med at give den godbidder, gerne med et lavt fedtindhold, inde i buret, så den vænner sig til dine hænder. Rosiner og solsikkefrø kan også bruges i meget små mængder, da de har et højt indhold af fedt.

Når den føler sig tryg, kan du begynde at kæle for den og tage den ud af buret. Brug begge hænder, når du tager den ud, så du ikke kommer til at klemme den og hold den altid tæt ind til kroppen, så du ikke taber den.

 

Dværghamster og drægtighed

Dværghamstere er drægtige i 17-21 dage, hvor de typisk får 12 unger i kuldet. Guldhamsteren er drægtig i 16 dage, hvor de typisk får 8-10 unger i kuldet. Selvom ungerne er meget sårbare ved fødslen, vokser de hurtigt, og efter 4-6 uger er de klar til at stifte deres egen familie. Uanset art, bliver hamstere kun mellem 2-3 år gamle i fangenskab.

Læs også: Pasning af mus