Pasning af kanin

Kanin som kæledyr

Kaniner er intelligente, aktive, kærlige og legesyge dyr. Derfor har vi siden Victoriatiden holdt kaniner som kæledyr, og i dag er de på toppen af listen over mest populære kæledyr efter hund og kat.

Selvom kaniner er blevet holdt og avlet af mennesker i mange hundrede år, er deres naturlige behov stadig lig deres vilde artsfællers, og disse behov skal tilgodeses, når vi holder dem som kæledyr. 

Derfor er det vigtigt, at du har kendskab til kaninens natur, levevis og adfærd. Det kan du blive meget klogere på her i guiden, hvor vi også giver dig tips til pasning af din kanin. Find alt til det gode kaninliv.

7 populære kaninracer

• Dværgvædder: kendetegnet ved dens hængeører og mindre krop (vejer 1,5 – 2 kg.). Anbefales ofte som begynderkanin, da dens temperament er roligt og den nemt kan gøres tam.

• Angora: kendetegnet ved dens lange pels, der vokser hele livet. Racen kræver mere pga. daglig pelspleje. Den kan veje helt op til 5 kg.

• Løvehoved: kendetegnet ved dens store manke. Den vejer typisk mellem 1,5 – 2,5 kg. Temperamentet er roligt og blidt, så den er velegnet til børnefamilien.

• Belgisk kæmpe: kendetegnet ved dens kraftigere kropsbygning. Det er den største race herhjemme, og den vejer mindst 7 kg og helt op til 9 kg. Pga. størrelsen kræver den mere plads end de andre racer.

• Hermelin: kendetegnet ved dens korte pels, korte ører og runde hoved. Med en vægt på 0,8 – 1,3 kg er det den mindste race, der findes.

• Hollænder: kendetegnet ved dens tydeligt opdelte farver. Racen er en af de større, og den vejer typisk 2,5 – 3,2 kg. Den er udadvendt og ikke nervøst anlagt, og så er den særligt dygtig til kaninhop.

• Rex: kendetegnet ved dens korte og bløde pels. De vejer mellem 1,7 – 2,1 kg. Det siges, at denne race er den mest intelligente og dens væremåde kan minde om kattens. Den er legesyg og rolig af temperament.

Fodring af kaniner

I naturen lever kaniner af græs, lidt kviste og blade. De er nogle fantastiske dyr, som kan omdanne selv det tørreste græs til et nærende måltid.

Kaniner har et meget specielt tarmsystem, som skelner mellem de fordøjelige og ufordøjelige fibre. De ufordøjelige fibre ekspederes hurtigt ud, hvorimod de fordøjelige fibre bliver sendt op i blindtarmen, hvor de bliver forgæret og kommer ud som caecotrofer.

Kaniner har brug for begge slags fibre hver dag. De ufordøjelige fibre sørger for, at der er konstant bevægelse i tarmene og stimulerer appetitten. Fibrene er desuden gode til at slide tænderne. Til sidst kommer de ud som små, runde og tørre pøller. De fordøjelige fibre er med til at give kaninen den nødvendige næring, og de udskilles som caecotrofer.

Kaninen er pseudodrøvtygger. Det vil sige, at den spiser caecotroferne direkte fra endetarmen. Afføringen indeholder meget vigtige vitaminer, mikroorganismer samt amino- og fedtsyrer. Kaniner sorterer i deres foder, derfor er det vigtigt at fodre med et ensartet foder.

De kan ikke leve af tørfoder alene, det skal ses som et supplement. Kaninens foder skal bestå af 5 % tørfoder til kaniner, 10 % grønt (fx græs, broccoli, grønkål, krydderurter og andre grøntsager) og 85 % hø af god kvalitet.

Desuden skal gnavemateriale som grene altid være tilgængeligt for at sikre naturligt tandslid. Du skal være opmærksom på ikke at fodre med for meget salat, kål og lignende, da de indeholder meget vand og kan give kaninen tynd mave.

Husk også at kaninen altid skal være adgang til frisk vand.

Kaniners sociale behov

Som kaninejer skal du være opmærksom på, at kaniner ikke er flokdyr, men kolonidyr. Det betyder dog ikke, at de fra naturens side trives bedst alene, da de stadig har et stort socialt behov. Der er delte meninger, om en kanin bør gå alene eller sammen med artsfæller, og der synes ikke at være et entydigt svar.

Sætter du flere kaniner sammen, sætter det nogle krav til størrelsen på deres bosted og løbegård. Kaniner, der går sammen, skal have mulighed for at komme væk og gemme sig for hinanden, fx i huler, kasser eller rør.

Du bør desuden være opmærksom på, om de kommer op at slås. Både han- og hunkaniner kan komme op at slås, så det kan anbefales at anskaffe sig et bur pr kanin.
Selvom kaniner har et naturligt behov for daglig kontakt med artsfæller, er de samtidig meget territorielle. Det betyder, at kønsmodne individer kan være meget aggressive over for hinanden, hvilket i værste fald kan resultere i slåskampe.

For at undgå dette er det vigtigt, at kaninerne har tilstrækkeligt med plads, masser af skjulesteder og mulighed for at grave gange. Herved har de hver især mulighed for at opretholde deres eget delterritorium og kan undvige, undslippe og undgå hinanden. Det er derfor optimalt at holde kaninerne i større udendørs anlæg eller holde dem fritgående indendørs.

Neutralisering vil desuden reducere kaninernes territorielle adfærd betydeligt og kan derfor hjælpe til lettere at kunne holde kaniner sammen.

For at opnå størst succes med sammenførelse af kaniner bør individerne sammensættes som helt unge. Da slåskampe imellem kaniner kan have døden til følge, er det vigtigt at holde øje med, om parret /gruppen trives, og skille dem ad, hvis det bliver nødvendigt.

Drægtighed hos kaniner

Da kaninen er et byttedyr, formerer den sig utrolig hurtigt for at sikre artens overlevelse. Allerede ved 4 måneders alderen bliver kaniner kønsmodne, og da hunkaninen får ægløsning ved parring, er graviditet næsten garanteret.

Hunnen er gravid i omkring en måned og kan i princippet parres den dag, hun føder. For at undgå overbelastning bør hunkaniner i fangenskab dog være mindst 8 måneder gammel, før de får deres første kuld, og som udgangspunkt bør de max få et par kuld om året.

Drægtighedsperioden er 29-35 dage og kuldstørrelsen 2-12 unger, alt efter racen. Kaninungerne bør tidligst fjernes fra moderen, når de er 7-8 uger gamle. Hvis du ikke ønsker unger, er det en god idé at neutralisere kønsmodne kaniner.

Hanner kastreres i 3-5 måneders alderen, og hunner kan steriliseres som ca. 4 måneder gamle og/eller ved en vægt på ca. 1 kg. For intakte kaniner skal der altid undgås parringer mellem nærtbeslægtede individer (fx søskendepar) for at forhindre indavl, der kan have negative konsekvenser for afkommet.

Bur og tilbehør til kaniner

Kaniners naturlige behov opfyldes bedst i større udendørs anlæg (min. 9 m2, men meget gerne større) på et tørt og beskyttet område med masser af skjul og med fri adgang til et vind- og vejrbeskyttet hus/bur (min. 120 x 80 cm) til hvert individ.

Kaninhuset skal være afskærmet/lukket helt på tre sider + min. 1/3 af den fjerde side. Anlægget skal være i god kvalitets volierenet, lukket ovenfra og sikret nedadtil, så rovdyr ikke kan trænge ind, og kaninerne ikke kan undslippe ved at grave sig ud.

Du bør undgå træk og støjgener ved anlægget. Bundlaget i et udeanlæg skal bestå af jord med blade, græs, grene, rødder og lignende ovenpå, og der skal altid være skyggemuligheder, fx i form af træer og buske.

Er dine kaniner aggressive over for hinanden, kan de enten skiftevis lukkes ud på udearealet eller arealet kan opdeles med trådnet, så kaninerne har kontakt, men ikke kan skade hinanden. Har du ikke mulighed for at bygge et stort udendørs anlæg, kan kaniner også holdes fritgående indendørs.

De kan med lidt træning nemt lære at bruge en kattebakke som toilet. Er kaninerne neutraliserede, vil de typisk ikke urinmarkere deres territorium, og så længe de har skjulemuligheder, aktiveres tilstrækkeligt og har mulighed for at grave og gnave, vil de normalt ikke ødelægge møbler og ledninger.

Med disse hensyn kan kaniner holdes fritgående indendørs uden brug af bur. Et bur bør kun benyttes som et sted, hvor kaninen kan skjule, hvile og beskytte sig og ikke til permanent husning. Et kaninbur skal være min. 120 x 80 cm pr. individ, helst større, og så højt, at dyres uden problemer kan sidde oprejst på bagbenene.

Burets bund skal være fast og bundlagt af hø og halm. Har kaninen ikke mulighed for at gå ud af buret, når den selv vælger det, skal den dagligt i dens aktive perioder tager ud på et større areal, hvor den kan grave og have kontakt med en artsfælle.

Kan dette ikke tilgodeses dagligt, skal kaniner huses i anlæg/områder, hvor de frit kan bevæge sig på et større areal (enten i større udeanlæg eller som fritgående huskaniner).

Skal kaniner være indendørs eller udendørs?

Kaniner udendørs

Kaniner kan som udgangspunkt klare at være udendørs året rundt, hvis blot de har mulighed for at grave underjordiske gange og huler samt adgang til et beskyttet hus med masser af halm og hø at varme sig i. Der skal desuden være flere skyggesteder tilgængelige, så kaninen ikke får hedeslag om sommeren.

Ved strenge vintre skal du især være opmærksom på, at der er rigeligt med hø og halm i huset og evt. oven på jorden som isolerende lag over gangsystemet. Drikkevandet bør ved frostvejr skiftes mindst 2-3 gange dagligt.

Kaniner i udendørs anlæg stimuleres som regel fint, hvis de har mulighed for at grave og have kontakt med artsfæller.

Kaniner indendørs

I indendørs anlæg er det vigtigt, at temperaturen ikke overstiger 25 °C, da kaniner ellers kan få hedeslag. Med lidt tålmodighed kan du træne din indendørs kanin til at bruge en kattebakke som toilet.

Hvis kaniner holdes fritgående indendørs, er det vigtigt at sikre hjemmet, så de ikke kan komme til skade eller fastklemmes. Hvis kaninen ikke holdes udendørs med gravemuligheder, så kløerne slides tilstrækkeligt, skal de klippes jævnligt (klip aldrig ind i blodårerne; ellers få dyrlægen til det).

Modsat kaniner, der holdes udendørs, har kaniner indendørs brug for ekstra stimulering. Det kan du imødekomme ved fx at servere deres mad i en foderbold eller spredt ud over et areal, så de skal arbejde lidt for det.

En indendørs kanin skal også have noget at gnave i, fx grene og papkasser, så den ikke går i dine møbler, samt gemmesteder og legetøj.