Når hunden skal med på ferie
23. maj 2024Huskeliste til ferie med hund
Skal hunden med på ferie, så husk at få pakket alle de ting, hunden kan få brug for på turen. Uanset om du skal i sommerhus, på kør-selv-ferie eller charter, skal du huske at pakke kvalitetsfoderet, de lækre godbidder og yndlingslegetøjet, så ferien også bliver en succes for din firbenede ven.
Vi har her samlet vores bedste tips + en pakkeliste til ferie med hunden, så du er klædt godt på.
Pakkeliste til hundeferien
- Halsbånd med hundetegn, sele og line (både kort og lang)
- Førstehjælpskasse
- Vigtige papirer (vaccinationsdokumenter, EU-pas)
Gode råd til rejsen med din hund
Pak et lille husapotek til hunden hjemmefra, så du er klædt godt på til de fleste udfordringer, der kunne komme. Inden afrejse er det en fordel, at du undersøger, hvor nærmeste dyrlæge er samt vedkommendes kontaktoplysninger og træffetider.
Afhængigt af hvor rejsen går hen, kan det være en god idé at pakke kølemåtte, solafskærmning og lignende. Få 5 tips til nedkøling af hunden i sommervarmen.
Skal hunden med på bilferie?
Har du din hund med på tur, er det vigtigt at transportere den forsvarligt i et hundebur eller en transportkasse og sørge for at den aldrig efterlades i bilen uden luft.
Det kan også være en fordel at holde pauser undervejs, hvis I skal køre langt, hvor hunden kan strække kroppen, få tisset af og drukket lidt vand.
Skal hunden med til udlandet?
Hvis du har planer om at rejse over grænsen med din hund, er der et par regler, du skal forholde dig til inden afrejse, så I kan få en skøn ferie sammen. Reglerne for at medbringe sin hund på ferie varierer fra land til land, så det er vigtigt, at du i god tid undersøger, hvilke regler der er gældende for jeres udvalgte ferielokation.
Fælles for EU-lande er, at hunden skal være ledsaget af sin ejer under hele rejsen. Desuden skal hunden have et gyldigt EU-pas, som udstedes hos dyrlægen, og være ID-mærket med chip eller øretatovering.
Dyrlægen kan også tjekke, om din hund har alle de nødvendige vaccinationer og give hunden en vaccination mod rabies senest 21 dage før jeres afrejse.
Der kan gælde særlige indrejseregler ud over disse for EU-lande. Du kan få gode rejseråd og yderligere information om gældende indrejseregler på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
5 "huskere" til udlandsferie med hund
- EU-pas til hunden
- ID-mærkning
- Rabiesvaccination min. 21 dage før afrejse
- Undersøg særlige indrejseregler. Dette kan gøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside
- Tjek om din hundeforsikring gælder i udlandet