Hund

Tips til valg af hundesele

Tips til valg af hundesele - Plantorama

Hundesele eller hundesnor?

Når du anskaffer dig en hund, skal du selvfølgelig også anskaffe dig alt det rette udstyr, herunder en passende hundesnor og hundesele. Det er en nødvendighed, når dig og din hund færdes på offentlige steder, og det sikrer, at hunden ikke løber væk eller ud i trafikken.

Her bliver det nærliggende at spørge sig selv, om man skal vælge en hundesele eller en hundesnor, som hægtes på et hundehalsbånd – og meningerne er meget delte.

Lovmæssigt er det tilstrækkeligt at bruge en hundesnor, der hægtes på i et halsbånd, men hos Plantorama anbefaler vi altid, at du anvender en hundesele i stedet. Det gør vi blandt andet fordi, at en sele til hunden er mere skånsom mod nakke og ryg, da tryk og pres fordeler sig hen over hunden brystparti fremfor omkring halsen.

Har du ydermere en hund, som trækker meget i snoren, vil hundeselen altid være det mest optimale valg, da den simpelthen beskytter bedre mod ryg- og nakkeskader.

Se udvalget af halsbånd, snore og seler her

 

Typer af sele til hund

Der findes mange forskellige typer af seler til hunden, og udvalget er tilmed stort indenfor de enkelte typer. En måde, at danne sig en overblik over de mange seler på, er ved at inddele dem efter deres form.

  • Step-in seler fungerer ved, at hunden træder op i dem, hvorefter de hægtes sammen på ryggen. Selen er altså spændt rundt om hundens krop både for- og bagtil. Denne type hundesele er særligt god, fordi den fordeler trykket ud på hundens brystparti.
  • Y-seler er, som navnet antyder, udformet som et y. Selen fungerer ved, at den trækkes hen over hovedet på hunden, så forbenene er placeret på hver side af midterstroppen. Denne type hundesele er særligt god, fordi den koncentrerer tryk og pres på hundens bryst.
  • Antitræk-seler anvendes typisk til hunde, som trækker meget eller skal lære at gå pænt i snor. Det vil sige, at de fungerer bedst i en tidsbegrænset periode som et træningsredskab til at kontrollere hunden - ikke til dagligdagsbrug.
Tips til valg af hundesele - Plantorama

Når du skal vælge hundesele

Det vigtigste, i forhold til valg af hundesele, er selens pasform. Udvalget af hundeseler er stort og bredt, men generelt skal du have følgende tre overvejelser in mente, når du skal vælge hundesele:

  • Hvilken race er hunden?
  • Hvordan ser hunden ud (vægt, højde og kropsbygning)?
  • Har hunden en særlig funktion (fx familiehund, jagthund eller servicehund)?

 

Hvilken sele skal jeg vælge til min hund?

Fordi udvalget af hundeseler er så stort, anbefaler vi, at du prøver flere forskellige mærker og pasforme, inden du vælger en bestemt hundesele. På den måde har du nemlig nogle forskellige seletyper at sammenligne, når du skal finde frem til netop den, som er bedst til din hund.

Husk at have hundens race, udseende og funktion med i dine overvejelser. Det vigtigste er og bliver pasformen, da den er afgørende for, at hundens hals- og nakkeregion beskyttes mod ryk og træk på gåturen.

Generelt er det en fordel med en hundesele, som:

  • Kan spændes ind flere steder, så den bedre kan tilpasses hundens størrelse – også en fordel ved hvalpe, som vokser hurtigt.
  • Ikke skal trækkes hen over hovedet, da mange hunde ikke er vild med dette – her er step-in seler helt ideelle.
  • Er polstret, da det er mere behageligt for hunden at have på og giver mindre slid på pelsen.

Læs også: Sådan lærer du hunden at gå pænt

 

Hvornår sidder en hundesele rigtigt?

Som tidligere nævnt, er det absolut vigtigste i valget af hundesele, at pasformen er den helt rigtige. Du kan se, om selen sidder rigtigt, ved at tjekke om den:

  • Sidder godt tilbage på ryggen, så trykket ligger midt på brystet og ikke på halsen eller nakken.
  • Er tilpas stram uden at blive ukomfortabel – der skal generelt være to fingres mellemrum mellem selen og hunden.
  • Generer ved eller støder mod forben og skulderled – de skal være helt frie af selen, så hunden har fuld bevægelighed.
  • Passer og sidder stabilt, så hunden ikke kan vride sig ud af den, og selen ikke roterer for meget.

Læs flere tips & tricks

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 200.000 andre