{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Kat

Derfor sover katte så meget

1. december 2023
Plantorama | Derfor sover katte så meget

Sunde katte skal aktiveres og stimuleres 

En aktiv og stimuleret kat er en sund kat. Dette er ganske sandt, men en afslappet kat er også en sund kat. Derfor er det vigtigt, at katten får sin nødvendige søvn. Mange katteejere bekymrer sig om, at katten sover for meget, men hvad der kommer bag på mange er, at katten faktisk har flere sovende end vågne timer. Dette er fuldstændig normalt og hører sig en sund og rask kat til.

Katte sover i gennemsnit mellem 12-16 timers søvn, men mange sover helt op til 18 timer i døgnet. Det vil sige, at de fleste katte faktisk kun er vågne 8-12 timer i døgnet. Så hvorfor sover din kat så meget? Det simple svar er, at det har den brug for. De sparer helt instinktivt på energien for senere at kunne gå på opdagelse og jagt.

 

Hvor meget sover katte?

Udekatte vil oftest være mest aktive om natten, da det er her, de jager deres bytte. Så har du en udekat, skal du ikke bekymre dig om, at den sover dagen væk - den lader blot op til nattens bedrifter. 

Indekatte vil typisk også sove i dagtimerne, men du kan opleve, at din indekat tilpasser sig hjemmets døgnrytme. Grunden til det er, at din kat ikke på samme måde jager om natten ligesom udekatten. Du kan dog stadig opleve, at din kat laver ”ballade” i nattetimerne, da dens jagtinstinkt, fysiologisk set, er identisk med udekattens.

 

Hvor meget sover kattekillinger?

Er du ejer af en sød lille killing eller en ældre kat, skal du være opmærksom på, at de vil sove mere på grund af deres alder. Killinger sover op til 20 timer i døgnet for at vokse sig store, sunde og stærke.

ældre katte skal ikke vokse sig store og stærke, men de har ikke nær så meget energi, og bruger derfor længere tid på at slappe af.

Hvis din kat befinder sig i nogle særlige omstændigheder, kan den også have brug for ekstra hviletid og søvn. Er din kat for eksempel drægtig eller nyligt opereret har den forståeligt nok brug for at samle ekstra energi i en periode.

 

De behøver fred og ro

Over halvdelen af kattens tid går med at sove og slappe af, og derfor har de brug for et roligt miljø. I et hjem med travlhed og eventuelt børn kan det være vanskeligt at skabe konstante, rolige omgivelser. Sørg derfor for, at din kat har et sted, hvor den kan trække sig tilbage. Husk at lade katten sove i fred, når den er træt. Du kender sikkert selv frustrationen ved at blive vækket midt i en god lur.

 

Katte foretrækker varme og hygge

Det kan variere meget, hvor din kat helst vil sove. Fælles for alle katte er, at de foretrækker varme og hyggelige steder, hvor de kan rulle sig sammen og sove. De kan sove oven på næsten alting, så længe det er en smule blødt og behageligt at ligge på. Når du skal vælge den perfekte soveplads til din kat, skal du overveje, hvad din kat foretrækker, men også hvad du selv ønsker. Det er et temperamentsspørgsmål, om katten må sove i sengen, men det kan sagtens lade sig gøre at lave en behagelig seng til din kat andetsteds.

Der findes mange forskellige kattesenge og kattehuler, så der er rigelige muligheder for at finde den helt perfekte katteseng. Det handler helt kort om at finde frem til, hvad der passer din kat og familien bedst, så alle er tilfredse og glade. Du kan se Plantoramas udvalg til katte og læse meget mere lige her.