Kat
Sådan bekæmper du hårboller
26. november 2024Hårboller er en del af kattens selvpleje
De fleste katteejere kender lyden af en kat, der hoster en hårbolle op. Det kan virke voldsomt, men det er ganske almindeligt og en del af din akts selvpleje. Du kan dog stadig hjælpe katten lidt på vej.
Din kat er et meget renligt dyr, og bruger flere timer om dagen på pelshygiejne. Derfor er det ganske almindeligt, at den under ”badet” sluger hår, der ender i dens mave. Normalt vil din kat ikke mærke noget til det, da håret bare passerer gennem fordøjelseskanalen, men af og til kan hårene ophobe sig i maven og danne en hårbolle.
Hvornår er hårboller alvorlige?
I de tilfælde, hvor hårene når at ophobe sig, oplever du måske din kat hoste, hakke og kaste op. Dette er normalt, og du skal som udgangspunkt ikke bekymre dig om det, selvom det kan syne ubehageligt for katten. Fornemmer du, at din kat har større udfordringer med hårboller end normalt, bør du kontakte din dyrlæge.
Læg mærke til om katten:
- Hoster hårboller op flere dage i streg
- Virker forstoppet
- Har diarré
- Har nedsat eller manglende appetit
- Hoster uden at kaste hårboller op
- Har ændret adfærd
Du skal være ekstra opmærksom, hvis du er ejer af en langhåret kat eller en kat, der fælder meget. Din kat vil desuden have en øget risiko for hårboller i fældningsperioder, og når dens mave er tom for føde.
Bekæmp hårboller med forebyggelse
Den bedste kamp mod hårboller befinder sig i forebyggelsen. Du kan forebygge med nedenstående tips og se hele vores udvalg af kattepleje.
- Pelspleje
- Specialprodukter
- Specialfoder
Pelspleje
Den mest simple måde, du forebygger slemme hårboller på, er gennem god og regelmæssig pelspleje. Det er vigtigt, at din kats pels bliver børstet for at holde sig smuk og skinnende, men det er lige så vigtigt for at forhindre dannelsen af store hårboller i din kats mave. Når du børster din kat, fjerner du de løse hår, din kat ellers ville sluge. De fleste katte er desuden vilde med at blive børstet, så se pelsplejen som kvalitetstid med din kat, hvor I kan knytte bånd.
Læs mere om god pelspleje.
Specialprodukter
Du slipper simpelt og effektivt af med hårbollerne ved at give din kat snacks og godbidder, der er sammensat af helt særlige ingredienser. Mange af disse snacks og godbidder indeholder malt, der aktivt forebygger og reducerer dannelsen af hårboller. Også kattegræs eller godbidder, der indeholder kattegræs, kan være med til at fremme kattens fordøjelse.
Så når du alligevel skal belønne din kat med en godbid, kan du med fordel vælge sådan et produkt og sikre din kat mod mavesmerter og opkastninger.
Specialfoder
Ved at udskifte din kats daglige foder kan du nemt reducere mængden af hårboller. Flere typer af kattefoder indeholder specielt udvalgte ingredienser, der kontrollerer mængden af hårboller, og gør det nemmere for dem at passere gennem din kats system.