{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Krybdyr

Pasning af orkidéknæler

26. november 2024
Få gode råd til orkidéknæler hos Plantorama

Om orkidéknæleren

Orkidéknæleren, Hymenopus coranatus, stammer oprindeligt fra Sydøstasien, hvor den lever i tropiske områder. Dens navn kommer fra dens karakteristiske udseende, som minder om orkidéblomster.

Som de fleste arter af knælere er hunnen størst, og i dette tilfælde når hunnen en størrelse på omkring 6 cm, mens hannen kun bliver 3 cm. Knælere holdes separat og sættes kun sammen til parring, hvor der er risiko for, at hunnen æder hannen efter parringen. Hunner lever længere end hanner, som så til gengæld bliver kønsmodne langt tidligere, end hunnerne gør.

 

Fodring af orkidéknælere

Knælere spiser stort set alt, de kan overmande, og skal fodres med levende insekter. Alt afhængig af størrelsen på knæleren fodres den med bananfluer, stuefluer og fårekyllinger. Knælere er ekstremt grådige, så hold igen med foderet, så de ikke bliver for fede.

Læs også: Pasning af kongeboa

 

Indretning af terrarium til orkidéknælere

Til en orkidéknæler anbefales et terrarium på minimum H:45 x D:45 x B:45. Siderne må gerne være dækket af, så der kun er indkig til knæleren fra front og top af terrariet. Det bidrager til knælerens følelse af sikkerhed.

Indret terrariet med små grene og kviste i forskellige tykkelser og beplant terrariet. Bundlaget kan bestå af jord eller spagnum, så planterne har noget at gro i, og som samtidig holder på fugten. Om dagen skal grundtemperaturen være omkring 28°C og stuetemperatur om natten. Et spot over terrariet er en ideel varmekilde.

Orkideknæleren kræver en høj fugtighed på omkring 80%, hvilket kræver en let oversprøjtning af terrariet 1-2 gange dagligt. Knæleren behøver ingen vandskål, da den får stillet sin tørst igennem sine byttedyr og de daglige oversprøjtninger.

 

Håndtering

Knælere skal kun håndteres, hvis det er strengt nødvendigt, da de er skrøbelige, og et fald fra lav højde kan være fatalt for dem. Bliver det nødvendigt, skal du géne knæleren over på din hånd og straks flytte den. Knæleren finder ingen velbehag i at blive taget ud og håndteret.

Egnet til børn.

Læs også: Pasning af Yemenkamæleon