7 gode fisk til havedammen

Før du anskaffer dig havedamsfisk

Det sidste trin i anlægningen af en flot havedam er udsætningen af havedamsfisk. Du skal blot være opmærksom på, at din havedam skal stå i 3-4 uger efter installationen, før du bør sætte fisk ned, da dammens biologiske proces først skal i gang og stabiliseres.

Generelt kan du følge reglen om at nedsætte 1 cm fisk pr. 10 liter vand. Det vil eksempelvis sige, at en fisk på 20 cm har brug for 200 liter vand for at trives. Husk at langt de fleste havedamsfisk ikke er fuldvoksne hos forhandleren, hvorfor du skal beregne ud fra den størrelse, som fiskene får med tiden.

Gode fisk til havedammen

Til havedammen anbefaler vi 7 fiskearter, som kan overleve den danske vinter, så længe havedammen beskyttes mod frosten. Disse 7 fisk er guldfisk, guldemde, næsefisk, koikarpe, sterlet, diamantstør og græskarpe. Læs om de enkelte arter nedenfor.

Guldfisk, Carassius auratus

Guldfisken er en populær havedamsfisk herhjemme, da den er meget vinterhårdfør og let tilpasser sig de danske vejrforhold. Fisken vokser sig typisk til en størrelse mellem 25-35 cm og bliver mellem 10-20 år gamle i en havedam.

Guldfisk fås i flere forskellige farver, men de klassiske varianter af guldfisk er gule, orange eller sorte. Arten ’Sarasa’ er dog rød og hvid, mens arten ’Shubunkin’ er blå, hvid, rød og sort. Guldfisk findes også med lange finner.

Ofte er hannerne slankere af kropsbygning end hunnerne, men det ses først, når guldfiskene har vokset sig større. Fiskene trives bedst i en havedam med mange planter og god vandkvalitet. I sommerperioden kan du med fordel installere et guldfiskerør, hvor vandet er varmere – det er de nemlig vilde med.

Guldfisk holdes typisk i grupper à 5-6 stykker. De stiller ikke store krav til størrelsen på havedammen, og de går nemt i damme på 250 liter og opefter. Det gælder dog stadig at jo større/flere fisk, des større havedam.

Fiskene yngler som regel, når vandet bliver lidt varmere. Du kan se, at det er yngletid, når de begynder at jage hinanden. Guldfiskeunger er typisk sorte de første par år, hvorefter de får deres karakteristiske farve.

Guldemde (myggesnapper), Leuciscus idus

Guldemde, der også kaldes myggesnapper og rimte, er en sjov og livlig stimefisk til havedammen, som primært svømmer rundt i overfladen.

Emdens kaldenavn ’Myggesnapper’ kommer af dens evne til at springe op af havedammen og fange myg og småinsekter. Guldemden er derfor den perfekte fisk, hvis du mangler lidt underholdning i haven. Denne art af emde bliver typisk mellem 40-50 cm lang, men kan blive op til 70 cm lang. Aldersmæssigt bliver de omkring 10-15 år gamle.

Guldemden er, som navnet afslører, gul-orange på ryggen. Den kan også være mere gul eller næsten metallisk, hvis den er opdrættet på de sydlige breddegrader, og orange med sorte plamager, hvis den er opdrættet på de nordlige breddegrader.

Du kan fodre emden med almindeligt fiskefoder eller årstidsbestemt foder og eventuelt supplere med frosne myggelarver. I sommermånederne skal iltindholdet være ekstra højt i havedammen, så guldemden trives optimalt. Du kan godt opleve, at emder yngler i de danske havedamme.

Guldemder er mere sky og nervøse af natur i forhold til andre havedamsfisk, men de kan gøres mere tamme med en kontinuerlig indsats. Prøv fx at lokke fisken med foder.

Næsefisk (algespiser), Chondrostoma nasus

Næsefisken er medlem af karpefamilien og er typisk en slank, aflang fisk med en grå- og sølvfarvet krop. Denne type fisk trives fint i havedammen herhjemme. Den bliver mellem 20-30 cm lang, men der er set næsefisk, som bliver helt op til 50 cm lange i naturen.

En næsefisk holdes bedst i stimer af minimum 6 fisk – meget gerne flere sammen. Fisken er særligt populær, fordi den er algespisende og holder sig fra dammens vandplanter (modsat koi og græskarpen).

Næsefisken trives optimalt i iltrigt vand, så du skal sørge for, at iltniveauet er fornuftigt – især i de varme sommermånederne.

Koi karpe, Cyprinus carpio

Koi karpe er en af de mest populære fisk til havedammen – nok på grund af det store udvalg af koi karper i forskellige varianter samt mange farver og mønstre.

Denne karpe er den nemmeste havedamsfisk at gøre ”tam”. Koi karpen kan faktisk høre forskel på, hvem der kommer gående, og tigger typisk efter mad, når den har fundet ud af, hvem der plejer at fodre.

Koi karper bliver cirka 60-70 cm lange, men der er set nogle, som bliver op til 130 cm lange. Karperne bliver mellem 20-45 år gamle og kan veje helt op til 20 kilo. Koi hanner har ofte en slankere kropsbygning end hunnerne, som typisk er lidt kraftigere. Dette bliver dog først tydeligt, når koi karperne er fuldvoksne.

Koi karper har generelt en god appetit, som kun øges i takt med, at temperaturen stiger. Jo højere temperatur, des højere stofskifte og dermed sult. Du bør derfor tilpasse koi karpens foder efter årstiden; anvend fodertypen ’Wheat Germ’ i foråret og efteråret (10-15 grader i dammen), da det er let optageligt ved lavere temperaturer, og sommerfoder fra ’Hikari’ eller ’Colombo’ i sommermånederne (15+ grader i dammen).

Karperne stiller højere krav i forhold til filter, pumpe og størrelse på havedammen, der gerne må være minimum 1 meter i dybden. Som tommelfingerregel gælder det, at du kun bør udsætte 1 koi karpe pr. 1.000 liter vand.

Du skal desuden være opmærksom på, at koi karper spiser og sviner mere, hvorfor det ofte kræver mere at vedligeholde havedammen. Koi karpen kan godt yngle under danske forhold. Du kan spotte det, når fiskene begynder at jage hinanden. Det betyder nemlig, at de er i gang med at gyde.

Indenfor koi karper findes opdrættere, som avler på bestemte blodlinjer, så fiskene får specifikke størrelser, kropsforme og farver. Disse koi karper vises ofte frem på store udstillinger, hvor de kan blive vurderet til over en halv million kroner.

Sterlet, Acipenser ruthenus

Sterlet er populær som havedamsfisk på grund af dens hajlignende og sjove udseende (ligesom diamantstøren). Fisken kan dog på ingen måder sammenlignes med hajen.

Denne fisk tilhører størfamilien, hvor den er én af de mindre arter; sterlet bliver op til 70 cm i havedammen, men bliver faktisk omkring 150 cm i naturen. I femårsalderen er sterlet typisk 35-40 cm lang. Sterlet har en spids og smal snude, som er bøjet let opad, med frynsede skægtråde. Fisken er brungrå på både ryg og sider, mens bugen er gullig i farven.

Sterlet lever i naturen af snegle og krebsdyr, hvor den ved hjælp af sine skægtråde finder frem til føden. I havedammen skal du fodre fisken med et specialfoder med et højt indhold af animalsk protein. Denne fisk kræver at blive fodret hele året rundt.

Det er en fordel at fodre sterlet samme tid og sted hver dag, da det giver den en fast foderplads. Derudover bør du fodre havedammens andre fisk først i den ene ende af havedammen og fodre sterlet i den anden ende umiddelbart efter.

Minimumskravet til sterlet er 3.500 liter vand – og her er der tale om de helt små arter. Dette minimumskrav stiger i takt med, at fisken vokser.

Fisken kræver meget iltrigt vand om sommeren, og foretrækker en havedam uden trådalger og mange planter. Sterlet kan nemlig risikere at sidde fast i algerne og planterne, som den ikke kan komme fri af igen.

Sterlet lever på bunden af havedammen og svømmer gerne langs siderne. Denne fisk yngler ikke i havedamme herhjemme.

Diamantstør, Acipenser gueldenstaedtii

Diamantstøren er, ligesom sterlet, særligt populær på grund af dens sjove udseende, der kan minde om en haj. Støren kan dog på ingen måder sammenlignes med hajen.

Denne stør er en af de mindre arter i størfamilien; den bliver typisk mellem 60-150 cm og vejer mellem 1-15 kg, men der findes eksempler på, at diamantstøren kan vokse sig hele 200 cm lang i naturen.

Diamantstøren har en kort og afrundet snude med fire skægtråde. Størens ryg er mørk og grågrøn eller brun i farven, hvor bugen er mere lys. Kroppen har flotte lyse aftegninger.

Støren lever i naturen af organismer på havbunden, eksempelvis snegle og krebsdyr. Den finder sin føde ved hjælp af dens skægtråde på snuden. I havedammen skal diamantstøren fodres med et specialfoder, som har et højt indhold af animalsk protein.

I modsætning til andre havedamsfisk kræver støren at blive fodret en smule hele året rundt. Du kan fodre fisken helt ned til frysepunktet.

Det er generelt en god idé at fodre havedamsfiskene på samme tid og sted ved hver fodring, så de har en fast foderplads i dammen. Det kan desuden være en fordel at fodre havedammens øvrige fisk først i den ene ende og fodre diamantstøren umiddelbart efter i den modsatte ende. 

Minimumskravet til diamantstøren er 5.000 liter vand – og her er der tale om de helt små arter. Dette minimumskrav stiger i takt med, at støren vokser.

Fisken kræver meget iltrigt vand om sommeren, og foretrækker en havedam uden trådalger og mange planter. Diamantstøren kan nemlig risikere at sidde fast i algerne og planterne, som den ikke kan komme fri af igen.

Diamantstøren lever på bunden af havedammen og svømmer gerne langs siderne. Støren yngler ikke i havedamme herhjemme.

Græskarpe, Ctenopharyngodon idella

Græskarpen er særligt populær i havedammen, fordi den er god til at bekæmpe trådalger. Den stammer oprindeligt fra Kina, men lever fint i havedamme herhjemme. Karpen kan blive op til 70 cm lang i havedammen, men kan faktisk blive helt op til 150 cm lang i naturen. Den bliver omkring 20-25 år gammel.

Græskarpe har en mørk overside med olivengrønne nuancer på siderne og en lysere bug. Karpen har en bred mund, og kroppen er dækket af store, regelmæssige skæl. Græskarpen findes også som albino med lysere farver.

Fra naturens side er græskarpen vegetar. Den spiser gerne alt, der er grønt, og kan faktisk spise 3-4 gange sin egen vægt dagligt. I havedammen spiser karpen primært trådalger og vandplanter, hvorfor du skal være opmærksom på vegetationen i havedammen.

Denne karpe yngler typisk ikke herhjemme på grund af vores lavere temperaturer, men den har stadig en god overlevelsesevne. I tiden efter du har nedsat græskarper, skal du være opmærksom på, at de godt kan finde på at hoppe ud af havedammen.

Dammuslinger, Anodonta

Dammuslinger er ganske vist ikke nogen fisk, men de er alligevel relevante at nævne i forhold til fisk i havedammen. Dammuslingen har nemlig en biologisk rensende og bekæmpende effekt på alger.

Muslingerne er populære til havedammen, fordi de kan rense mellem 50-350 liter vand dagligt afhængigt af deres størrelse. De lever af svævealger og partikler i vandet, som de filtrerer fra, hvilket giver den rensende effekt.

Oftest er muslingerne tynde, grønne skaller med en perlemorsskinnende inderside. Dammuslinger kan godt finde på at flytte sig rundt i havedammen. De foretrækker nemlig at stå i en form for bundlag; eksempelvis i et område med sand eller i en potte. De kan godt yngle under danske forhold.