Altaninspiration

Sådan planter du krydderurter i altankassen

Artiklen er skrevet af gæsteblogger Signe Solevad Jonasen, som i sin fritid instagrammer om sundhed og selvværd.

 

Gør altanen grøn med krydderurter

Os der bor inde i byen har desværre ikke glæden af en stor have, hvor vi kan plante alverdens blomster og planter. Mange af os har til gengæld altaner, hvor vi sagtens kan udnytte pladsen til at skabe en lille grøn oase.

Fordi jeg bor midt inde i byen, er min altan helt uundværlig – den fungerer faktisk som et ekstra rum i min lejlighed hen over sommeren. Derfor forsøger jeg altid at få det bedste ud af den og udnytte dens potentiale til fulde.

En frodig altan er bare lækker at se på, og så kan den også være en fornøjelse for smagsløgene. En af måderne, jeg udnytter pladsen på, er med altankasser. Der er mange forskellige måder at skabe en grøn oase med altankasser, og hver person har jo sin egen smag og sine egne behov.

Læs også: Sådan dyrker du perfekte krydderurter

 

Krydderurter på altanen pynter, dufter og smager

Nogle foretrækker altankasser med blomster, fordi de pynter og er en fryd for øjet, men jeg synes personligt, det er rigtig fedt at give sin altan lidt ekstra – planter der både smager og dufter godt.

Derfor er jeg vild med at plane krydderurter i mine altankasser. De er skønne at se på og gør min altan til den fineste, grønne oase, men de skaber også lidt ekstra liv og er nyttige for mig. Man kan plante lige de krydderurter, man bedst kan lide og bruger mest.

Jeg kan personligt godt lide, at jeg kan gå ud på altanen og høste friske urter til min aftensmad eller mine sommerdrinks. Det gør hele madlavningen mere inspirerende.

krydderurter-altankasser
krydderurter-altan

Forskellige temaer med krydderurter i altankasser

Jeg har plads til tre altankasser, så jeg har valgt at inddele dem i temaer – eller forskellige verdenskøkkener – så jeg har en kasse med italienske urter, en med asiatiske urter og en med desserturter.

Min italienske altankasse er inspireret af det italienske køkken, hvor man især bruger basilikum, oregano, rosmarin og timian. De giver alle en rigtig god smag til kød, men jeg kan også godt lide dem til grillede grøntsager. Timian bruger jeg især til ovnstegte kartofler og grøntsager. Rosmarin er perfekt til kylling, og sammen med lidt salt giver det en rigtig dejlig smag.

Min asiatiske altankasse er fyldt med citrongræs, rød basilikum, marokkansk mynte og koriander, som alle er vellidte i det asiatiske køkken. Jeg bruger dem i mine wokretter sammen med oksekød, kylling eller rejer.

Altankassen med desserturter er plantet til med forskellige mynter og citronmelisse. Min tanke er, at jeg skal gå og plukke af de forskellige urter til lækre sommerdrinks og klassiske mojitos eller bruge dem i en frisk lemonade. Både mynten og citronmelissen gør sig også rigtig godt som pynt på isdesserter eller i en frugtsalat.

Læs også: Opskrift på sommerdrink med hyldeblomst og mynte

myntekasse
krydderurter-paa-altan

Køb krydderurter af høj kvalitet

For at krydderurteprojektet skal lykkes, er det vigtigste nok at vælge urter af høj kvalitet og en rigtig god jord til altankasserne. Krydderurterne fra Plantorama er superlækre og dyrket uden brug af kemi – lige noget der falder i min smag.

Deres urter har et godt rodnet, så de hurtigt vokser til og trives i altankasserne. Jeg kan klart anbefale deres krydderurtejord, som er tilpasset krydderurter, der skal gro i krukker. Jorden er god, fordi den er tilsat økologisk gødning, kalk og lergranulat, som alt sammen giver en næringsrig og luftig jord – perfekt til mine krydderurter.

Læs også: Sådan gør du altanen sommerklar

plant-krydderurter-paa-altan

Plantning af krydderurter på altan

Det er super nemt og hurtigt at plante krydderurter i altankasser, når du først har anskaffet dig de ting, du skal bruge.

Du skal bruge

Leca-nødder

Krydderurtejord

Sådan gør du

Dæk bunden af altankassen med leca-nødder. De giver rødderne mulighed for at få luft og gør, at de ikke drukner i overskydende vand.

Fyld et lag krydderurtejord ovenpå, der lige dækker leca-nødderne.

Fjern plastikpotten på urterne og placer dem i altankassen i samme højde som i potten.

Fyld jord omkring urterne og pres det let ned med fingrene. Rødderne må ikke stikke op over kanten.

Vand urterne lidt, så jorden er fugtig, og urterne kan vokse sig store og flotte.

Krydderurter til en altan med skygge

De fleste krydderurter trives mest optimalt i fuld sol, hvilket kan være et problem, når man gerne vil have krydderurter på altanen. Mange altaner ligger nemlig i skygge eller delvis skygge. Der er midlertidig urter, som trives udmærket på en skyggefuld altan:

  • Citronmelisse
  • Estragon
  • Koriander
  • Laurbær
  • Mynte
  • Oregano
  • Persille
  • Purløg
  • Timian

Læs flere tips & tricks

Få tilbudsavisen elektronisk direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 130.000 andre