Altan og terrasse

Sådan skaber du liv i haven om vinteren

Skab liv i vinterhaven med lys og planter - Plantorama

Artiklen er lavet af Christina og Michele fra Lippanoa, der rummer emner som indretning, styling, livsstil og familieliv.

 

Hygge og liv i haven - også om vinteren

Med efteråret og vinteren kommer den mørke sæson, og der skal skrues op for hyggen, både inde og ude. Vinteren behøver ikke betyde, at haven skal være tom og kedelig – nærmest tværtimod.

Havens udtryk ser naturligvis meget anderledes ud om vinteren end den gør om sommeren, men måden hvorpå man kan skabe liv i haven om vinteren, kan være ret fantastisk.

Uanset om vinteren byder på vådt og gråt vejr, med regn og tåge i haven, eller om den byder på klart frostvejr med rimfrost på blade og græsplæne, har det hver sin charme. Og eftersom december måned er lige om hjørnet, er det oplagt at få pyntet terrassen og indgangen med mange smukke og fyldige planter som passer til sæsonen.

Skab liv i vinterhaven med lys og planter - Plantorama
Skab liv i vinterhaven med lys og planter - Plantorama

Pynt haven med skimmia, gran og julerose

Mange af vinterens planter kan være med til at skabe nyt liv til de mørke måneder, og fordelen ved blandt andet cedertræer og grantræer er, at de med fordel kan plantes i haven, så der skabes en skøn stemning som varer ved år efter år. Der er ikke noget så smukt som et fint frostfyldt grantræ en kold vintermorgen. 

Vinterens mange planter kan med få midler skabe den hyggeligste stemning samt tilføje noget varme i den ellers mørke og kolde tid. Fordelen ved at anvende vinterens planter er, at de kan mixes på kryds og tværs, og stadig se harmonisk ud. 

Farverne og tonerne i vinterens planter gør, at uanset hvilke man vælger at sætte sammen, så passer de utrolig fint sammen. Det er derfor kun fantasien der sætter grænser. Skab dit eget vinterlandskab og lad dig inspirere af alle de fine blomster, træer og planter som vintersæsonen byder på, såsom skimmia og julerose samt små og store grantræer.

Skab liv i vinterhaven med lys og planter - Plantorama
Skab liv i vinterhaven med lys og planter - Plantorama

Indretning på terrassen

Når terrassen skal indrettes med sæsonens vinterplanter, kan man med fordel placere både krukker og lanterner i niveauforskelle for at skabe dynamik. Som det ses på billederne, kan en
bænk tilføje dybde i indretningen samt skabe et rum, hvor man kan opholde sig med et tæppe og en varm kop the i vinterens kulde. 

Selvom terrassen skal indrettes til de kolde måneder, kan man sagtens skabe områder, hvor man kan opholde sig og nyde de mange smukke planter. En fin lanterne mod den mørkerøde farve i Skimmia planten, er på mange måder værd at nyde i en stille stund på den kølige terrasse.

Ved at placere planterne skiftevis på bænken og på jorden, tilføjes der højde på opsætningen, og der skabes plads til planter og træer af forskellig størrelse. Både små og store grantræer kan med fordel bruges i samspil med cedertræer og Arizona cypres, og dermed give en følelse af vinterlandskab. 

Man skal ikke være bange for at mixe store og små krukker i samspil med høje og lave planter – det vil skabe liv og dybde til indretningen af terrassen.

Skab liv i vinterhaven med lys og planter - Plantorama
Skab liv i vinterhaven med lys og planter - Plantorama

Indretning ved hoveddøren

Grantræet kan altid skabe den helt rigtige julestemning ved hoveddøren. Det er en klassiker, som altid vil skabe de rette julefornemmelser, og hvis man tilføjer lys i form at små lanterner med LED lys eller lyskæder, behøver man ikke mere. 

Mange LED lys kan købes med fjernbetjening hvilket gør, at de kan betjenes på afstand, og dermed behøver man ikke bevæge sig ud i kulden for at tænde og slukke dem.

Det er altid sjovt at lege med sæsonens skønne planter, og kombinere dem i forskellige krukker foran hoveddøren. Man kan også i juletiden tilsætte lidt ekstra stemning i form af grankogler og kranse beklædt med gran og andet grønt. Alle personlige og unikke elementer i indretningen vil hoveddøren, vil byde folk velkomne på hyggeligste vis.

Skab liv i vinterhaven med lys og planter - Plantorama

Læs flere tips & tricks

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 200.000 andre