Havens bede

Sådan tiltrækker du sommerfugle i haven

Sådan tiltrækker du sommerfugle i haven - Plantorama

Den sommerfuglevenlige have

Sommerfugle er himmelens blomster, og det kan blive en sport at lære sig de allermest almindelige sommerfugles navne at kende. Sommerfuglene er de smukkeste insekter i haven, og i Danmark har man registreret 98 forskellige dagsommerfugle.

Det er dog langt fra det antal forskellige sommerfugle, som vi ser i en almindelig have, men du kan faktisk gøre en indsats for at invitere endnu flere forskellige sommerfugle ind i din have.

Læs også: Udplantning og pasning af sommerfuglebusk

 

Hvorfor skal du indrette haven til sommerfugle?

I takt med at vores samfund gennem det seneste århundrede er blevet mere industrialiseret, og vi har bygget større og flere boliger, er antallet af sommerfugle faldet. Sommerfuglene lever i den vilde natur, men intensiv skovdrift og landbrug har nedlagt mange små biotoper, hvor sommerfuglene før trivedes.

Selvom haverne ikke kan erstatte den vilde natur, har haverne en stor indflydelse på bestanden af sommerfugle, så vi har, som haveejere, en vis forpligtelse til at værdsætte de smukke insekter. De flyver nemlig ikke så langt, før de har brug for at tanke ny energi op. Sommerfugle lever af nektar, som de på bedste vis finder i din have – hvis du altså har nektarholdige planter.

De bedste betingelser for sommerfugle i haven har du, hvis:

  • Du bor tæt på vild natur.
  • Har en stor have.
  • Har meget sol i din have.
  • Kan tilbyde mere end 30 forskellige nektarplanter.
Sådan tiltrækker du sommerfugle i haven - Plantorama

Et liv som sommerfugl

Hunsommerfuglen er meget omhyggelig med at vælge det rette sted, når hun skal videreføre slægten og lægge sine æg. Vigtigt er det nemlig at vælge et blad, som de nyudklækkede sommerfuglelarver kan ernære sig ved. Fx lægger Nældens takvinge sine æg på brændenælder, og Citronsommerfuglen lægger ofte sine æg på planten tørstetræ (Rhamnus).

Når larven klækkes af ægget, vokser den ud af sit skind fire gange, inden den forpupper sig og den fuldstændige forvandling til sommerfugl sker. Både Nældens takvinge og Dagpåfugleøje overvintrer i Danmark.

Læs også: Udplantning og pasning af lavendel

 

Indret en rasteplads for sommerfugle

Har du en have med nordvendte bede, der står stormomsust og skyggefuldt, kommer der ikke mange sommerfugle. Kan du derimod finde steder i haven, som giver ly, læ og varme, skal der nok komme sommerfugle.

Opfyld en del af følgende betingelser:

  • Plant nektarholdige planter.
  • Undlad at bruge al form for kemi i din have. Det er både ukrudtsmidler, skadedyrsmidler og svampemidler, som du skalundlade at anvende.
  • Skift til udelukkende at bruge naturgødninger.
  • Find det sted, hvor det om foråret og efteråret er varmest og mest solrigt i din have.
  • Mangler du læ, så plant en hæk eller lav en pergola med slyngende planter. Liguster, kirsebærlaurbær og tjørn er sommerfuglevenlige hække.
  • Hold fokus på de planter, der blomstrer fra august og frem mod vinterens komme – antallet af sommerfugle er nemlig lavt om foråret, mens du ved at invitere dem til nektar om efteråret, kan være heldig at hus de overvintrende arter hele vinteren.
  • Forlæng sommerens blomster ved at fjerne de afblomstrede stande og klip eventuelt planterne tilbage, så de blomstrer igen. 

 

Planter og blomster der tiltrækker sommerfugle

For at sommerfuglene trives i din have, skal du sørge for, at der er forskellige duftende og farvestrålende blomster gennem hele sæsonen. Det er mest optimalt, hvis du både har foderplanter og nektarplanter i din have. Sommerfuglelarver skal bruge foderplanter til at få energi, og de voksne sommerfugle lever af de nektarfyldte planter.

Stauder

Sommerblomster

Spiselige planter

Træer og buske

Kilde: haveglæder.dk

Læs flere tips & tricks

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 190.000 andre