{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Haveplanter

Haveplanter

I guiden får du tips & tricks til havens planter.

Den frodige bund

I den vilde natur er der sjældent åbne områder, som ikke er dækket af planter. Rydes et stykke jord, går der ikke lang tid før slyngplanter, bunddækkeplanter, stauder, og andre planter kommer til og gør området grønt igen.

Forskellen mellem naturen og haven er, at i naturen bliver områder grønne, fordi de stærkeste sejrer, hvor det i haven er mest praktisk, hvis vi selv styrer planteshowet. Nogle vækster er nemlig mere seje og aggressive end andre, så hvis vi ikke griber ind, ender sådanne vækster, såsom skvalderkål og brændenælder, med at overtage og slå andet grønt ihjel. Det er derfor vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke planter og vækster man udplanter i haven – de skal jo helst holdes ved lige.

Læs mere om ukrudt.

Der skal heller ikke mange planter til for at skabe en fyldig, frodig oase. Planter med kæmpeblade er f.eks. bronzeblad og hosta, begge er utroligt smukke med deres blade. Små-bladet planter såsom trædebregne er en hurtigløber, der på ingen tid udbreder sig som bunddækkende plante. Af andre små-bladet planter findes også skovmærke, der har det fineste løv, og ligesom trædebregne hurtigt indtager de bare områder i havens bede.

Af blomstrende planter der hurtigt indtager bunden findes rosenskovmærke, tæppepileurt og familien af storkenæb – også kaldet geranier – der får kønne blomster og kan trives på den skyggefulde havebund.

Forskellige planter til forskellige formål

Når man kaster sig ud i at lave en have, er det vigtigt at finde en stil, der passer til boligen, samt at skabe et personligt rum, som du kan nyde at være i. Haven og dets beboere er levende, og for at få den til at lykkedes, er det vigtigt at passe den – hvilket jo er den sjove del!

Haveplanterne har forskellige behov: nogle har brug for meget sol, andre kan klare sig fint i skygge. Nogle skal have meget vand - og står de i krukker, så endnu mere - andre vil ikke have for meget vand. Nogle har brug for at noget at klatre sig op ad, hvor andre står mere skulpturelt og forbliver på den samme plads – altid.

inspiration til haven her.

Stedsegrønne planter til haven

Stedsegrønne hække og træer mister ikke bladene i efteråret – det vil sige, at de står grønne og frodige hele året rundt.

Derudover er de nemme at holde og du skal ikke opsamle nedfaldne blade hver vinter.

Læs om stedsegrønne hække og stedsegrønne træer.

Blomstrende planter til haven

Blomstrende planter kan udplantes i både bede og krukker afhængigt af temperament og smag.

Der findes utroligt mange blomstrende arter, som står flot og farverigt. Nogle nemmere at holde end andre.

Læs om stauderrosersommerblomster og buske.

Spiselige planter til haven

Spiselige planter giver haven et praktisk formål som nyttehave.

Det er sjovt og tilfredsstillende at plukke sine egne frugter, grøntsager og krydderurter i haven, og så er det også mere miljøvenligt.

Læs om køkkenhave, drivhus, krydderurter og frugter.

Gode råd til haveplanter

Vi har i Plantorama en stor viden og erfaring med planter til haven, og vi deler her i guiden vores bedste tips og tricks med dig.

Læs om vedligeholdelse af græsplænen og plantning af blomsterløg.