Blomsterløg

Blomsterløg i haven forår og efterår

Løg og knolde er uanseelige vækster, som udvikler smukke, farvestrålende blomster. Blomsterløg og blomsterknolde ser ikke ud af meget i sig selv, men så snart de kommer i jorden, og solen begynder at varme, sker miraklet.

De små uanseelige vækster udvikler sig til smukke, farvestrålende blomster, som pryder i haven. Hos Plantorama guider vi dig til en smuk have med blomsterløg og blomsterknolde.

Blomsterløg er - som navnet antyder - løg, der udvikler flotte blomster. Disse løg inddeles i forårsløg og efterårsløg, som er kendetegnet ved at blomstre henholdsvis om sommeren og vinteren/det tidlige forår.

Navnene "forårsløg" og "efterårsløg" henviser til, hvornår løgene skal i jorden, og ikke til hvornår de blomstrer. Blomsterløg kan have mange vækstformer, farver og blomstertyper, men fælles for dem alle er, at de udvikler sunde blomster, som egner sig godt til afskæring.

Forårsløgene omfatter blandt andet anemoner, georginer og liljer, som skal sættes i det tidlige forår. De blomstrer typisk fra juni og ud på efteråret. Efterårsløgene omfatter blandt andet tulipaner, krokus og vintergækker, som skal sættes i efteråret. De blomstrer typisk i det tidlige forår.

Du kan finde al den nødvendige viden om lægning og pasning af blomsterløg lige her i guiden. Udover vores generelle vejlednings finder du også mere specifikke guides til for eksempel georginer, tulipaner og ranunkel.

Hvad er forskellen på løg og knolde?

ægte løgvækster, eksempelvis påskeliljer, tulipaner og liljer, består af en kort stængeldel, hvor der på oversiden sidder løgskæl, som er tykke, næringsfyldte blade.På undersiden findes birødderne.

Stængelknolde, eksempelvis krokus, tidløs og gladiolus, består af fast, modificeret stængelvæv og indeholder kimen til blomsterskud.

Rodknolde, eksempelvis begonier, alpevioler og anemoner, er dannet af fortykket stængelvæv. De har rodhalse, som fremkalder ny vækst på den øverste flade.

Lægning af blomsterløg

Der findes et væld af blomsterløg og -knolde, og derfor kan det være vanskeligt at give generel vejledning om, hvordan løgene og knoldene skal behandles. Derfor opfordrer vi til, at du læser vores pasningsvejledning til de specifikke arter.

Det gælder dog for de fleste blomsterløg og -knolde, at de skal sættes i en porøs, veldrænet og næringsrig jord i en plantedybde, der svarer til tre gange løgets eller knoldens størrelse.

Blomsterløg skal desuden altid sættes med spidsen opad. Når løget er sat, dækkes plantehullet til, og naturen vil herefter gå sin gang. De fleste blomsterløg kan sættes både i krukker og bede, mens blomsterknolde egner sig bedst til havens bede, da de ofte har en kraftig vækst.

Planter du blomsterløg i krukker, er det vigtigt, at krukken er frostsikker og har et hul i bunden, så løgene ikke lægger i vand og rådner. Blomsterløg og –knolde foretrækker en placering i halvskygge. For meget skygge vil give en svag blomstring, mens for meget sol vil svide blomsterne.

Derfor er det, som udgangspunkt, altid bedst at placere blomsterløg og –knolde, hvor de får en hvis mængde direkte sol i løbet af dagen og derefter skygge. For de fleste forårsblomstrende blomsterløg og -knolde gælder det, at efteråret er det bedste sættetidspunkt.

Her er jorden endnu lun og derfor nem at arbejde med, og løgene og knoldene vil have en lang periode i jorden, hvor de kan forberede sig til blomstringen. Det er bedst at sætte løgene i perioden fra september til oktober, men du kan faktisk gøre det helt indtil, at frosten sætter ind. Læs mere om blomsterløg.

Er du i tidsnød, skal du prioritere at få de løg, der skal blomstre først, som eksempelvis vintergækker og krokus, i jorden. Derefter kan du sætte de løg i jorden, som blomstrer senere, som eksempelvis hyacint og tulipaner. For de sommerblomstrende blomsterløg og –knolde, er foråret det bedste sættetidspunkt.

Du kan sætte disse løg og knolde allerede, når frosten er overstået, og de skal senest sættes i maj måned. Ligesom de forårsblomstrende løg og knolde har de sommerblomstrende løg og knolde nemlig også brug for god tid til at forberede sig på blomstringen.

Flytning af løg og knolde

Hvis du har plantet blomsterløg eller blomsterknolde et uhensigtsmæssigt sted i haven eller du bare ønsker, at de skal plantes et andet sted, kan det godt lade sig gøre at flytte dem.

Nogle blomsterløg, for eksempel georginer, skal graves op hvert efterår, inden frosten kommer, og næste forår har du mulighed for at vælge en ny placering til dem. Langt de fleste blomsterløg skal dog blive i jorden hele året rundt, og derfor er det lidt mere vanskeligt at flytte disse løg.

Det bedste tidspunkt at flytte løgene på er lige efter, de er afblomstret. På det tidspunkt har du nemlig styr på, hvad det er for en blomst og hvilken farve og størrelse, den har.På den måde kan du nemt finde et nyt, passende hjem til den.

Når du skal flytte løget, graver du det forsigtigt op og graver et nyt hul til det i den samme dybde, som det stod i før. Det kan være en god idé at tilføre en anelse gødning til plantehullet, så løget har lidt næring at komme sig over flytningen med.

Gør haven nem med blomsterløg

Blomsterløg er generelt nøjsomme vækster, der ikke kræver det store, når det kommer til vanding og gødskning. Derfor anvendes løgene ofte i de nemmere haver, hvor haveejeren ønsker en så vedligeholdelsesfri have som mulig.

Blomsterløg trives bedst i en næringsrig jord, så det kan være en fordel at tilføre gødning til den jord, de lægger i.

Dette gøres bedst i oktober måned, hvor løgene lagrer næring til næste års blomstring. Sædvanligvis før blomsterløg rigeligt væske fra naturens side, men i tørre perioder kan det blive nødvendigt at vande.

Opbevaring af blomsterløg

Har du købt blomsterløg, som du ikke kan plante ud med det samme, bør du opbevare dem på den rette måde, så de ikke går til. Det er mest optimalt, hvis du tager blomsterløgene ud af deres indpakning og placerer dem et køligt sted (15 – 20 grader) med god ventilation.

Sørg for at der er lidt afstand mellem løgene. På den måde mindskes risikoen for skimmel. De fleste blomsterløg og blomsterknolde er hårdføre og kan sagtens overleve i jorden vinteren over.

Der er dog enkelte blomsterknolde, som ikke tåler frost og som derfor skal graves op om efteråret og opbevares et tørt og frostfrit sted vinteren over. Dette gælder eksempelvis georginer.