Udplantning og pasning af kamelia
18. december 2024Kamelia: den stilfærdige, vinterblomstrede busk
Kamelia 'Camellia' er en smuk og dekorativ vinterblomstrende plante, tilhørende familien Theaceae, kendt for sine store - op til 12 cm i diameter - farverige blomster, der kan være alt fra hvid, pink til rød, og dens skinnende, mørkegrønne blade.
Kamelia vokser som busk eller lille træ og kan blive op til flere meter høj, afhængig af sorten og vækstforholdene Kameliaer anvendes primært som prydplanter i haver og parker på grund af deres imponerende blomster og attraktive løv. De er også populære i blomsterarrangementer og som indendørs potteplanter.
Blomstringstidspunktet er om vinteren og foråret, hvor kamelia tilfører haven farve og liv, når mange andre planter stadig er i dvale. Den stedsegrønne sort, 'Camellia japonica', blomstrer ofte i de første måneder af året og er dermed en af de mest populære vinterblomstrende planter.
Kamelia har desuden en lang historie i kunsten og er blevet afbildet på kinesisk porcelæn og malerier siden det 11. århundrede. De ældste kameliaplanter i Europa findes i den portugisiske by Campo Bello, hvor nogle eksemplarer er imponerende 470 år gamle. I Kina er kamelia også et symbol på held, særligt i forbindelse med det kinesiske nytår.
Se udvalget af kamelia.
Guiden indeholder:
- Placering af kamelia
- Jord til kamelia
- Udplantning af kamelia
- Vanding og gødning af kamelia
- Beskæring af kamelia
- Deling og formering af kamelia
- Vinterdækning af kamelia
1. Placering af kamelia
Kamelia kommer oprindeligt fra Asien, hvor den er vant til et varmere klima end det danske. Typisk vil du dog kunne købe de mest hårdføre sorter i danske plantecentre, hvorfor det ikke er noget problem at dyrke kamelia på friland herhjemme.
Læs også: Liste over hårdføre sort af kamelia
Du kan også plante kamelia i krukker, hvis du gerne vil have mulighed for at tage planterne indenfor om vinteren.
Uanset om du planter kamelia på friland eller i krukker, skal den have en placering i sol til halvskygge. Desuden vil den trives bedst på en placering med rolige læforhold. Kamelia bør ikke placeres tæt på store træer og buske, da den vil komme til at slås med dem om næringen og væsken i jorden.
2. Jord til kamelia
Kamelia er en surbundsplante, og den skal derfor plantes i en porøs og kalkfattig jordbund. Den bedste jordbund til kamelia opnår du ved at blande ren spagnum med havejord. Ren spagnum er ikke god til kamelia, da den er for sur. Jorden skal være ”let sur”.
Vil du være helt sikker på at give din kamelia den rette jordbund, bør du købe en særlig jordblanding til surbundsplanter, f.eks. rhododendronjord.
Se udvalget af jord.
Det er vigtigt, at kamelia plantes i en veldrænet jord. Den tåler nemlig ikke at stå i vand - og slet ikke om vinteren. Vil du gerne være sikker på, at jorden er drænet nok, kan du blande lecakugler i.
Læs også: Gode råd og vejledning om hortensia.
(guiden fortsætter nedenfor)
3. Udplantning af kamelia
Det er meget enkelt at plante kamelia ud. Sådan gør du:
- Grav et rigeligt stort (både i dybde og bredde) plantehul. Den havejord du graver op skal udskiftes med en spagnumblanding.
- For hele plantehullet med spagnumblanding og placer planten i hullet.
- Vand rigeligt og fyld op med spagnumblanding.
- Vand afslutningsvist endnu engang og fyld eventuelt mere jord ovenpå og træd det fast omkring planten.
4. Vanding og gødning af kamelia
Kamelia tåler ikke udtørring, men den må omvendt heller ikke stå og soppe i vand. Du skal altså sørge for, at planten konstant er jævnt fugtig. Planten tåler desuden ikke pludselige temperaturudsving, og derfor er det vigtigt, at du ikke bruger meget varmt eller meget koldt vand. Brug i stedet tempereret vand.
Kamelia er en surbundsplante, og den kan derfor ikke lide kalk. Den skal altså vandes med nedkølet, kogt vand eller endnu bedre: opsamlet regnvand.
Fordi kamelia dyrkes i spagnumjord, som typisk er fattig på næring, skal planten have tilført næring. Rhododendrongødning er en god løsning til kamelia. Det bedste tidspunkt at tilføre gødning på er i foråret, inden blomstringen går i gang. Det er nemlig på dette tidspunkt, at planten har mest brug for lidt ekstra energi.
Se udvalget af gødning.
(guiden fortsætter nedenfor)
5. Beskæring af kamelia
Kamelia kræver ikke beskæring. Busken har en meget harmonisk naturlig vækst. Du kan dog godt foretage en let beskæring, hvis busken skulle have vokset lidt ud af formen. Beskæringen skal foregå efter blomstringen.
6. Deling og formering af kamelia
Kamelia har meget trevlede rødder, hvorfor det er en dårlig idé at forsøge at dele den. De fleste forsøg på deling vil resultere i, at planten dør.
Vil du eksperimentere med at formere planten, er det bedre, at du prøver dig frem med stiklinger. Vil du gerne have flere kamelia i haven, er det dog langt det sikreste (og nemmeste) at købe kameliaplanter i et plantecenter.
Se udvalget af surbundsplanter.
7. Vinterdækning af kamelia
Kamelia kommer oprindeligt fra Asien, hvor den er vant til et varmere klima end det danske. Kamelia er altså frostfølsom, og du skal derfor passe godt på den i den danske vinter. Hvis du vil være på den sikre side, skal du plante kamelia i krukker, som tages indenfor, inden frosten kommer. Vinteren over skal du opbevare planten køligt, gerne ved 10°C.
Se udvalget af vinterblomster.
Har du din kamelia på friland, skal du dække jorden omkring busken med et tykt lag nedfaldent løv og granris ovenpå og stikke skyggende grangrene i jorden omkring planten. På den måde beskytter du planten mod frost, men også mod den skarpe vintersol, som udtørrer jorden og svider planten.
Skulle din kamelia have fået frostskader, behøver det ikke betyde, at planten dør. Som regel vil det blot betyde, at enkelte grene er gået ud. I slemme tilfælde kan du være nødt til at skære busken helt tilbage og lade den skyde fra ny. Det er dog sjældent, at busken dør.
Læs også: Udplantning og pasning af sommerfuglebusk