Enebær i haven

Enebær, Juniperus communis, går også under betegnelserne almindelig ene eller blot ene. Planten er en stedsegrøn og nålebærende busk, som kan blive helt op til 10 m høj. Enebærbusken bruges ofte som prydbusk i de danske haver på grund af dens smukke grønblå nåle og blå bær.

Der findes mange forskellige varianter af enebær – alt fra krybende og flade varianter til høje og søjleformede varianter. Fælles for dem alle er, at de er hårdføre planter, som er grønne året rundt.

Enebær vokser vildt herhjemme på heden og ved kysten, hvor jorden er særligt sandet. Busken har ry for at blive meget gammel – i Norge har man fundet buske, som er over 1000 år gamle.

Du kan se og købe vores udvalg af buske her

Udplantning af enebær

Enebærbuske kan plantes ud i foråret og hen over sommeren. De trives bedst et sted med fuld sol eller halvskygge samt gode læforhold i en muldrig og let jord. Planter du enebær i fuld skygge, vil grenene sprede sig fra hinanden for at få mere sollys, hvilket ødelægger buskens fine form.

Lavt voksende varianter af enebær kan med fordel plantes langs væggen, i stenbedet eller som kant i blomsterbedet. Mindre varianter af enebærbusken kan fint plantes sammen med andre buske, hvor de høje varianter gør sig bedst på hjørneplaceringer eller bagerst i blomsterbedet.

Pasning af enebær

Når først din enebærbusk er plantet ud I haven, kræver den hverken megen pasning eller pleje. Det er en fordel at vande enebær rigeligt og jævnligt et stykke tid efter udplantning. Du kan eventuelt fordele et lag barkflis omkring stammen, da det er med til at bevare fugten i jorden og holde ukrudtet nede.

Vil du gerne forkæle din enebær, kan du tilføre ekstra næring i form af gødning i foråret. Du kan anvende kompost eller en gødning udviklet til stedsegrønne planter i forbindelse med gødskningen.

Hvis din enebærbusk er blevet for stor eller har mistet sin form, kan du sagtens beskære den, så den får en passende størrelse og form igen. Du skal være opmærksom på, at du ikke bør beskære ind på nøgne grene. Det vil sige, at der altid skal sidde grene tilbage med grønne, friske nåle på.

Det mest optimale tidspunkt for beskæring af enebær er fra april – maj. Alternativt kan du foretage beskæringen i august.

Høst af enebær

Enebær er faktisk slet ikke et bær, men en bærkogle. Koglens skæl ligner dog ikke koglerne fra fx grantræet, da de er sammenvoksede, saftige og mere kødede. Enebær sætter sine bærkogler omkring september og oktober måned, hvorefter modningsprocessen går i gang.

Modningen af enebærrene strækker sig over en længere periode på over to år, så du må væbne dig med tålmodighed, hvis du gerne vil høste bærrene. Det første år er enebær grønne, hvor de det andet år bliver mørkeblå og begynder at minde om blåbær i udseende.

Enebær er først klar til høst omkring september eller oktober måned to år efter, at busken har sat dem. De kan høstes frem til, at frosten for alvor sætter ind. Bærrene skal håndplukkes, da der ofte sidder både blomster, umodne bær og modne bær på de samme grene.

Enebær i madlavning

Enebær har en krydret lugt og en bittersød smag, som er dominerende, når den anvendes i madlavning. Derfor anbefales det, at man bruger enebær med måde i maden.

Du kan sagtens høste dine egne enebær fra haven til anvendelse i forskellige retter, men du finder også hele, tørrede bær og stødt pulver i diverse supermarkeder. Hele bær kan krydre dine retter og marinader uden at selve bærrene spises, hvor enebær i pulverform blandes i en ret og spises med.

På grund af enebærrets dominerende aroma og smag anvendes det ofte som krydderi i kraftige retter, fx okseragout, paté og vildtsauce. Enebær giver også en god smag til and, gås og flæskesteg, da det afbalancerer kødets fede smag.

Derudover anvendes enebær også (og især) i alkoholiske drikke, hvor gin nok er den mest kendte spiritus. Herhjemme anvender vi også enebær i vores kryddersnapse – noget du også selv kan give dig i kast med.

Enebærrets egenskaber

Enebær har op gennem historien været anvendt som naturmedicin, og er blevet særligt kendt for sin positive effekt på gigt, blærebetændelse og andre infektioner. Derudover menes det også, at enebær virker udrensende, afhjælper træthed og hudlidelser samt lindrer mave-tarmsygdomme.

Det skal dog nævnes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen videnskabelige beviser for disse påstande.