{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Hækplanter

Udplantning og pasning af syren

26. november 2024
Udplantning og pasning af syren

Udplantning og pasning af syren

Syrenhæk i haven

Syren (Syringa) er en af de mest populære valg, når det kommer til at plante hække i danske haver, og det er ikke uden grund. Syrenen har en charmerende fremtoning med sine tætte grene og smukke, duftende blomster, der definere grænser og tilføje privatliv til enhver have.

Syrenen er kendetegnet ved sine karakteristiske blomsterklaser i forskellige nuancer af lilla, rosa eller hvid, afhængigt af sorten. Disse blomster springer ud om foråret eller tidligt om sommeren, og deres skønhed og duft tilføjer en særlig charme til enhver have. Udover deres æstetiske værdi tiltrækker syrenblomsterne også sommerfugle og bier, hvilket bidrager til havenes biodiversitet.
Se udvalget af syren her.

 

Populære sorter af syren

Der er tre hovedtyper af syrener: almindelig syren (Syringa Vulgaris), Amerikansk syren (Ceanothus) og dværgsyren (Syringa Meyeri). Alle tre er løvfældende og får skønne klaser af blomster.

  • Almindelig syren, den mest anvendte som hæk, kan blive op til 6 meter høj og 5 meter bred med mange farvekombinationer.
  • Amerikansk syren er mindre, op til 2 meter høj, og er velegnet til krukker og lave læbuske.
  • Dværgsyren er en mindre version, maks 1 meter høj og bred, ideel til lav hæk eller i krukker.

Sorter som 'Bloomerang' og 'José' blomstrer flere gange i sæsonen og er velegnede til lavere hække.

 

Plantetidspunkt

Det ideelle tidspunkt for at plante en syren hæk er om efteråret, hvor jorden stadig er varm, og der er god tid for planten til at etablere sig før vinteren sætter ind. Forårsplantning er også muligt, men sørg for at gøre det tidligt, så planten kan etablere sig inden sommervarmen.

Plant syren, når planten er i dvale, typisk fra midten af september - maj, afhængigt af klimaet i din region. Forbered jorden grundigt før plantning, og vand godt efter plantning for at sikre kontakt mellem jord og rødder. Overvej den endelig størrelse og planteafstand på din syren hæk. Plant to syrener pr. meter for at opnå en tæt hæk.

Hvor hurtigt syrenhækken vokser, afhænger af sort, jordbetingelser, klima og pasningsniveauet. Generelt kan du forvente en vækst på ca. 30 cm om året.
Se udvalget af jord, jordforbedring og gødning her.

 

Når du modtager dine syrenhækplanter

Når du modtager dine syrenhækplanter, skal du sørge for at placere dem i skyggen og lade dem forblive her, indtil de skal plantes. Barrodede hækplanter bør ikke tørre ud, så det er vigtigt, at undgå direkte sollys. Derefter bør du plante dem så hurtigt som muligt, ideelt inden for 2 dage efter modtagelse for at undgå udtørring.
Se udvalget af hækplanter her.

 

Udplantning af syrenhæk

For at din syrenbusk skal trives og blomstre, kræver den en næringsrig og veldrænet jord med et godt indhold af kalk. Hvis din havejord er tung eller leret, kan det være nødvendigt at forbedre dræningen ved at blande grus eller sand i jorden, når du graver plantehullerne. Overvej at tilføje kompost eller andet organisk materiale for at øge jordens frugtbarhed og struktur. Undgå at plante syren i områder, hvor vand har tendens til at samle sig, da stående vand kan forhindre blomstring og skade plantens rødder. 

Følg nedenstående trin-for-trin guide til udplantning af syren:

  • Ved plantning, grav en rende som er dyb nok til at rødderne kan brede sig frit, og bred nok til at du kan tilføje jordforbedringer.
  • Test jordens pH-værdi, og juster om nødvendigt med kalk for at opnå en let basisk jord, som syren foretrækker.
  • Spred rødderne forsigtigt og plant dem i samme dybde som på planteskolen. For at opnå en tæt hæk skal man sætte 2 planter pr. meter.
  • Vand grundigt og opbind hækplanterne for at undgå skader på de nye hårrødder.
  • Hold området omkring hækken fri for græs og ukrudt.
  • Sørg for regelmæssig vanding, især i tørre perioder, og brug gerne siveslange til ensartet vanding.

Læs også: Gode råd til hækkens gøremål året rundt.

5707655031360_01_SYREN_miljo

 

Pasning og vedligeholdelse af syrenhæk

For at din syrenhæk skal vokse sig sund og stærk, er det vigtigt med regelmæssig vanding og korrekt gødning.

  • Vand syren dybt og grundigt især i tørre perioder. En god tommelfingerregel er at vande omkring 20-30 liter pr. meter hæk, hvis det ikke har regnet i en uge.
  • Undgå overvanding, da syren ikke trives med rødder i vandmættet jord.
  • Sørg for god dræning, eventuelt ved at tilføje grus i bunden af plantehullet.
    Gød din syren en gang årligt med syrengødning. Gør dette sent på vinteren for at give næringsstoffer, som hjælper med forårets vækst.
  • Husk at syren kræver en næringsrig, veldrænet og kalkholdig jord. Tilsæt kalk til jorden, hvis den mangler dette.
Læs også: Udplantning og pasning af hæk.

 

Beskæring af syren

Beskæring er en vigtig del af vedligeholdelsen af din syren, da det hjælper med at fremme blomstring og opretholde en tæt vækst.

Beskær din syren lige efter blomstringen i maj-juni for at undgå at fjerne de nye blomsterknopper. Dette giver plads til nye skud, som vil blomstre det følgende år. Undgå at klippe for smal eller lodret, da det kan resultere i en bar bund og en tæt top. Den ideelle form for en syren hæk er bredere forneden og afrundet foroven.

Fjern svage, gamle grene og vildskud for at fremme nye skuds vækst og en tæt hæk. For en ældre syren hæk, der ser trist ud, kan du give en hård beskæring ned til 20-30 cm over jorden. Dette vil virke voldsomt, men syren er hårdfør og robust, og vil komme stærkt tilbage. Sådanne beskæring bør ske i vintermånederne, mens planten er i hvile. Udfør en udtyndingsbeskæring hvert 4.-5. år ved at fjerne en tredjedel af de ældste grene for at fremme lys og luft til nye skud.
Se udvalget af haveredskaber her.

Følg disse råd, og du vil være godt på vej til at nyde din syren hæk i mange år fremover. Er du i tvivl om noget eller ønsker yderligere vejledning, kontakt da vores erfarne kundeservice eller besøg dit nærmeste Plantorama center, hvor dygtige fagfolk er klar til at hjælpe.

 

Hvis din syren ikke blomstrer

Hvis din syren hæk ikke blomstrer, kan det skyldes flere faktorer som for våd jord, for meget skygge, eller forkert beskæringstidspunkt. Sørg for at din syren står i veldrænet jord og i et solrigt eller halvskygget område. Gød moderat og tilfør kalk, hvis nødvendigt. Beskær efter blomstring for at fremme blomstring næste år. Overvej også jordforbedring for at give næring og holde ukrudt væk.

Læs også: Udplantning og pasning af rhododendron.