Roser
Guide til opdeling af roser
25. juli 2024Opdeling af roser
I planteskoler deles roser ofte op efter deres vækstform, hvor de typisk opdeles i følgende kategorier: parkroser, buskroser, klatreroser, bunddækkende roser, buketroser og storblomstrede roser. Roserne her er opdelt efter deres udseende, hvilket ofte er det, som den almindelige haveejer går op i.
Har du en dybere interesse i roser, vil du ofte vide mere om rosen, såsom dens art, opståen, forædleren bag og rosens historie. For at imødekomme det inddeles roserne efter art. Her skelnes der oftest mellem vilde roser og haveroser, herunder historiske og moderne roser - og en uendelig lang række undergrupper af begge, blandt andet engelske roser.
Opdeling af roser efter vækstform
Parkroser
Parkroser er roser, der er kendetegnet ved deres kraftige vækst og store højde. Bliver gerne omkring eller over 2 m høje. Der findes dog også lavere arter. Har en kompakt og tæt forgrening – ofte med mange torne. Er langt overvejende engangsblomstrende. Blomstringen varer 3-4 uger og ligger i perioden fra maj til juli. Blomsterne er typisk enkle og har en mild duft.
Om efteråret bærer parkroserne smukke hyben. Langt de fleste vilde roser kategoriseres som parkroser. Derfor bliver vækstformen, parkrose, og gruppenavnet, vilde roser, ofte brugt som synonymer. Parkroser er hårdføre, nøjsomme og meget nemme at passe.
Læs også Gøremål i rosenbedet måned for måned
Buskroser
Buskroser forveksles ofte med parkroser – eller også regnes parkroser under buskroser og omvendt. Der er dog en vigtig forskel mellem de to: parkroser er nemlig vilde roser, mens buskroserne er haveroser, oftest moderne roser, herunder engelske roser. Der findes dog også mange historiske roser, som kategoriseres som buskroser.
Buskroser bliver typisk 150 cm høje. Buskroser er således lavere end parkroser og har en mere opret, elegant vækst end parkroserne. Buskrosen danner desuden et væld af blomster, hvor parkrosens blomstring er mere spredt.
Buskroser er faktisk helt dækket af blomster under blomstringen. Der findes både engangsblomstrende og remonterende buskroser. Blomsterne er typisk halvfyldte eller fyldte.
Klatreroser
Klatreroser er roser med en kraftig, klatrende vækst. De kaldes også ofte slyngroser. Egentlig er klatreroser bare park- eller buskroser med lange ranker, som har brug for opbinding eller noget at vokse op ad, som eksempelvis pergolaer, hegn eller et espalier. Højde såvel som blomsterfarve og –duft varierer meget inden for denne kategori.
Klatreroser er kendetegnet ved én ting: at have en rig blomstring. De kan både være engangsblomstrende og stedseblomstrende. De engangsblomstrende klatreroser blomstrer typisk i perioden fra juni til juli, mens de stedseblomstrende klatreroser blomstrer fra juni og indtil frosten kommer. Klatreroser findes både blandt de historiske og moderne roser.
Læs også: Sådan passer og udplanter du roser
Bunddækkende roser
Bunddækkende roser er kendetegnet ved deres lave, kompakte vækst. De bliver typisk ikke højere end 50 cm, men breder sig til gengæld kraftigt. Bunddækkeroser har generelt ikke en kraftig duft. De udmærker sig til gengæld ved at have en rig blomstring. Blomsterne findes primært i nuancer af rosa, men fås i forskellige størrelser og kan både være fyldte, halvfyldte og enkle.
Desuden er de bunddækkende roser kendetegnet ved at være stedseblomstrende. De blomstrer helt fra juni indtil frosten sætter ind. De kaldes undertiden også lave buskroser, miniroser eller miniatureroser. Både historiske og moderne roser kan betegnes som bunddækkende roser. Bunddækkende roser kendes også som towne- og countryroser.
Buketroser
Buketroser er en stor gruppe af roser, der typisk bliver mellem 50 cm og 100 cm høje. Bliver også kaldt bedroser, palaceroser og slotsroser. Buketroser er skabt på en grundstamme af den vilde rose, mangeblomstret rose, som er kendetegnet ved dens rige blomstring.
Denne egenskab har buketroserne arvet. Deres blomstring er nemlig kendetegnet ved at være lang (de er stedseblomstrende – fra juni til frost) og ved at være meget rig. Blomsterne er typisk ikke særligt store, men der er mange af dem og de sidder i tætte ”buketter”, deraf navnet buketroser.
Det er inden for buketroserne, at du finder den største farvevariation. Til gengæld dufter buketroserne ikke. To moderne rosentyper kategoriseres som buketroser: polyantha-roser og floribunda-grandiflora-roser.
Buketroser er hårdføre og mindre sarte over for fugt end andre rosentyper – sammen med den lange og rige blomstring og det store farveudvalg har det gjort buketrosen til et fornuftigt og meget brugt valg i danske haver.
Læs også: Sådan gøder du roser
Storblomstrede roser
Som navnet antyder, er storblomstrede roser kendetegnet ved deres store, fyldte blomster. Det er på de storblomstrede roser, at du finder de smukkeste roser – dem du tænker på, når du tænker på langstilkede roser. Til gengæld danner storblomstrede roser ikke særligt mange blomster. Normalt sidder der kun én blomst per stilk. På den måde er buketroser og storblomstrede roser nærmest modsætninger.
På et andet punkt adskiller storblomstrede roser sig også fra buketroserne. De er nemlig langt mere sarte og krævende end buketroserne. Til gengæld vil du mellem de storblomstrede roser kunne finde meget velduftende sorter.
Storblomstrede roser og buketroser minder ellers om hinanden, hvad angår det store farveudvalg, højde og den lange blomstringstid. Storblomstrede roser findes blandt haveroserne, primært blandt de historiske remontantroser og de moderne te-hybrider.
Opdeling af roser efter art
Vilde roser og haveroser
Vilde roser, eller vildroser, som de også kaldes, defineres som rene, botaniske rosenarter. Over for de vilde roser står en gruppe roser, som vi mennesker har skabt ved krydsninger af roser. Denne gruppe af forædlede roser kaldes også haveroser. Vilde roser er altså, som navnet også antyder, naturligt forekommende rosenarter, mens haveroser er roser, som er fremkommet ved forædling.
Skønt der er diversitet inden for de vilde roser i nogen grad og inden for haveroserne i høj grad, kan det generelt siges, at de vilde roser er kendetegnet ved at være meget nøjsomme og robuste samt ved at have en kraftig vækst. Haveroserne er mere krævende, men udmærker sig til gengæld ved deres overdådige blomstring.
Vilde roser
Med deres kraftige vækst kategoriseres de vilde roser næsten udelukkende som parkroser. Derfor sættes der ofte også lighedstegn mellem parkroser og vilde roser. Der er dog enkelte vilde roser, som har en klatrende vækst og som derfor regnes for klatreroser.
De vilde rosers kraftige vækst gør dem meget velegnet til store, romantiske haver, hvor planterne gerne må være voluminøse og hvor det ukæmmede, naturlige er velkomment.
På grund af deres hårdførhed og nøjsomhed er de vilde roser desuden meget velegnede til fritids- og sommerhushaver, hvor planterne kun må kræve et minimum af pasning. Vildroser kan bruges solitært, men de gør sig bedst i busketter og fuglekrat samt som uklippede hække.
Læs også: Typer af vilde roser
Haveroser
Haveroserne består af en lang række forskelligartede rosengrupper. Fælles for dem alle er, at de er forædlede roser. Derfor kaldes haveroser også undertiden ædelroser. For at skabe overblik opdeles denne store gruppe i henholdsvis historiske og moderne roser.
Historiske roser kaldes også antikke roser eller gammeldags roser. Som navnet antyder, er det roser, der har mange år på bagen. Helt konkret er det roser, som er fremkommet i året eller før året 1867. Dette skæringsår er fastsat af det amerikanske rosenselskab. Moderne roser er således roser, der er fremkommet efter år 1867.
Læs også: Typer af moderne roser
Historiske og moderne roser
Historiske roser er kendetegnet ved at danne få, men store, tætfyldte og velduftende blomster. Moderne roser danner knap så store blomster. Blomsterne har typisk heller ikke den samme kraftige duft og fylde, som de historiske roser har. Moderne roser er derimod kendetegnet ved at have en længere blomstringstid og et bredere farvespektrum end de historiske roser.
Der er stor diversitet inden for historiske og moderne roser, hvad angår vækstformen. Inden for begge grupper finder du alt fra buskroser og buketroser, over bunddækkende roser og slyngroser, til storblomstrede roser.
Læs også: Typer af historiske roser
Engelske roser
Engelske roser er en undergruppe af moderne roser, men den er så populær, at den fortjener at blive fremhævet. De engelske roser, eller Austin-roser, som de også kaldes, har fået navn efter deres forædler, englænderen David Austin.
De engelske roser er fremkommet ved at krydse historiske roser med moderne roser og har resulteret i en lang række rosensorter, der kombinerer de bedste egenskaber fra begge grupper.
Engelske roser danner store, velduftende blomster med en lang blomstringstid og i et væld af farver. Du kan dog ikke få både i pose og i sæk, som det siges: de engelske roser er bedårende smukke, men de er til gengæld ret krævende og ikke særligt robuste.
I Danmark har Poulsen Roser også arbejdet med at krydse historiske og moderne roser. Resultatet minder meget om Austins engelske roser og derfor regnes de også ofte under samme kategori. Undertiden kan du dog også se dem omtalt som Poulsen-roser eller renaissanceroser.
Læs flere tips & tricks
Opdeling af roser efter art
Vilde roser og haveroser
Vilde roser, eller vildroser, som de også kaldes, defineres som rene, botaniske rosenarter. Over for de vilde roser står en gruppe roser, som vi mennesker har skabt ved krydsninger af roser. Denne gruppe af forædlede roser kaldes også haveroser. Vilde roser er altså, som navnet også antyder, naturligt forekommende rosenarter, mens haveroser er roser, som er fremkommet ved forædling.
Skønt der er diversitet inden for de vilde roser i nogen grad og inden for haveroserne i høj grad, kan det generelt siges, at de vilde roser er kendetegnet ved at være meget nøjsomme og robuste samt ved at have en kraftig vækst. Haveroserne er mere krævende, men udmærker sig til gengæld ved deres overdådige blomstring.
Vilde roser
Med deres kraftige vækst kategoriseres de vilde roser næsten udelukkende som parkroser. Derfor sættes der ofte også lighedstegn mellem parkroser og vilde roser. Der er dog enkelte vilde roser, som har en klatrende vækst og som derfor regnes for klatreroser.
De vilde rosers kraftige vækst gør dem meget velegnet til store, romantiske haver, hvor planterne gerne må være voluminøse og hvor det ukæmmede, naturlige er velkomment.
På grund af deres hårdførhed og nøjsomhed er de vilde roser desuden meget velegnede til fritids- og sommerhushaver, hvor planterne kun må kræve et minimum af pasning. Vildroser kan bruges solitært, men de gør sig bedst i busketter og fuglekrat samt som uklippede hække.
Læs også: Typer af vilde roser