×
Vores Espresso House i Aalborg, Egå og Hillerød er åbne igen og klar til at tage imod dig. Hold afstand - undtagen til din favoritdrik.

Slyngplanter

Udplantning og pasning af blåregn

Udplantning og pasning af blåregn - Plantorama

Blåregn i haven

Blåregn, Wisteria, er en slyngplante med farverige og hængende blomster, der egner sig særligt godt til en pergola eller buegang. Blåregn er kendetegnet ved at være hurtigt voksende og en smule aggressiv i sin vækst.

Blåregns grene har en evne til at finde vej gennem de mindste og smalleste åbninger, hvorfor vi anbefaler, at du ikke planter blåregn for tæt på huset eller anden bebyggelse.

Blomsterne på blåregn er velduftende og særligt skønne for sanserne. Blomsterne er som regel blålige, men kan også være hvide eller rosa. Efter afblomstring får blåregn brune og bønneformede knopper, indtil vinteren begynder. Blåregn har det godt nok med at vokse hurtigt og blive tæt, men mange oplever problemer med, at planten simpelthen glemmer at blomstre.

Manglende blomstring på blåregn kan forebygges ved først og fremmest at plante slyngplanten det rette sted i haven og dernæst beskære den korrekt for at fremskynde nye blomsterskud og derved blomstring. Du kan læse meget mere om, hvordan og hvor du skal plante blåregn samt beskæring af blåregn nedenfor.

Udplantning og pasning af blåregn - Plantorama

Japansk blåregn og kinesisk blåregn

Blåregn er en planteslægt, der omfatter 10 arter, hvoraf det kun er to arter, som vi dyrker herhjemme. Det gælder japansk blåregn, Wisteria floribunda, og kinesisk blåregn, Wisteria sinensis.

Japansk blåregn og kinesisk blåregn ligner hinanden og dyrkes også på samme måde. Du kan kende forskel på de to arter af blåregn ved, at japansk blåregn slynger sig med uret og den kinesiske blåregn slynger sig mod uret.

Japansk blåregn kan blive op til 8 meter høj, hvorfor den egner sig bedre til mindre haver end kinesisk blåregn. Blomsterklaserne er smallere og løsere i formen, og de bliver mellem 40-100 cm lange.

Kinesisk blåregn kan blive op til 20 meter høj, hvorfor den egner sig bedst til større haver med god plads til at brede sig. Blomsterklaserne er mere kompakte, og de bliver mellem 20-30 cm lange.

Udplantning og pasning af blåregn - Plantorama

Udplantning af blåregn

Når du skal plante blåregn i haven, handler det om at placere slyngplanten et sted, hvor den får rigeligt med sol. Blåregn trives nemlig bedst med sol og varme. For lidt lys er en af hovedårsagerne til, at blåregn ikke blomstrer, hvorfor det er vigtigt at placere slyngplanten et solrigt sted i haven – ofte på sydvendte eller vestvendte placeringer.

Det kan være en fordel ikke at plante blåregn for tæt på huset, garagen, haveskuret eller anden beplantning, da den har en meget kraftig vækst og hurtigt får slynget sine grene op ad mure og træer. Plant derfor blåregn et sted, hvor den uden problemer kan få lov til at vokse sig stor.

Nyplantet blåregn har brug for noget at støtte sig til og klatre op ad, eksempelvis en pergola eller espalier. Ældre blåregn kan godt ødelægge det, som de vokser opad, så det er vigtigt at anvende robuste og holdbare materialer.

 

Sådan udplanter du blåregn

  • Plant i enten foråret eller efteråret, hvor jorden er fugtig og lun.
  • Plant ud i en næringsrig og veldrænet jord. Blåregn tåler også en sandet, kalkholdig eller tør jord.
  • Placer planten et sted med fuld sol. Blåregn kan placeres i halvskygge, men det giver sandsynligvis problemer med manglende blomstring.
  • Grav et plantehul, som er ligeså dybt som plantens rødder og 2-3 gange så bred.
  • Hold en planteafstand på 3-4 meter mellem planterne.
Udplantning og pasning af blåregn - Plantorama

Pasning af blåregn

Som udgangspunkt er det nemt at få en blåregn til at trives i haven. Det handler grundlæggende om at vande og gøde blåregn på det rette tidspunkt samt at beskære korrekt.

Blåregn skal vandes jævnligt – især de første par år efter udplantning og i tørre perioder uden nedbør. Slyngplanten har også godt af at få tilført lidt ekstra næring i april, inden vækstsæsonen for alvor går i gang.

Du skal gøde med en gødning, som indeholder både fosfor og kalium, da det gavner blåregns blomstring. Du skal helst holde dig væk fra gødninger, som indeholder meget kvælstof.

 

Beskæring af blåregn

Den anden hovedårsag til, at blåregn ikke blomstrer er den måde, slyngplanten bliver beskåret på. Blåregn kan være tilbøjelig til ikke at blomstre, medmindre at kraftige skud beskæres for at fremme ny knopudvikling. Helt kort beskæres blåregn af to omgange; den første beskæring foretages i sensommeren og den endelige beskæring foretages tidligt eller midt på vinteren.

I sensommeren skyder blåregn nye, lange skud, som kan være nyttige, hvis du ønsker, at planten skal brede sig. De lange skud er dog en ulempe i forhold til blåregns blomstring. Af hensyn til blomstringen skal du beskære de lange skud sent på sommeren. Du skal beskære de nye, lange skud så langt tilbage, at der er mellem 4-6 knopper tilbage på grenen. Beskæringens formål om sommeren er at begrænse nyvæksten på blåregn.

Efter sommerbeskæringen af blåregn skal du vente til tidligt eller midt på vinteren med den endelige beskæring. Du skal beskære de samme skud, som du afkortede om sommeren, og skære dem tilbage, så der er 2-3 knopper på grenen. 

Foretager du beskæringen i disse to etaper. skulle du gerne være sikret en flot blomstring sommeren efter. 

Indkøbskurv

Levering Gavekort ({{ usedGiftCardId }}) Rabat udgør Total
{{ cart.DeliveryPrice | localeString }} -{{ cart.VoucherAmount | localeString }} {{ cart.Discount | localeString }} {{ cart.VoucherAmount? cart.PaymentNeededTotalAmount : cart.TotalAmountWithTax | localeString }} Moms udgør {{ cart.TaxAmount | localeString }}

Indløst gavekort

Ugyldigt gavekort

{{usedGiftCardId}}

Levering direkte fra leverandør

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}}
{{cartRow.DeliveryText}}

Hjemmelevering Klik & Hent - Plantorama {{selectedStoreData.Name}}

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}} {{ cartRow.PricePrUnit | localeString }}

Kurven er tom

{{ usp.SubTitle }}

Luk

Vælg center

{{store.Name}}

{{store.Address}}
{{store.Zip}}, {{store.City}}
Vis åbningstider og info Skjul åbningstider og info
{{OpeningHour.Label}}
{{OpeningHour.Value}}
Telefontid i hele åbningstiden