{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Køkkenhaven

Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave

5. februar 2025
Dyrk selv sammen med børnene - Plantorama

Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave

 

Drivhus og køkkenhave i børnehøjde

Børn er nysgerrige – det ved vi alle - og udendørs bliver nysgerrigheden ikke mindre. Specielt når legen er fri, sanserne er i spil og de introduceres for nye ting, kan du vække deres interesse. Så hvorfor ikke gå i haven og dyrke sammen?

Det behøver ikke være svært at dyrke egne grøntsager, bær og frugt. Særligt ikke hvis du bringer det ned i børnehøjde, hvor selv den mest ”grønne” forældre kan være med. Lad børnene være med hele vejen fra jord til bord, så det både bliver en lærerig og sjov aktivitet for dem.

Børnene kan være med til at vælge deres favoritplanter samt plante, passe og vande med egen vandkande. Og ikke mindst prøvesmage undervejs, som frugter og grøntsager modner hen over sommeren.
Se udvalget af spiselige bær og planter.

Her i guiden får du gartnerens tips til, hvordan du kommer godt i gang og gør det nemt samt forslag til børnevenlige planter, så I sammen kan dyrke i børnehøjde.

 

Guiden indeholder

  1. Dyrk med tanke på børnenes madpakke
  2. Gør det nemt: Plant i højbede, krukker og kapillærkasser
  3. 10 børnevenlige planter til køkkenhaven
  4. Tips til pasningen

(Guiden fortsætter nedenfor)

 

Dyrk selv sammen med børnene - Plantorama
Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave - Plantorama

 

1. Dyrk med tanke på børnenes madpakke

Vil du i gang med en let og overskuelig dyrkning af frugt og grønt til børnene, men ved du ikke, hvor du skal starte? Så dyrk med tanke på børnenes madpakke.

Du behøver hverken etablere store bede eller køkkenhaver som det første. Prøv dig frem med et par højbede eller nogle krukker, og gør det til et hyggeligt projekt hen over sæsonen. Både højbede og krukker kan placeres hvor som helst i haven eller på terrassen, og så gør de dyrkningen nemmere at overskue.

Til højbedene og krukkerne kan du fx dyrke ærter, pluksalater i mange farver, cherry- og busktomater samt palme- og grønkål. I den søde afdeling kan du forsøge dig med ananaskirsebær, jordbær og krukkehindbær, som børnene kan plukke af hen over sommeren.

Urter, som tallerkensmækker med spiselige blomster, purløg, persille og basilikum og mynte, kan også være spændende for børnene at dyrke og smage på.

Læs også: Ny med køkkenhave - sådan kommer du i gang

 

2. Gør det nemt: Plant i højbede, krukker og kapillærkasser

For at komme bedst fra start med dyrkningen, skal du først beslutte dig for, hvad du vil dyrke i, fx højbede, krukker, køkkenhave eller kapillærkasser.

Højbede og krukker har brug for en god og næringsrig muld, der er godkendt til økologisk dyrkning. Alt efter hvor høje dine bede eller krukker er, kan det være en fordel at fylde vækstler eller leca i bunden, og gerne blande nogle håndfulde i jorden også. Det giver ilt til planternes rødder.
Se udvalget af jord og gødning.

Læs også: Sådan laver du en køkkenhave i højbedet

Kapillærkasser er nemme at dyrke i, da de blot skal bruge i plantesæk af god kvalitet, om lægges oveni kassen. Herefter skal du blot påfylde vand ca. en gang om ugen, så trækker planterne selv den mængde vand, de har brug for.

Når det kommer til gødning, skal du vælge en organisk gødning, som er godkendt til økologisk dyrkning.

Herefter er det blot at kaste jer ud i at vælge planter og gå i gang med at dyrke. Det kan være en fordel at købe eller lave jeres egne planteskilte, så I kan huske, hvad I har plantet hvor.

(Guiden fortsætter nedenfor)

 

 

3. 10 børnevenlige planter til køkkenhaven

Når du skal vælge børnevenlige planter til køkkenhaven, skal du primært gå efter grøntsager og urter, som er nemme at dyrke. Det gør det lettere for børnene at opnå succes, da pasningskravet er minimalt.

Her får du forslag til 10 planter i den børnevenlige køkkenhave, som kan bruges på madpakken, i aftensmaden eller som sunde snacks:

  1. Gulerødder

  2. Ærter

  3. Radiser

  4. Grønne bønner

  5. Rødbeder

  6. Spinat

  7. Salat

  8. Persille

  9. Purløg

  10. Dild

 

4. Tips til pasningen

  • Palme- og grønkål
    Begge kan dyrkes i både krukker og højbede, og de kan være et godt og spændende alternativ til salat. Begge skal have rigeligt med vand, og ønsker du kraftigere og mere frodige kålplanter, kan du give dem et ekstra skud næring i orm af organisk gødning. Særligt grønkål har en lang høstsæson, så I vil kunne høst til langt ud på vinteren og nogle gange til næste forår.

  • Ærter
    Kan også fint dyrkes i højbede, hvis du vælger nogle af de lavere sorter. De behøver ikke opbinding og kan fint hænge ud over bedet – så er de også nemmere for børnene at plukke af.

  • Pluksalat
    Salat kan være spændende for børnene på grund af deres mange farver. Den kan både såes fra frø eller købes som små planter i bakker, som er lige til at plante ud. Salat vokser hurtigt, så der er rigeligt at plukke til både madpakken og middagsbordet. Når salatplanterne bliver trætte og begynder at forgro, kan du smide dem i komposten og fortsætte med et nyt projekt.

  • Tomater
    Tomater findes i et væld af sorter til mange forskellige behov, så der er rig mulighed for at dyrke tomater flere steder i haven. Busk- og småfrugtet tomat er så kraftige og stærke, at de kan dyrkes på friland i en kapillærkasse eller krukke. Du skal blot sørge for, at de får rigeligt med vand og varme samt står stabilt, så skal det nok blive en succes midt på sommeren.

  • Spiselige blomster
    Spiselige blomsterer et sjovt projekt for børnene og så er de nemme at dyrke. Enkelte kan købes i bakker med forspirede planter, fx tallerkensmækker. Ellers er det muligt at købe frøblandinger, så I kan dyrke et hav af spiselige blomster. Blomster har faktisk en fin smag, ofte krydrede eller let dyrlige.

  • Jordbærplanter og krukkehindbær
    Begge er gode valg til krukkerne. Sørg for at vande dem rigeligt gennem sæsonen, så vil de kvittere med mange, smagfulde bær både sommer og efterår. Har du ekstra plads i krukken, kan du smide et par spinatfrø oveni, da de spirer hurtigt og giver et flot udbytte.

Læs også: Udplantning og pasning af jordbær

 

Dyrk selv sammen med børnene - Plantorama