Køkkenhaven

Sådan dyrker du kartofler

Gode råd til dyrkning af kartofler

  • Husk at veksle i afgrøderne for at forebygge sygdomme og skadedyr. Tilpas sædskiftet efter dit grøntsagsforbrug.
  • Kartofler kan lægges i al slags jord, men har godt af at få tilført gødning som kompost, husdyrgødning eller posegødning.
  • Du må aldrig tilføre kalk til kartoflerne, da det kun øger risikoen for skuvangreb.
  • Sæt tidlige kartofler med en afstand på 30 cm i rækken og 40 cm mellem rækkerne. Sæt sene kartofler med en afstand på 35 cm i rækken og 50-60 cm mellem rækkerne.
  • Hold ukrudt nede med hypninger på minimum 8 cm omkring kartoffelplanterne 2-3 gange. Alternativt kan du lave et tykt jorddække med halvomsat kompost, hø eller halm.
  • Vand kun kartoffelplanterne, hvis jorden ikke er godt fugtig. Du bør ikke vande med mere end 20-30 mm vand.
  • Bekæmp skimmelangreb ved at fjerne toppen af kartoffelplanten, så sporerne ikke når ned til knoldene.
  • Mindsk risikoen for skimmelangreb ved at forspire kartoflerne. Tidlige kartofler lægges til spiring i februar, resten lægges i marts. Læg gerne kartoflerne i lag i et rum med 14-18°C og godt lysindfald. De vil spire i løbet af en måneds tid.

 

Læggekartofler og sædskifte

I dag er kartoflen vores vigtigste grønsag, og der findes næppe en køkkenhave uden kartofler. Dyrkningen af kartofler har ikke altid har været helt uden problemer, men gennem forædling er der blevet skabt sorter, som er mere eller mindre resistente mod en del af de sygdomme, der angriber kartofler.

For at du kan forebygge sygdomme og skadedyr, er det nødvendigt at lave et sædskifte – det gælder især for kartofler, kål og ærter. Sædskifte betyder, at du veksler med afgrøderne på de forskellige bede eller jordstykker. Du bør indrette sædskiftet, så det passer til dit forbrug af grøntsager.

 

Jord og gødning

Kartofler kan dyrkes i al slags jord, især hvis du tilfører jorden rigelige mængder af kompost, som gør lerjorden mere smuldrende og øger sandjordens evne til at holde på vandet. Kartofler er en tærende grønsag, så der skal være både rigeligt med kvælstof og kalium til rådighed.

Det er det en fordel at gøde godt med kompost, hysdyrgødning eller tørrede posegødninger inden kartoflerne lægges. Du skal ikke tilføre jorden kalk, da det vil fremme skurvangreb. Nogle kartoffelsorter er mere modtagelige for skurv end andre.

 

Dyrkning af kartofler

Selve dyrkningen af kartofler er ikke besværlig, hvor du får både udbytte og kvalitet med en lille indsats. Hjemmedyrkede og friskopgravede kartofler er bare lækrere end dem, du køber i supermarkedet. Hvis du ønsker tidlige kartofler til Grundlovsdag, skal du overdække kartoflerne med plast.

Tidlige kartofler sættes med 30 cm afstand i rækken og med 40 cm afstand mellem rækkerne. I et bed der måler 120 cm i bredden, kan du sætte 3 rækker.

Sene kartofler sættes med 35 cm afstand i rækken og med 50-60 cm mellem rækkerne. I et bed der måler 120 cm i bredden, kan du sætte 2 rækker. Sætter du 3 rækker, risikerer du at få mange små kartofler, hvor 2 rækker giver større kartofler. Vægtmæssigt giver udbyttet dog det samme.

Indtil at kartoflerne dækker jorden, skal du holde ukrudt nede ved at hyppe jorden op i en vold på minimum 8 cm omkring kartoffelplanterne 2-3 gange. Hypningen forebygger samtidig, at kartoflerne får lys og bliver grønne.

En alternativ metode til hypningen er et tykt lag jorddække med halvomsat kompost, hø eller halm. Fra du har lagt jorddækket, og til du skal tage kartoflerne op, er der intet arbejde, da frøukrudt ikke kan spire gennem jorddækket. Rodukrudt skal dog stadig hakkes og hives op sommeren igennem.

Lægger du jorddække, er det normalvis ikke nødvendigt at vande. Er jorden ikke godt fugtigt, når kartoflerne er på størrelse med hasselnødder, bør du give dem 20-30 mm vand.

Læs også: Sådan laver du en køkkenhave i højbedet

Kartoffelrække

Skimmelangreb hos kartofler

Det bedste middel mod skimmel er at sætte forspirede kartofler, så snart jorden er bekvem og varm nok. På den måde når kartoflerne at udvikle sig maksimalt, inden skimmelangreb sætter ind i slutningen af juli. Hypningen kan forhindre, at regnen vasker skimmelsporer med ned til kartoffelknoldene.

Skulle dine kartofler blive angrebet af skimmel, skal du fjerne toppen af planten, så sporerne ikke går ned og angriber knoldene. Det gør du bedst ved at sætte en fod på hver side af planten og trække toppen op. På den måde fjerner du også stænglerne. Lad kartoflerne forblive i jorden til august, så de modner af.

 

Forspiring af læggekartofler

Når du forspirer dine læggekartofler, giver du dem et forspring, hvilket betyder, at du kan høste dem tidligere. Der går gennemsnitligt 80-100 dage fra lægning til høst, så det kan være en fordel allerede at begynde forspiringen i slutningen af februar.

Du forspirer ved at lægge kartoflerne i en kasse, hvor de alle får lys og plads nok til, at spirer kan udvikle sig. Placér kassen lyst og køligt. Er luftfugtigheden lav, mister kartoflerne let spændstigheden, men de kan godt plantes ud alligevel. Du kan forebygge det ved at spraye dem med vand.

To uger før, du skal lægge kartofler ud i haven, er det en god idé at afdække køkkenhaven eller højbedet med plastik, så jorden varmes op. Når spirerne på kartofler er cirka 1 cm lange, er det tid til at lægge dem i jorden. 

Når du lægger kartofler, skal du sørge for, at spirerne ikke knækker af, og at den side med flest spirer vender opad. Læg meget tidlige kartoffelsorter lige under overfladen.

Du kan fjerne plastikken, når kartoflen skyder op over jordoverfladen. I stedet kan du lægge en fiberdug, som beskytter planterne mod frost og svampeangreb. 

Læs også: Kom godt igang med forspiring

 

Kartoffelsorter

Når du skal vælge kartoffelsorter, er der tre forhold at tage hensyn til:

  • Vælg kartofler efter, hvornår du vil høste dem. Vil du have tidlige kartofler, skal du vælge en tidlig kartoffelsort. Ønsker du kartofler fra august og frem, skal du vælge en middeltidlig sort.
  • Vælg kartofler efter smag. Du kan også overveje kartoflens farve og form.
  • Vælg kartofler efter ønsket udbytte. Udbyttet er forskellige fra sort til sort, men afhænger også af deres modtagelighed over for sygdomme som kartoffelskimmel, rust og brok. Det kan derfor være en fordel at vælge en sort med mindre modtagelighed.

Meget tidlige kartoffelsorter

 Sort
Hud  Kød  Form  Udbytte 
 Hamlet Gul Lysegul  Oval og rundoval  Høj
 Frielander Gul Lysegul Oval Middelhøj
 Jutlandia Gul Gul Rundoval og oval Middelhøj

 

Middeltidlige kartoffelsorter

 Sort        
Hud Kød       Form
Udbytte
 Solist Gul Hvid Rund og rundoval Højt
 Asparges Gul Gul Lang Lavt
 Bintje Gul Hvidgul Lang og oval Middelhøj
 Nikola Gul Gul Lang og oval Middelhøj
 Exquisa Gul Gul Lang og oval Middel
 Folva Gul Gul Rundoval og rund Meget høj
 Sava Gul Gul Oval og langoval Middelhøj
 Jutlandia Gul Gul Rundoval og oval Middelhøj

 

Læs flere tips & tricks

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 185.000 andre