Køkkenhaven
Sådan dyrker du spinat
5. februar 2025
Sådan dyrker du spinat
Gode råd til dyrkning af spinat
- Brug gerne spinat som for- og efterafgrøde, da den udskiller væske, som hjælper mikroorganismer i jorden med at omsætte og nedbryde, hvilket gør jordkvaliteten høj. Det er bedst at så spinat i foråret og efteråret. Så i 2-3 cm dybde med en afstand på 25-30 cm mellem rækkerne. Vand lige efter såning, så jorden er godt fugtig.
- Udtynd i spinaten, når den er spiret frem, så planteafstanden er 10-15 cm. Tynd ud ved at rykke de små spirer op med rod. På denne måde udvikles planterne bedst. Spirerne kan sagtens spises.
- Kultiver gerne jorden inden du sår spinat, så den er porøs og renset for sten, løse rødder og ukrudt. Tilføj lidt kompost eller ler til tør jord og kalk til sur jord.
- Tilfør gødning og vand under væksten. Mængden afhænger af jordkvalitet og vejrsituation, så den bedste fremgangsmåde er at prøve sig frem.
- Høst spinatplanterne når de når en højde på 20-30 cm. Du rykker hele planten op med rod, og skærer rod og stik væk efterfølgende. Husk at skylle bladene i vand inden du spiser dem.
- Opbevar spinat i en plastikpose ved 2-6°C i køleskabet, hvor det holder sig i op til en uge. Spinat kan også fryses ned.
Se vores udvalg af grøntsagsplanter til køkkenhaven
Den hurtige og sunde bladgrøntsag
Spinat er en sund og meget hurtigtvoksende grøntsag; faktisk kan du høste spinatblade allerede 8 uger efter såning. Spinat kan spire ved temperaturer helt ned til 4°C og udvikler sig hurtigt ved 8-10°C.
Derfor kan den sagtens dyrkes i efteråret og i det tidlige forår, når jorden er for kølig til mange andre afgrøder. Faktisk er det bedst at dyrke spinat forår og efterår, da planten går i stok, hvis den får for meget sol.
Forbedring af jordkvalitet med spinat
Spinat er en fortræffelig for- og efterafgrøde. Plantens rødder udskiller nemlig såkaldt ”rodslim”, som er en særligt energirig væske, der udgør en vigtig fødekilde for jordens gavnlige mikroorganismer.
Når mikroorganismerne trives, er omsætningen og nedbrydningen i jorden høj, og på den måde er spinaten og dens rodslim gavnlig for jordkvaliteten. Spinat er på den måde både en dejlig afgrøde i sig selv og samtidig en gavnlig for- og efterafgrøde, som forbereder jorden til kommende afgrøder.
Såning af spinat
Spinat skal sås i 2-3 cm dybe huller i rækker med en rækkeafstand på 25-30 cm. Umiddelbart efter såning er det vigtigt at vande, da spinat trives bedst i en fugtig jord.
Når spinaten begynder at spire frem, udtynder du i planterne, således at der er en planteafstand på 10-15 cm. Ved denne afstand udvikler de enkelte planter sig nemlig bedst. Du tynder ud i planterne ved forsigtigt at rykke de små spirer op med rod. Du behøver ikke smide de små spirer ud; de kan nemlig sagtens bruges i salater.
Når spinat bliver udsat for sollys, går den i stok. Derfor er det bedst at så spinat om foråret og efteråret. Så snart at jorden er frostfri i april, kan du faktisk begynde at dyrke spinat, og du kan dyrke spinat, helt indtil jorden igen fryser til i det sene efterår, omkring november.
Jordforbedring inden såning med spinat
Spinat er en forholdsvis nøjsom plante, men for at få det bedste udbytte af planten skal jorden være næringsrig og porøs. Inden såning af spinatfrø er det derfor en god idé at kultivere jorden, således at den er godt porøs, samt at rive jorden fri for småsten, løse rødder og andre elementer, der kan forstyrre spinatens udvikling.
For at sikre et optimalt næringsindhold kan du vende lidt kompost ned i jorden. Det er desuden vigtigt, at jorden er godt fugtig, og derfor kan det være nødvendigt at blande lidt ler i jorden, hvis den er meget tør. Det er desuden vigtigt at vide, at spinat trives bedst i en neutral jordbund med en pH-værdi på 7. Er jorden sur, er det derfor nødvendigt at tilføre kalk.

Pasning af spinat
Spinat er meget hurtigtvoksende og producerer altså mange blade på meget kort tid. Derfor har planten brug for at få tilført både næring og vand under væksten.
Det er dog vigtigt ikke at overgøde, da det kun vil resultere i, at planten danner få, men meget store blade med mindre smag, modsat det du egentlig ønsker; nemlig at planten danner mange, mindre blade med meget smag.
Spinatplantens behov for næring afhænger af jordkvaliteten og vejrsituationen, og det er derfor vanskeligt at give konkrete retningslinjer for tilførsel af gødning. Det bedste er at prøve sig frem.
Udover at sikre spinaten den rette mængde næring er det også vigtigt at sikre, at planten får rigeligt med vand. Hvor meget du skal vande spinatplanterne, afhænger igen af jordkvaliteten og hvor meget regn, der kommer fra oven. Hvis jorden og vejret er tørt, skal du naturligvis vande oftere, end hvis både jorden og vejret giver planten rigeligt med væske.
Sygdomme og skadedyr ved spinat
Spinat er ikke en plante, som ofte bliver angrebet af skadedyr. Tværtimod er der mange nytteinsekter, som gemmer sig i spinatplantens blade. Hvad angår sygdomme, er spinatplanten som regel også meget modstandsdygtig.
Under varme og fugtige forhold kan planten dog udvikle såkaldt ”spinatskimmel”, det vil sige skimmelbelægning på bladene, hvilket ødelægger planten og gør bladene uspiselige.
Høst og opbevaring af spinat
Når spinatplanterne har fået den ønskede højde, som regel omkring 20-30 cm, høster du dem ved at rykke dem op med rod. Skær rod og stok væk, så du kun har de grønne blade tilbage.
Skyl bladene grundigt for sand og jord og opbevar derefter bladene i en plastikpose ved 2-6°C i køleskabet. Ved denne temperatur kan spinat holde sig i op til en uge.
Er spinatbladene blevet lidt slappe, kan du lægge dem i koldt vand inden tilberedningen. Det kolde vand vil nemlig gøre, at bladene genvinder deres spændstighed.
Har du ikke mulighed for at bruge spinaten med det samme, kan du også fryse den ned. Inden nedfrysning skyller du de grønne blade, blancherer dem og hakker dem. Herefter fryser du dem ned i poser. Det er en god idé at lave fryseposerne flade, så spinaten er hurtig at tø op.