Køkkenhaven

Få en frodig køkkenhave med efterafgrøder

Nærende efterafgrøder giver en frodig køkkenhave

Når du har taget dine afgrøder op af køkkenhavens jord, ligger de afhøstede arealer nøgne hen. I naturen ses der sjældent bar jord; her supplerer planterne nemlig hinanden og lever i et gensidigt afhængighedssystem, hvor de nuværende planter giver vigtige næringsstoffer videre til de efterfølgende planter.

På den måde holder naturen sig frisk og frodig uden tilsætning af kunstgødning. Denne synergieffekt kan du også opnå hjemme i din køkkenhave ved hjælp af nærende efterafgrøder.

 

Hvad er nærende efterafgrøder?

Nærende efterafgrøder opdeles i to grupperinger, men har det tilfælles, at de forbedrer jordens kvalitet. Den første gruppering er planter, der løsner jordens struktur med deres rodsystem - de kaldes strukturforbedrende planter.

Den anden gruppering er planter, der opsamler, fastholder og frigiver jordens næringsstoffer, særligt kvælstof, som ellers bliver udvasket med tiden - de kaldes næringsopsamlende planter. De nærende efterafgrøder gavner altså jorden på flere måder.

 

Planter har brug for kvælstof

Kvælstof lyder umiddelbart som noget, der kvæler og slår liv ihjel, men kvælstof er faktisk lige det modsatte: kvælstof er nemlig et nødvendigt element for alt liv. Planter har brug for kulstof, vand og en lang række næringsstoffer, herunder kvælstof, for at leve.

Faktisk har planter brug for så meget kvælstof, at der ofte opstår underskud af det i jorden. Hvis planter ikke får kvælstof nok, vil de blive ranglede og kraftløse. Derfor er det vigtigt at have nærende efterafgrøder, der kan binde og genere kvælstof til afgrøderne i køkkenhaven.

 

Eksempler på nærende planter

Der findes mange planter, som har en gavnlig effekt på jordkvaliteten. Flere års forsøg indenfor landbruget har vist, at olieræddike er den mest effektive plante til at forbedre jordstrukturen i dybden.

Af de næringsopsamlende planter findes de mest effektive planter indenfor bælgplantefamilien, såsom lucerne, lupin, hestebønne og jordkløver, men også gul sennep og honningurt har gode næringsopsamlende egenskaber.

food-salad-healthy-vegetables

Nærende planter til forafgrøder og undersåning

Det der her betegnes som efterafgrøder, kan også betegnes som forafgrøder. Uanset om du kalder de nærende planter efter- eller forafgrøder, har de i bund og grund det samme formål, nemlig at forberede og forbedre jorden for de kommende afgrøder.

De nærende planter kan også bruges på en anden måde, nemlig som undersåning. Modsat efter- og forafgrøder, som bliver sået før hovedafgrøderne, bruges de nærende planter ved undersåning samtidig med hovedafgrøderne. De nærende planter bliver her sået under afgrøderne; deraf begrebet ”undersåning”.

 

Efterafgrøde fremfor undersåning

At bruge nærende planter som undersåning er mere kompliceret end at bruge dem som for- eller efterafgrøde. Ved undersåning er det nemlig vigtigt, at du vælger nærende planter, som ikke breder sig meget aggressivt, da du ellers risikerer, at de udkæmper hovedafgrøden.

For at undgå at de nærende planter gør mere skade end gavn kan udtynding eller nedklipning ligeledes være nødvendigt.

Undersåning kræver derfor både mere overvejelse og mere arbejde end brugen af for- og efterafgrøder. Vi anbefaler derfor, at den travle og uerfarne haveejer bruger de nærende planter som efter- eller forafgrøde.

 

Jordkløver til jordforbedring

Af alle nærende planter fremhæves jordkløver ofte som et godt valg til jordforbedring i køkkenhaven. Dels på grund af plantens næringsopsamlende egenskaber, men også fordi jordkløver både kan bruges som for- og efterafgrøde og til undersåning.

 

Sådan bruges nærende efterafgrøder

Det lyder som et stort arbejde at skulle dyrke planter mellem hovedafgrøderne, men det er det faktisk ikke. Modsat hovedafgrøderne, som skal passes, plejes og høstes, kræver efterafgrøderne nemlig ingen pasning. De skal bare sås og ellers have lov til at brede sig.

Når tiden for såning af hovedafgrøderne nærmer sig, er det tid til at få de nærende efterafgrøder væk. De skal imidlertid ikke rykkes op, men i stedet fræses eller kultiveres ned i jorden.

Planter optager nemlig næringsstoffer fra jorden gennem rødderne, og derfor skal planterne ned i jorden, hvor de langsomt nedbrydes og frigiver næringsstoffer til hovedafgrøderne.

 

Efterafgrøder som erstatning for kunstgødning

I en tid med stor fokus på klimabevaring og økologi er der flere og flere haveejere, der går væk fra at bruge kunstgødning i deres haver. Disse haveejere søger nye metoder til at sikre deres planter næring, og her er brugen af næringsopsamlende planter et godt og bæredygtigt alternativ til de kemiske gødningsprodukter.

 

Næringsopsamlende planter forhindrer forurening

Udover at erstatte kemiske gødningsprodukter har de næringsopsamlende planter endnu en fordel, som vil tiltale den miljøbevidste forbruger. Hvis næringsstofferne ikke optages af planterne, vil de nemlig blive udvasket af jorden – og de stoffer, som ville kunne have gjort stor gavn for planterne, gør da i stedet skade på naturen.

Stofferne ender nemlig eksempelvis i vandløb og åer, hvor de forstyrrer økosystemet, eller i grundvandet, som de forurener. De næringsopsamlende planter absorberer disse stoffer, som ellers kunne være skadelige for naturen.

Læs flere tips & tricks

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 190.000 andre