×
Vi leverer dine varer inden weekenden, når du bestiller før onsdag kl. 14

Køkkenhaven

Lav en køkkenhave i vindueskarmen

Lav din egen køkkenhave i vindueskarmen - Plantorama

Artiklen er skrevet af Anna Taws Tom-Petersen, der blogger om planter og giver inspirerende forslag til grønne DIYs og opskrifter på Urban Garden Company.

 

Sådan laver du en køkkenhave i vinduet

At bo i lejlighed er ingen hindring for at dyrke en lille køkkenhave. Og det er lettere end du tror.

Følelsen af at spise noget, du selv har sået i vindueskarmen, er temmelig fantastisk. Andre fordele er at, fuglene ikke spiser dine afgrøder og du slipper for naboens kat.
De fleste krydderurter klarer sig godt indendørs, ligesom fx tomater og peber har godt af den varme, solen giver i vindueskarmen.

Mange krydderurter vokser hurtigt, og en del bliver tættere og smukkere når man løbende høster lidt fra dem. Du kan også så nye frø med et par ugers mellemrum gennem foråret og sommeren, hvis det er planter du løbende høster som fx radiser, salat eller ærteskud.

Lav din egen køkkenhave i vindueskarmen - Plantorama

Dyrk fra frø eller købeplanter?

Har du god tid, er det dejligt at dyrke planter fra frø. De mange små planter kan du dele med dine venner, der måske også vil have en køkkenhave i vinduet. 

Vil du hurtigere i gang, er købeplanter et godt valg. Prøv fx med krydderurter som timian, persille og basilikum, eller grøntsager som tomat, peber og salat – eller måske en lille bærbusk i en potte.

 

Tips til køkkenhaven i vinduet

  • Vælg om muligt vinduer med morgenlys.
  • Så nye frø med et par ugers mellemrum, hvis det er planter du løbende høster fra.
  • Så frø i såjord. Bruger du blomsterjord, skal du blande med ca. 1/3 sand e.l., for at lette jorden.
  • Brug potter med drænhul for at forhindre overvanding.
  • Vand regelmæssigt. Planter trives bedst med nogenlunde jævn tilgang til vand, og kan hverken lide at have det for tørt eller for vådt.
  • Planter, der skal stå i vinduet længere end ca. en måned, skal regelmæssigt have tilført lidt flydende næring. Mængden afhænger af, hvor store planterne er, hvor meget du høster, og hvor meget jord de har at vokse i.
  • Ompot planterne, inden de bliver for store.
  • Nogle planter har brug for støtte i form af en pind du stikker ned i potten (til fx tomat og peber), eller en snor, der hænger ned fra en krog (til fx agurk).
Lav din egen køkkenhave i vindueskarmen - Plantorama
Lav din egen køkkenhave i vindueskarmen - Plantorama

Valg af planter

Det er op til dig at vælge hvilke planter du vil dyrke. Men til inspiration er nedenfor nogle af mine favoritter til en indendørs køkkenhave, de er nemme og :

 

Tomater

Smagen af friskhøstede, solmodne tomater er uovertruffen. Det er godt at vælge en potte, med en diameter på mindst 15 cm.

 

Chili

Husk at vælge en styrke du kan lide. Chilier findes fra meget milde, til MEGET stærke.

 

Peber

Typer, der har mindre frugter, er velegnede til at dyrke i vindueskarmen. Man kan forsøge at nippe nogle af bladene af, så planterne bruger mere energi på frugterne.

 

Agurk

Vælg en minisort til vindueskarmen. Agurk skal have en snor eller lignende at klatre på.

 

Basilikum

Hold jorden fugtig uden at overvande. Andre gode krydderurter til vindueskarmen er purløg, citronmelisse, mynte, oregano og salvie.

 

Jordbær og stikkelsbær

Bær er en af de nemmeste ting, du selv kan dyrke. Når busken er plantet, passer de sig selv og leverer dejlige bær. Jordbær og bærbuske kan dyrkes i større potter eller kurve indendørs (hvor fuglene ikke tager dine bær).

Placering i vindueskarmen kan endda øge chancerne for at få en tidlig og virkelig sød høst. Stikkelsbær, smager af sol og sommer og er et bær, der bringer minder om mormors køkkenhave.

Lav din egen køkkenhave i vindueskarmen - Plantorama
Lav en køkkenhave i vindueskarmen - Plantorama

Populære produkter netop nu

Populære tips og tricks

Indkøbskurv

Levering Gavekort ({{ usedGiftCardId }}) Rabat udgør Total
{{ cart.DeliveryPrice | localeString }} -{{ cart.VoucherAmount | localeString }} {{ cart.Discount | localeString }} {{ cart.VoucherAmount? cart.PaymentNeededTotalAmount : cart.TotalAmountWithTax | localeString }} Moms udgør {{ cart.TaxAmount | localeString }}

Indløst gavekort

Ugyldigt gavekort

{{usedGiftCardId}}

Levering direkte fra leverandør

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}}
{{cartRow.DeliveryText}}

Forudbestilling

Hjemmelevering Klik & Hent - Plantorama {{selectedStoreData.Name}}

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}} {{ cartRow.PricePrUnit | localeString }}

Forudbestilling

Kurven er tom

{{ usp.SubTitle }}

Luk

Vælg center

{{store.Name}}

{{store.Address}}
{{store.Zip}}, {{store.City}}
Vis åbningstider og info Skjul åbningstider og info
{{OpeningHour.Label}}
{{OpeningHour.Value}}
Telefontid i hele åbningstiden