{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Køkkenhaven

Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave

26. december 2023
Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave - Plantorama

Billederne i artiklen er taget af Susan Mogensen, der til dagligt deler tanker fra familielivet, idéer til boligindretning og kreative DIY-indslag på susliving.

 

Kom godt fra start i den børnevenlige køkkenhave

Der er mange fordele ved at lave en børnevenlig køkkenhave; det er en sjov aktivitet for hele familien, det lærer børnene om livet i haven, og det gør børnene nysgerrige på nye grøntsager og madlavning. Køkkenhaven til børn er tilmed nem at komme i gang med.

Du kommer godt fra start, hvis du laver køkkenhaven i højbede, krukker eller en gammel sandkasse – det er nemt for både voksne og børn. Så er køkkenhaven nemlig afgrænset og nem at holde styr på, og børnene kan få ansvar for hver deres krukke eller bed.

Se vores udvalg af grøntsagsplanter til køkkenhaven

Den børnevenlige køkkenhave skal helst laves på børnenes principper, så lad dem bestemme, om der skal sås og plantes i rækker, cirkler eller andre sjove former. Køkkenhaven behøver ikke stå snorlige, så længe børnene hygger og morer sig med projektet.

Uanset hvor du vælger at plante køkkenhave, er det en fordel at vælge nogle grøntsager og urter, som er nemme at dyrke. På den måde kan børnene primært selv stå for pasningen, så de får en følelse af, at det er deres helt egen køkkenhave.

Du kan med fordel forspire grøntsager og urter sammen med børnene, der gennem foråret kan følge med i spirernes vækst i vindueskarmen. Du kan også vente til senere på sæsonen og plante grøntsagsplanterne direkte ud i jorden.

Læs også: Sådan laver du køkkenhave i højbedet

Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave - Plantorama
Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave - Plantorama

10 børnevenlige planter til køkkenhaven

Når du skal vælge børnevenlige planter til køkkenhaven, skal du primært gå efter grøntsager og urter, som er nemme at dyrke. Det gør det lettere for børnene at opnå succes, da pasningskravet er minimalt.

Her får du forslag til 10 planter i den børnevenlige køkkenhave, som kan bruges på madpakken, i aftensmaden eller som sunde snacks:

  • Gulerødder
  • ærter
  • Radiser
  • Grønne bønner
  • Rødbeder
  • Spinat
  • Salat
  • Persille
  • Purløg
  • Dild
Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave - Plantorama
Sådan laver du en børnevenlig køkkenhave - Plantorama

Køkkenhaven er god læring for børnene

Lad gerne børnene være med helt fra starten, når køkkenhaven skal laves. De kan sagtens hjælpe til med at fylde jord i bedene eller krukkerne, hvis blot de får et par haveredskaber i børnestørrelse.

De praktiske opgaver rummer et stort potentiale for læring og oplevelser sammen med børnene, og de skaber et godt udgangspunkt for en snak om livet i haven og det at dyrke sine helt egne grøntsager. Så køkkenhaven kan både indbyde til mange lærerige timer og sjove oplevelser for hele familien.

Børnene kan klare mange af opgaverne i køkkenhaven med lidt hjælp fra mor eller far – forspiring, plantning, vanding og høst.

Når børnene får lov til at plante sine egne grøntsager, passe og pleje dem og endelig spise dem, giver det en vis portion stolthed. Det kan være en stor oplevelse for dem at se det hele vokse op i køkkenhaven samt gå og smage på de friske grøntsager og urter.

Opfordr børnene til at holde øje med køkkenhaven dagligt eller et par gange om ugen. På den måde lærer de, hvornår planterne skal vandes, og hvornår de er klar til høst. Det er alt sammen med til at lære dem, hvordan grøntsager gror.

Læs også: Køkkenhave for begyndere