Pasning af pil

Pil i haven

Mindre piletræer er smukke i alle slags haver og på terrassen med deres dekorative grene, som både kan gro opad og nedad. Grenene får først bløde, sølvhvide rakler, senere grønne blade og om vinteren gullige, lysbrune farver.

Havepilen er miniudgaven af de store piletræer, som ofte pryder parker, flodbredder og veje. Det ses, at de små pilebuske er podet på en høj stamme, så der kan plantes farverige blomster nedenunder. Pilen gør sig eksempelvis særlig godt sammen med primula, stedmoderblomster og påskeliljer.

Pilens oprindelse

Pil, Salix, var en klassisk plante fra Nederlandene, der spredte sig til de køligere egne af Vesteuropa. Der findes i dag omtrent 400 kendte arter, men fælles for dem alle er, at de er hårdføre og trives i en fugtig jord med meget sollys. Den danske betegnelse ’pil’ kommer af det latinske ’pilum’, der hentyder til pilens tidlige anvendelse som materiale til spyd og buer.

Pilen ses ofte ved grænser mellem land og vand, hvor mennesker har nydt godt af dem i flere århundrede. Selv den dag i dag bruges det fleksible træ til kurve og pileflet. Også barken anvendes, da den indeholder det smertestillende stof salicin.

Pilen har lagt navn til sin egen plantefamilie Saliaceae, hvor slægten Salix befinder sig. Herhjemme opdeler vi de mange pilearter i vårpile og sommerpile afhængigt af, hvornår de blomstrer. Der findes omkring otte-ni hjemmehørende arter, otte-ni indførte arter og mange forskellige krydsninger af pil i Danmark.

Typer af pil

Den nok mest velkendte piltype er seljepil, Salix caprea ‘Kilmarnock’. De har høje stammer, som kan blive flere meter, hvor grene med dekorative rakler hænger fra. De giver haven et luftigt og frodigt udtryk. Andre almindelige piltyper, som dyrkes i dværgvarianter, inkluderer buskpil, Arbuscula, dværgpil, Helvetica og Subopposita (uden dansk navn) samt sorterne ’Yalta’, ’Iona’ og ’Voorthuizen’.

Pilen er særligt afholdt for grenene med rakler, men der findes også arter, som sælges på grund af deres bladfarve. Det gælder blandt andet ’Flamingo’ og ’Hakuro Nishiki’, som begge får smukke, lyserøde blade.

Pil kan anvendes som både buske og træer. Troldpil, Salix matsudana ‘Tortousa’, dyrkes for sine proptrækkerlignende grene, der er meget elegante og dekorative. Krybende gråris, Salix repens, har en mere krybende vækst, hvorfor den er velegnet som bunddække.

Der er forskel på hunplanter og hanplanter

Pil er tvebo, hvilket betyder, at der findes både hanplanter og hunplanter hver for sig med tilhørende enkønnede blomster (også kaldet rakler eller gæslinger). Hanplanterne er skinnende og gule, og er derfor mere farverige end hunplanterne, som er gulgrønne i farven.

Hanblomsterne er, udover at være flotte, også gode til at tiltrække bier og sommerfugle i haven. Blomsterne er små, men fulde af nektar, som insekterne er vilde med. På blomsterne sidder små, bløde hår, som giver pilen sit karakteristiske udseende.

Vårpile blomstrer allerede tidligt på foråret med skønne gæslinger, som virkelig lyser op i en ellers vinterkedelig have. Sommerpile blomstrer efter løvspring.

Pasning af pil

Pilen er en utroligt nøjsom plante, hvorfor den ikke kræver den store pasning og pleje. Pil skal helst placeres i enten fuld sol eller skygge i en god og fugtig jord. Du kan beskære pil, hvis det bliver nødvendigt, efter ’blomstringen’ (når raklerne er udsprunget) i juni. Du kan beskære frem til september.

Pileflet: Sådan bruges pil

Langt de fleste arter af pil egner sig til pileflet, men der sælges dog særligt udvalgte arter til formålet. Det drejer sig om mandelpil, Salix triandra ‘Black Maul’ og ‘Long Bud’ samt laurbærpil (femhannet pil), Salix pentandra.

Mandelpil får et smukt, grønt løv med glinsende blade, hvor laurbærpils blade dufter aromatisk. Hvis ikke du beskærer disse arter, kan de blive op mod 10 meter høje. Der findes midlertidig også andre pilearter, som egner sig til pileflet. Det gælder kaspisk pil (Salix acutifolia), guldpil (Salix Alba ’Vitellina’), dugpil (Salix daphnoides), og båndpil (Salix vitaminalis).

Sådan dyrker du pil til pileflet

Har du fået smag for pileflet, kan du købe færdiglavet flettepil, men du kan også vælge at dyrke pilen helt selv. Det er nemlig billigere at dyrke pilen hjemme i din egen have, og så er det slet ikke så vanskeligt, som det måske umiddelbart lyder til.

Det vigtigste i forhold til dyrkning af pil til pileflet er, at du har den rette jord og plads nok i haven. Herefter skal du gøre følgende:

• Klargør jorden, inden du sætter pilestiklinger. Jorden skal renses og løsnes for rødder, græs og ukrudt.

• Dæk eventuelt jorden med en fiberdug eller ukrudtsdug. Det holder på fugtigheden i jorden og mindsker mængden af ukrudt.

• Klip pilestiklingerne, så de er omkring 25 cm lange.

• Sæt pilestiklingerne i jorden i marts/april. De skal stikkes to tredjedele ned i jorden. Husk at knopperne skal vende opad. Det første år kan stiklingerne vokse sig et par meter høje.

• Fjern ukrudt omkring stiklingerne, så det ikke stjæler næring fra pilen.

• Klip pilegrene 10-15 cm over jorden, når det er tid til høst fra december-marts. Det første år får stiklingerne kun få grene.

• Pak pilegrenene ind i beskyttende materiale, fx presenning, hvis de skal bruges til levende hegn. Her er det vigtigt, at pilen holdes fugtig og placeres i skygge. Læg pilegrenene til tørre i læ for regnen, hvis de skal bruges tørre. 

Billeder er venligst udlånt af The Joy of Plants.