Urkudtsbekæmpelse og jordforbedring

Bekæmp ukrudt uden brug af kemi

Denne artikel er skrevet af forfatter og foredragsholder Signe Wenneberg.

 

Ukrudtet er på vej

Lige om lidt kommer varmen. Så her bliver der liv og glade dage. Ukrudt vil skyde op i en fart, så man næsten kan se det gro time for time. Og jeg går selvfølgelig ikke ind for at bruge gift. Vi skal ikke forgifte den jord, vi er blevet sat til at passe for vores børnebørn. Men hvad gør vi så ved alle de uønskede vækster, der vil buldre frem lige om lidt?

Det første vi gør er nemt. Vi slapper lidt af. For ukrudt er måske bare blomster, vi ikke har lært at holde af endnu, som det engang er sagt.

Når vi således har fået et helt nyt syn på ukrudt bliver næste opgave lettere. Vi skal i gang med at rydde med håndkraft. Det giver god mening – også selv om vi har lært at elske skvalderkål, kvikgræs og mælkebøtter – for hvis vi ikke tæmmer den vilde natur i haven, så tager de stærkeste planter over og måske vil vi gerne have lidt mere styr på det hele.

Jeg ved, at jeg hvert eneste år kæmper en brav kamp med kvikgræs i min have. Kvikgræs elsker, at jeg forsøger at gøre jorden næringsrig. Men jeg vil hellere give næring til mine blomster og nye buske. Så derfor må kvikgræsset væk. Det dækker alt og er meget genstridigt.

pexels-photo-296230

Få styr på haveredskaberne

Så går vi i gang. Her er det vigtigt – siger min erfaring mig – at have redskaberne i orden. Gå derfor først til dit skur her i foråret og find af hvilke redskaber du har – nogle skal måske lige slibes eller smøres med olie. Andre er kaput.

Det sker hvert år, sådan er det i en aktiv have. Så skal du måske købe et par nye redskaber. For mig er det ligesom at købe slik. Jeg elsker, at erhverve mig en ny fin skarp damespade.

Her er nogle af de andre redskaber, der er nødvendige for arbejdet med ukrudt i staudehave og skærehave. Disse redskaber kendte jeg ikke, da jeg var nybegynder. Og det er ligesom med alt andet arbejde - i køkkenet, på kontoret, i huset – man skal have sit værktøj i orden. Så bliver arbejdet meget nemmere.

 

Du skal bruge disse redskaber:

  • Cirkelhakke – den er rund for enden og vældig god til at komme ind under buske med.
  • Mælkebøttejern – nogle havemennesker bruger mælkebøttejern, andre bruger en lang kniv og man kan også bruge en smal håndskovl til formålet.
  • Kultivator – en med langt skaft, en med kort skaft. God til steder med mange mælkebøtter.
  • Hakkejern – det skal være skarpt og derfor skal det stå indendørs om vinteren. Kan slibes.
  • Rive – du skal faktisk bruge to river, en i metal og en i plast. Det smarte ved den i plast er, at man ikke river fine planter op, sådan som man gør med en metalrive.
  • Beskærersaks – jeg foretrækker en meget skrap rosensaks til det hele.
  • Staudespade – også kaldet damespade, den er mindre og lettere end en stor herrespade.
  • Håndskovl – meget skarp i kanterne, jeg ligger på knæ med sådan en i hånden og klarer det meste på den måde.
redskaber

Begynd inden ukrudtet vokser sig stort

Det bedste du kan gøre for dig selv, er at afsætte en weekend i det tidlige forår. Her har ukrudtet lige vejret morgenluft og så slår du til. Det er altafgørende at få fat i mælkebøtterne og totterne med kvikgræs længe før de har vokset sig store og sætter frø.

I al den tid, jeg har skrevet om have, har det med ukrudt været et tilbagevendende emne. Og ofte har jeg fået spørgsmål fra folk, der af den ene eller anden grund ikke kan magte deres ukrudt – eller er flyttet til et sted, hvor der er så store partier med ukrudt, at det ikke lader sig gøre at komme i bund lige med det samme.

Her skal vi tilbage til det første råd jeg gav. Tag det roligt! Bliv venner med det vilde og det skæve og også de planter, der egentlig ikke må være der. Dernæst er der faktisk et par ting, man kan gøre, hvis man vil gå drastisk til værks i en større have.

 

Dæk jorden med fiberdug og barkflis

Man kan dække af med bark (træflis, skræver) i større områder – eller steder, hvor der er plantet nye buske, som man ved, vil dække af med tiden. Man lægger fiberdug under bak, så kommer der ikke ukrudt op – og barken ligger i sådan et lag, der forhindrer lys i at komme ned til planterne.

Alt liv har brug for lys. Derfor dør et større område med kvikgræs og skvalderkål eller gyldenris, hvis det kvæles i flis på denne måde. Det er det samme der sker de steder, hvor du ser, at der er lagt sort plast over store stykker jord – man er i færd med at kvæle ukrudt nedenunder.

fiberdug

Plant bunddækkende planter

Personligt holder jeg mere af noget levende afdækning, selv om jeg har brugt træflis i en mere skovagtig del af min gamle have. Jeg foretrækker at lade nogle områder bliver overmandet af en god omgang bunddækkende planter. Bunddække er plante, der, som man næsten kan høre, dækker af i bunden.

Gode kraftige planter kan være smukke og levende, mens de lukker godt af for mindre ønskede planter. Det, synes jeg personligt, er smukkere og mere levende at se på end bark og flis.

 

Gode planter til bunddække

Da jeg lavede listen, har jeg fået gode råd fra Plantoramas gartnere. Og det kan du også få – bare tag ud og spørg dig for. Mit bedste råd er, at man ikke skal komme, når der er mest travlt, men komme, når der ikke er så mange andre kunder, så kan man virkelig få noget at vide.

Guldjordbær, Waldsteinia ternata: er en rigtig god bunddækkeplante. Den vokser hurtigt og bliver kraftig, men tilvæksten sker i kanten af planten. I modsætning til almindelige prydjordbær (Fragaria), som formerer sig med små nye planter på lange tynde ’tråde’, der gør disse planter lidt ustyrlige på mindre arealer. Guldjordbær har urteagtige blade, der er grønne indtil februar. Det vil sige kort før de nye blade vokser frem. Unge planter får gule blomster i cirka tre uger i maj.

Singrøn, Vinca minor: en af de bedste planter, der har begge egenskaber, er singrøn, Vinca minor, også kaldet vinca, eller liden singrøn. Den bliver ca. 15 cm høj, har mørkegrønne blanke blade hele året og får violette blomster i maj-juni. Den fås også med hvide blomster: Vinca minor ’Alba’.

Storkenæb, Geranium catabrigiense: nogle af de bedste blomstrende bunddækkeplanter til større arealer er visse arter af storkenæb. Dette er en personlig favorit for mig – jeg har haft storkenæb i mine haver, så længe jeg kan huske.

geranium

Tæppestorkenæb, Geranium cantabrigiense ’Biokovo’: danner et lavt bunddække (ca. 25 cm) med hvide til sart rosa blomster i juni-juli.

Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum: bliver lidt højere og får rosa blomster i samme periode. Vil du have blomster over længere tid, kan du vælge den højere Geranium macrorrhizum ’Ingwerson’s Variety’, som bliver ca. 40 cm). Den får også rosa blomster, endda i hele sommerperioden fra juni til august. Den kan også tåle skygge. Mens sorten 'Spessart' får hvide blomster.

Vedbend, Hedera hibernica ’Hestor’: en anden hurtigt-voksende stedsegrøn bunddækkeplante, som er god til store flader, er vedbend (efeu). Storbladet vedbend, Hedera hibernica ’Hestor’, har fligede, blanke blade.

Småbladet vedbend, Hedera helix: har fligede, mere matte, mørkegrønne blade, der er mindre. Den vokser langsommere end den storbladede, men er til gengæld nemmere at styre fremover, da vedbend har det med at hæfte sig til alt på dens vej.

Vinterglans, Pachysandra terminalis: det samme gælder for vinterglans, Pachysandra terminalis ’Green Carpet’. Den har læderagtige, takkede (vinterglans). De bliver kun pæne i hel eller delvis skygge, hvor vinca og vedbend kan bruges både i sol og skygge.

vinterglans

Bundedækkeplanter til halvskygge

Jeg har alle disse nedenfor på min huskeliste over planter, jeg gerne vil købe her i foråret.

Kærminde, Omphalodes verna: med lyseblå forglemmigejlignende blomster i maj.

Rosenskovmærke, Phuopsis stylosa: med rødlilla blomster i kugleformede hoveder i maj-august.

Pengebladet fredløs, Lysimachia nummularia: som er ganske lav (5 cm) med gule blomster i juni-august.

Krybende perikon, Hypericum calysinum: med store gule blomster i juli-september.

pengebladet-fredloes

God fornøjelse med forårshaven

Og skulle du nu ikke nå at få bugt med al din ukrudt (eksempelvis skvalderkål), så pluk i hvert fald blomsterne fra ukrudtet i buketter, så har du noget smukt at kigge på, samtidig med, at du slipper for, at der sættes frø.

Læs flere tips & tricks

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 185.000 andre