Æbletræer i juni
8. juni 2024Gøremål til æbletræet i juni
- Tynd ud i æbletræets frugter, hvis bestøvningen har været særlig vellykket.
Tynd ud i æbletræets frugter
I juni frastøder æbletræerne de ikke-befrugtede frugtanlæg. Denne proces kaldes ”junifald”. Efter junifaldet står æbletræet tilbage med de befrugtede frugtanlæg.
Har bestøvningen været meget vellykket (dette sker typisk under varme og solrige forhold), kan der være så mange befrugtede frugtanlæg, at det er nødvendigt at tynde ud i dem.
Udtyndingen sker efter princippet, at det er bedre med 100 store, velsmagende æbler, end 1000 små, smagsneutrale æbler. Du kan udtynde i æblerne, når de er 1 cm store, og de skal udtyndes, sådan at der er en håndsbredde mellem frugterne.
Brug en saks eller knib frugterne af med fingrene. Udtynding er særligt aktuelt ved de småfrugtede sorter, som eksempelvis Cox Orange, Guldborg og James Grieve.