{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Havens fugle i april

2. juni 2024
Guide til havens fugle i april - Plantorama

Gøremål i fuglehaven i april

  • Giv fuglene næring til yngel og redebygning
  • Sørg for rent drikkevand
  • Sæt nye fodersteder op
  • Nyd fuglekvidderen og se trækfuglene

Giv fuglene næring til yngel og redebygning

Mange tror fejlagtigt, at havens fugle ikke har brug for at blive fodret, så snart vinteren er ovre. Det er dog her i foråret, at fuglenes energibehov er størst, og aktivitetsniveauet er højest, da de går i gang med at bygge rede og yngle det første kuld unger.

Fuglene spiser helt op til fire gange så meget i foråret som i vinterperioden. Du kan hjælpe med at dække deres energibehov ved at tilbyde en energirig og varieret menu med masser af proteiner, vitaminer og mineraler.

For at få et rigt og underholdende fugleliv i haven anbefaler vi, at du fodrer med flere forskellige slags foder på forskellige måder for at tiltrække mange forskellige slags fugle.

 

Sørg for rent drikkevand

Rent og frisk vand fordobler antallet af besøgende fugle i din have. Så stil gerne vand frem til fuglene dagligt, så de hele tiden har noget at drikke af og bade i. Fuglene har behov for vand året rundt – også her i foråret. Særligt frøædende fugle har et større behov for væske, da deres kost er meget tør.

Sæt nye fodersteder op

Der er to tidspunkter på året, hvor det er mest optimalt at sætte nye fodersteder op i haven – og her er april én af dem. Netop nu er fuglene nemlig glubende sultne, og der er typisk et overskud af føde i naturen, hvorfor fuglene godt kan finde på at afsøge nye steder for et mere spændende og varierende udvalg.

Du kan opsætte et fodersted stort set alle steder i haven, men vælger du en mere åben placering, har fuglene dog et godt udsyn, så de kan holde øje med fjender og føle sig mere sikre. Derudover er det en fordel at placere foderstedet et roligt sted, så fuglene ikke skræmmes væk af larm og støj.

 

Nyd fuglekvideren og se trækfuglene

Foråret er kommet, og det markeres ofte med, at fuglene begynder at synge og kvidre i haven. Det gør de for at finde en mage og markere deres territorie. Efter månedens gøremål er det tid til at nyde foråret og fuglekvidderen.

Foråret betyder også, at trækfuglene så småt vender hjem igen. Det er netop nu, at du kan støde på de mange trækfugle langs kysterne i hele landet. Hele familien kan med fordel tage en tur på stranden med kikkerten og slå blikket op i søgningen efter trækfuglene.

 

Månedens fugl: Gråspurv

Gråspurven, Passer domesticus, er gennem tiden blevet knyttet tæt til mennesket. Tidligere fandt man den tæt på gårdene på landet, hvor den kunne spise korn og frø fra marker, alder og hønsegårde, men i dag er den flyttet ind til mennesket i byerne. Her har den tilpasset sig livet i byen, og den ses ofte i flokke omkring pølsevogne.