{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Rhododendronbedet i juni

6. december 2023
Plantorama | Få råd til rhododendron i juni

Gøremål i rhododendronbedet i juni

  • Fjern løbende visne blomsterstande fra afblomstrede rhododendron.
  • Bekæmp snudebillen og dens larver nu.

Fjern visne blomsterstande fra afblomstrede rhododendron

I juni er de tidligste rhododendron efterhånden afblomstret, og du skal derfor løbende fjerne visne blomsterstande. Ved at fjerne de visne blomsterstande vil rhododendron nemlig bruge energi på nyvækst fremfor frøsætning.

Den visne blomsterstand kan let brækkes af, når den har løsnet sig. Er blomsterstanden svær at brække af, er det for tidligt, og du bør vente et par uger, før du forsøger igen.

 

Bekæmp snudebillen og dens larver

Rhododendron er ikke særligt udsat, når det kommer til angreb fra skadedyr. Det er egentlig kun øresnudebillen og dens larver, som er vilde med rhododendron.

I slutningen af maj og starten af juni udklækkes øresnudebillens larver, så det er nu, du skal bekæmpe dem. En god metode er at udsætte nematoder på planterne.

Nematoder er bittesmå orme, som trænger ind i larverne og efterlader bakterier, hvilket larverne dør af. Det er ikke giftigt for børn, kæledyr eller andre dyr i haven, da nematoderne er 100 % naturlige.