Staudekalender

Staudebedet i august

Plantorama | Få råd til staudebedet i august

Gøremål i staudebedet i august

  • Fjern visne blomsterstande fra selvsående stauder.
  • Saml frø fra afblomstrede stauder.
  • Overvej ændringer i staudebedet.

 

Afklip visne blomsterstande

August er typisk årets varmeste måned, og mens vi nyder varmen, markerer august altså også begyndelsen på staudesæsonens afslutning. Det er nu, at den store gruppe af sommerblomstrende stauder afblomstrer. Heldgivis findes der mange smukke, efterårsblomstrende stauder, der blomstrer helt indtil frosten kommer.

I takt med at stauderne afblomstrer, skal du fjerne blomsterhovederne på de selvsående stauder, hvis ikke du ønsker, at de skal brede sig på naturlig vis. Det gælder eksempelvis akeleje og stjerneskærm.

Læs også: Udplantning og pasning af stauder

 

Indsaml frø fra afblomstrende stauder

Hvis du ønsker at dyrke dine egne stauder, skal du indsamle frø, før stauden smider dem på jorden. Her er august et godt tidspunkt at begynde indsamlingen.

Plantecentrenes udvalg af stauder er stort, og derfor køber mange stauder som "færdige" planter. Mange sår gerne sommerblomster, men det er typisk forbeholdt de mere entusiastiske haveejere at så stauder.

Der er imidlertid noget særligt ved at dyrke sine egne stauder. Sammenlignet med sommerblomster, så får du mere ud af dine anstrengelser, når du dyrker stauder. De holder nemlig i mange år, mens sommerblomsterne forgår samme år eller året efter, de er sået.

 

Overvej ændringer i staudebedet

Det er en god idé at overveje, om der skal ske ændringer i staudebedet, mens stauderne stadig blomstrer. Måske du tænker, at der mangler nogle andre farve, nogle bunddækkende planter eller noget høj beplantning i staudebedet? Er du tilfreds med dit bed, kan du blot nyde det gode vejr og stauderne.

Læs også: Sådan planlægger du et staudebed

Aktuelle stauder i august

Læs mere om haven i august

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 190.000 andre