Havefrø & plantefrø
Frø er bittesmå vækster, som i løbet af sæsonen vokser sig til store, flotte blomstrende planter eller stærke nytteplanter med sunde grønsager eller søde frugter. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af blomsterfrø, græsfrø, grøntsagsfrø, læggekartofler og krydderurtefrø.
Se udvalget af græsfrø.
Havefrø til haven
Et frø er en plante i fostertilstand. Frø dannes ved bestøvning, men hos mange planter, kan de være svære at samle. Alle planter har hanlige eller hunlige dele eller begge dele. Bestøvning kan f.eks. ske vindbårent - det er her mange får pollenallergi - eller ved hjælp af insekter.
Når den hunlige del er bestøvet med støv (pollen) fra den handlige del, sker den reelle befrugtning. Frøet vokser, og er en blanding af de to forældreplanter. Alle planter har forskellige taktikker, når det kommer til at få spredt sine frø: de kan spredes med vind, vand og ved hjælp af dyr og fugle.
Det kan være et lækkert bær, som f.eks. et kirsebær, som bæres med. Det ældste bevis man har fundet for frø, er fossiler der er 365 millioner år gamle. Her hos Plantorama forhandler vi et stort udvalg af havefrø.
Plantefrø til haven
Frøet består af en kim, selve den inderste del, et eller flere lag udenom, der skal beskytte og give næring, og slutteligt, en skal.
Plantefrø er meget forskellige fra sort til sort og det svinger derfor, hvornår de skal plantes, under hvilke forhold de skal plantes og så videre.
Også størrelse varierer meget. Det tungeste plantefrø man kender, kan veje op til 23 kg (Lodoicea maldivica), hvorimod der går 1 million orkidéfrø til blot et enkelt gram.
Frø til haven
Når et frø bliver plantet i de rigtige omgivelser, begynder det at optage næring og vand fra den omkringliggende jord og sin frøhvide, hvis den har sådan én med. Herfra begynder den at danne sin rod.
Når roden er dannet, kommer stængel og de første små blade, der skal op over jorden. Alle vores frø til haven kommer naturligvis med udførlige udplantningsvejledninger.
Se udvalget af alt til forspiring af frø.
Læs også: 6 trin til forspiring af frø
Blomsterfrø
Intet siger sommer og sol ligeså meget som at se farverige blomster springe ud. De er en af sommerens store fornøjelser og tiltrækker et hav af insektliv og dyreliv. Du kan med fordel plante mange forskellige blomsterfrø for at tiltrække forskellige insekter, der kan hjælpe med bestøvningen af blomsterne, men også havens frugtbuske og frugttræer.
Se udvalget af sommerblomster.
Tag hul på sommeren nu og planlæg det kommende blomster-farvespil med dine favorit blomsterfrø.
Læs også: Sådan holder forårsblomsterne helt til sommer
Grøntsagsfrø
Der er noget helt særligt og magisk ved at plante grøntsagsfrø og at se dem spire, for slutteligt at høste de lækre grøntsager. Det er en lærerig proces for store og små, med mulighed for at genopdage eller lære om naturen og de fødevarer den forsyner os med.
Vi har et bredt udvalg af grøntsagsfrø, så der er noget for enhver smag. Bliv selvforsynende og forskøn udelivet med dine egne, hjemmedyrket grøntsager, startende allerede fra frø.
Se udvalget af drivhus- og grøntsagsplanter.
Frugtfrø
Nyd dine egne, lækre, hjemmedyrkede frugter og lad tankerne bringe dig tilbage til den tid hvor du tog beslutningen om at plante de første frugtfrø. Det er måske blot en drøm for nu, men den behøver ikke at være langt ude i fremtiden, da det er ganske nemt at dyrke frugtbærende planter.
Se udvalget af spiselige bær- og frugtplanter.
Jordbærfrø kan nemlig plantes tidligt på året, hvor de er klar til høstning allerede i sensommeren. Kaster du dig ud i at dyrke lækre, saftige meloner, skal de forspires i det tidlige forår hvor de kan høstes i sensommeren også. Vi har mange forskellige frugtfrø til enhver frugt-dyrkende drøm.
Læs også: Udplantning og pasning af frugtbuske
Krydderurtefrø og urtefrø
Med krydderurtefrø og urtefrø kan du dyrke din egen urtehave. Urtefrø kan plantes i krukker, bede, drivhus og lige foran køkkenvinduet, så du altid kan komme nemt til. Vi tilbyder et bredt udvalg af urtefrø såsom skovsyre, ramsløg, løgkarse og bronzefennikel - alle nemme urtefrø at passe og dyrke.
Se udvalget af krydderurter.
Krydderurter og urter giver god smag i mange retter og kan anvendes tørre og friske, findelte, hele og som pynt. Udover at tilføje smag og aroma til maden, har krydderurter et højt indhold af vitaminer og mineraler, der er godt for vores helbred. Krydderurter og urter er derudover også fantastiske prydplanter, som bringer liv og farver til haven.
Læs også: Sådan dyrker du perfekte krydderurter