×
Vi leverer dine varer inden weekenden, når du bestiller før onsdag kl. 14.

Hortensia

Klatrehortensia

Klatrehortensia pynter med fine, hvide blomsterskærme på rækværk og husmure. Du kan se et begrænset udvalg af Plantoramas buske online. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

 

Klatrehortensia til haven

Klatrehortensia, Hydrangea anomala, pynter med fine, hvide blomsterskærme på rækværk og husmure. Busken er, som navnet antyder, en hortensia med en krybende og tæt vækstform.

Får planten noget at vokse op ad, vil den gøre det og hvis ikke, vil den udvikle sig som bunddækkeplante. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af flotte, sunde klatrehortensia.

Se udvalget af buske til haven her.

 

Klatrehortensias vækstform

Klatrehortensia har, som navnet antyder, en kravlende vækstform. Hvis klatrehortensiaen placeres, så den har noget at kravle op ad, vil den gøre det.

Hvis den derimod ikke får et klatreunderlag, vil den udvikle sig som en tætsluttende bunddækkeplante. På den måde kan klatrehortensia bruges både som espalierplante og som bunddækken.

 

Selvhæftende klatreplante

Klatrehortensia tilhører sammen med vedbend, benved, vildvin og trompetblomst de selvhæftende klatreplanter.

Disse planter skal blot hjælpes til at kravle op ad noget én gang og vil derefter selv hæfte til de overflader, den kommer til, såsom murværk og plankeværk. Mange andre klatreplanter skal have et espalier at vokse op ad, men det er altså ikke nødvendigt for klatrehortensiaens insisterende fangarme.

 

Beskrivelse af klatrehortensia

Klatrehortensia har en kraftig vækst og kan helt blive op til 5 m lang og 2 m bred. Fra juli til august blomstrer planten med flotte, hvide blomsterskærme, der har en dejlig duft, som tiltrækker bier, sommerfugle og andre nytteinsekter.

Klatrehortensiaen er ikke den hurtigstvoksende klatreplante, men er man tålmodig, er den hele ventetiden værd, når den stor i fuld flor. Du kan også overveje den populære, almindelige hortensia.

 

Klatreplante til den vertikale have

Efterhånden som flere og flere flytter til byområder med begrænset haveplads, er efterspørgslen på klatreplanter steget. På trods af den begrænsede plads vil folk stadig have noget grønt og flot at kigge på og hermed er begrebet "den vertikale have" opstået.

I den vertikale have bruges planter, som vokser op ad i stedet for hen ad, og man kan således have mange planter på begrænset plads. Klatrehortensiaen er på den måde perfekt til den vertikale have.

 

Placering og pasning af klatrehortensia

Klatrehortensiaens fangarme kan være følsomme overfor blæst, og det er derfor bedst at placere planten et sted med rolige vindforhold. Desuden skal man være opmærksom på, at planten trives bedst i halvskygge.

Udover at give planten de rette læ- og lysforhold er det også vigtigt at give planten den rette jordbund: en let og luftig spagnumblandet jord, som rødderne nemt kan få fodfæste i. Planten skal holdes jævnt fugtig og særligt i tørre perioder, er det vigtigt at huske vandingen. Få flere gode råd til plantning og pasning af hortensia.

Populære produkter i denne kategori

Få inspiration og gode råd

Indkøbskurv

Levering Gavekort ({{ usedGiftCardId }}) Rabat udgør Total
{{ cart.DeliveryPrice | localeString }} -{{ cart.VoucherAmount | localeString }} {{ cart.Discount | localeString }} {{ cart.VoucherAmount? cart.PaymentNeededTotalAmount : cart.TotalAmountWithTax | localeString }} Moms udgør {{ cart.TaxAmount | localeString }}

Indløst gavekort

Ugyldigt gavekort

{{usedGiftCardId}}

Levering direkte fra leverandør

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}}
{{cartRow.DeliveryText}}

Forudbestilling

Hjemmelevering Klik & Hent - Plantorama {{selectedStoreData.Name}}

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}} {{ cartRow.PricePrUnit | localeString }}

Forudbestilling

Kurven er tom

{{ usp.SubTitle }}

Luk

Vælg center

{{store.Name}}

{{store.Address}}
{{store.Zip}}, {{store.City}}
Vis åbningstider og info Skjul åbningstider og info
{{OpeningHour.Label}}
{{OpeningHour.Value}}
Telefontid i hele åbningstiden