Hækplanter

Hækplanter fås i stedsegrønne og løvfældende, blomstrende og grønne, pottede og barrodede samt lave og høje udgaver, herunder også Prima Færdig Hæk planter. Bemærk vi sælger kun hækplanter når plantning af disse er optimal, således kan de leveres i perioden fra uge 10 til uge 17 i foråret samt igen fra uge 39 til ultimo november i efteråret - Bøge hækplanter dog først fra uge 42 i efterårsperioden. Forår samme som øvrige.

Sådan planter du hæk

Se hvordan du planter din nye hæk, uanset om det er ligusterhæk, bøgehæk eller en anden type hæk.
Se video

Gode råd til havens hække

Få tilbudsavisen elektronisk direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 125.000 andre

Følg os på Instagram #Plantorama

Find inspiration til din bolig

Ofte stillede spørgsmål

Vi hjælper dig med alt til haven

Kinesisk blåregn, Wisteria sinensis 'Prolific', er den mest brugte i danske haver. Den er robust, hårdfør og meget blomstervillig. Blomstrer med 25 cm lange duftende og blåviolette blomsterklaser. 

Japansk blåregn, Wisteria brachybotrys 'Iko Yama Fuj', har kompakte blomsterklaser på 15-20 cm, hvor de enkelte blomster bliver meget store. Har store mørkeblå og lilla blomsterknopper.

Efteråret er klart det bedste tidspunkt at udplante æbletræer på, men vintermånederne er dog ikke noget problem. Udplanter du i dec-feb, når trærødderne stadig at etablere sig, og træet får en bedre start det følgende forår.

Efter udplantning er det vigtigt, at træet ikke tørster eller mangler næring. Vand i tørre perioder og gød med kompost i et 2-3 cm lag omkring stammen i april. Hold jorden omkring stammen fri for ukrudt og græs de første år.

Læs mere om frugttræer her.

Regnbuelatyrus – Polygala myrtifolia er en plante der stammer fra Sydafrika og som er tilpasset det klima som de har her. Planten er stedsegrøn under disse forhold og er også flerårig hvis planten opbevares under optimale forhold. Med optimale forhold skal det her forstås at lys, luftfugtighed og varme er i balance med hinanden. Det skal også bemærkes her at planten har det vanskeligt med at bryde på træagtigt ved og skal derfor ikke beskæres for kraftigt. At de overvintrede blade bliver gule, skyldes som regel ubalance i vækstfaktorerne i forbindelse med plantens overvintring og skal betragtes som et forsvar mod udtørring fra plantens side. Det er uden betydning for plantens videre overlevelse.

Umiddelbart ser dine planter fornuftige ud, men de skal placeres lyst og på en varm plads i haven. Jeg kan ikke se om plantens rødder har lidet overlast i vinter, men hvis dette er tilfældet kan det også påvirke plantens evne til at bryde med nye blade.

Med plantens store prydværdi i forhold til prisen synes jeg det er ærgerligt at fravælge dem, på trods af det kan svigte med overvintringen. Der er ikke mange udplantnings planter der kvitterer med en så lang blomstringstid.

Brug en ren, frisk kompost iblandet 1/3 jord. Få planter trives i ren kompostjord. Vi anbefaler Champost Jordforbedring, som iblandes efter samme princip som komposten. Du kan også lægge et lag med 5-10 cm jordforbedring og blande det i jorden.

Champost har også plantesække, som kan bruges i kapillærkasser eller direkte i havens bede. Husk at supplere med gødning i løbet af vækstsæsonen. Kompost giver jorden god struktur og forbedrer mikroorganismernes vilkår til gavn for plantens rødder og tilvækst.

Du kan sagtens få succes med at dyrke blåbær i krukker. Det er vigtigt, at krukken er stor dvs. mindst 20 liter, og der skal være hul i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Uanset om storfrugtet blåbær plantes i et surbundsbed eller i krukker, er det normalt bedst at plante minimum to forskellige sorter, for at være sikker på god bestøvning og frugtsætning. Dernæst skal du være opmærksom på, at planter i potter hurtigere tørrer ud, så de skal vandes jævnligt, så jorden holdes fugtig.

Brug surbundsjord(rhododendronjord) som dyrkningsjord. Naturligt vokser blåbær i tørvejord, som både er mere sur og har et højere iltindhold end den almindelige havejord. Jorden i krukkerne kan du holde sur ved at gøde med surbundsgødning. 

Tak for din henvendelse. Myrtillocactus geometrizans er en meget robust og sund kaktus der dog ikke må udsættes for frost. Temperaturer over 10 grader anbefales. Vand jævnligt om sommeren men sørg for at potteklumpen er tørret helt op mellem vandingerne. Vintertid skal planterne stort set ikke vandes, dog må planterne ikke blive så tørre at plante begynder at skrumpe ind. Sørg for at potten er rigelig stor eftersom planten normalt vokser kraftigt. Det anbefales at omplante hvert andet år i en veldrænet kaktusjord. Den lyse farve på de nye skud kan skyldes at ny tilvæksten har foregået ved høj temperatur og mangel på lys. Dette retter sig som regel frmadrettet.  Planterne gødes med kaktusgødning. Bemærk, at i øvrigt er Myrtillocactus almindeligt brugt som grundstamme hvis man ønsker at pode og formere en  anden kaktusart/sort.

Stueazalea, Rhododendron simsii, kan godt dyrkes i haven i sommertiden, men den tåler ikke frost. Derfor skal planten tages ind til drivning i efteråret eller overvintres køligt. Herefter kan planten sættes ud til det kommende forår igen.

Vinter: blomstring - vand rigeligt og gød én gang ugentligt, lad stå ved 15°C. Maj: omplant til en lidt større potte. Maj-sep: vækstperiode - vand rigeligt og sørg for næring. Placer lyst uden direkte sol - gerne udendørs. Sep-dec: hvileperiode og knopdannelse - vand moderat og gød ikke, lad stå ved 10°C. Dec-marts: drivning.

Kameliaer ikke glade for at overvintre i en ubeskyttet krukke, når frosten sætter ind. Det hjælper kun mod kortvarig frost, at pakke krukken ind i isoleringsmåtter eller lignende. Rødderne er mere udsat, når planten står i krukke, fordi der kommer frost ind fra siderne.

Hvis du graver krukken ned under terræn i dit drivhus, får rødderne glæde af den varme, der siver op fra jordens indre. Du kan isolere jorden yderligere ved at lægge et lag tør kompost eller tørvestrøelse på jorden over rødderne.  Pas dog på, at planten ikke står i fuld sol i frostvejr Det kan frysetørre bladene, men det klares nemt ved at skygge dem f.eks. med et skyggenet eller fiberdug, som hænges op i drivhuset. Allerbedst er det at overvintre kameliaer i krukker ved 5-10 grader i en udestue. 

Rhododendron  hører til en af de planteslægter som relativt nemt kan flyttes som store planter. Vent til august/september og sørg for at vande planten hyppigt i perioden før flytningen. Ved opgravningen skal der sørges for at jordklumpen er så stor som muligt.  Dette for at få så stor del af rodnettet med som muligt. Ved omplantningen skal der bruges rigeligt med Rhododendronsphagnum  og rigelig vanding efter plantning.

Haveplanter

Hæk til haven

Hækplanter fås i stedsegrønne og løvfældende, blomstrende og grønne, pottede og barrodede samt lave og høje udgaver. Hos Plantorama finder du et stort udvalg af hækplanter til haven.

Stort udvalg af hækplanter

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af mange forskellige slags hækplanter. Vores udvalg af hækplanter omfatter både stedsegrønne og løvfældende hækplanter, blomstrende og grønne hækplanter, pottede og barrodede hækplanter, samt lave og høje hækplanter.

Vi har måske Danmarks største udvalg af hækplanter. Udvalget omfatter også liguster, bøg, rødbøg, avnbøg, vintereg, sølvrøn, småbladet lind, potentil, hybenrose, perikon, kranstop, rødgran, syren, hvidtjørn, skarlagentjørn, spiræa, lærk, surbær – og mange, mange flere varianter. Vi tør med garanti love, at du kan finde en hæktype hos Plantorama, som passer til dig og din have. Du kan finde information om vores hækplanter i guiden.

Køb hækplanter online

Du har både mulighed for at besøge et af vores havecentre rundt om i landet og bestille dine hækplanter hos vores faguddannede personale og købe dine hækplanter online via vores hjemmeside. Køber du dine hækplanter online, fragter vi planterne direkte hjem til dig, så du slipper for at fragte dem selv.

Hækplanterne sendes direkte fra vores leverandør og hjem til din hoveddør, så planterne er helt friske. Fragtprisen på hækplanter afhænger af, hvor mange du styk du køber. Køber du for over 1000 kr., betaler du ikke for fragt, da vi leverer dine hækplanter til dig helt fragtfrit.

Billige hækplanter

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af hækplanter til lav pris. Vores udvalg af billige hækplanter omfatter alle de gængse arter og sorter af hækplanter og er alle kendetegnet ved at være gode budgetkøb.

Vores lavpris hækplanter er på ingen måde af dårlig kvalitet, men er blot kendetegnet ved at være lavere og finere i væksten end vores dyrere varianter. Mange foretrækker faktisk de prisbillige hækplanter, fordi man som haveejer selv har kontrol over, hvordan planternes vækst bliver.

Prima Færdig Hæk®

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af Prima Færdig Hæk®. Prima Færdig Hæk® er et varemærke, som garanterer dig en hækplante af den bedste kvalitet på markedet. Det er kun de allerbedste hækplanter, som udvælges til Færdig Hæk.

Det betyder, at når du køber en Prima Færdig Hæk, så får du hækplanter med en særlig tæt hækflade og et fint forgrenet rodnet, som er dækket af en beskyttende jordklump. Prima Færdig Hæk findes i mange varianter, som alle fås i fire forskellige størrelser; 125 cm, 150 cm, 180 cm og 220 cm.

GroGaranti på Prima Færdig Hæk®

Når du køber en Prima Færdig Hæk hos Plantorama, garanterer vi dig en god oplevelse med din nye hæk. Skulle hækplanterne mod forventning ikke gro det første år efter udplantning, giver vi dig dine penge retur eller ombytter hækplanterne til nye (mod forevisning af planterne og købskvittering).

Det kalder vi GroGaranti, som alle vores hækplanter fra Prima Færdig Hæk er indbefattet af. Du skal blot være opmærksom på, at garantien ikke dækker ved frostskader og udtørringsskader. Se udvalget af Prima Færdig Hæk.

Stedsegrønne hækplanter og løvfældende hækplanter

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af både stedsegrønne hækplanter og løvfældende hækplanter. De stedsegrønne hækplanter foretrækkes af mange, idet de står tætte og skærmer effektivt mod vind og nysgerrige blikke hele året rundt. Omvendt er de løvfældende hækplanter meget afholdt for deres smukke farver inden løvfald i efteråret.

Hækplanter i alle størrelser

Hos Plantorama finder du hækplanter i alverdens størrelser. De lave hækplanter er billige, men de er til gengæld også lang tid om at vokse til den rette højde. Omvendt er de høje hækplanter kort tid om at vokse sig til den rette størrelse (nogle er endda så høje, at de ikke behøver vokse til), men de er derimod også dyrere end de lave hækplanter.

Mellem de lave og høje hækplanter har vi et stort udvalg af mellemhøje hækplanter, som kombinerer en god højde med en god pris. Den mellemhøje størrelse er den mest solgte. Find inspiration til haven her.

Lave og høje hække

Har du brug for en høj hæk, der kan afskærme din have fra omverdenen, eller har du brug for en lav hæk, der kan adskille havens forskellige rum? Uanset om du har behov for en høj eller en lav hæk, finder du den rette variant blandt Plantoramas udvalg af hækplanter.

Vores udvalg af høje hækplanter omfatter blandt andet avnbøg, bøg, rødbøg, fjeldribs, rødgran, hjertetræ, lærk, naur, sølvrøn, syren og vintereg, mens du finder potentil, dværgmispel, kranstop og perikon blandt vores udvalg af lave hækplanter.

Uklippet eller klippet hæk

Hos Plantorama finder du både hækplanter, der egner sig som klippet hæk og uklippet hæk. Liguster og bøg er klassiske eksempler på hække, som står smukkest, hvis de klippes regelmæssigt. Spiræa og syren, derimod, udvikler sig smukkest, når de får lov til at stå uklippet.

Uanset om du er til en stringent, minimalistisk hæk eller en utæmmet, vild hæk, finder du den rette hækvariant hos Plantorama. Vi har eksempelvis et stort udvalg af buksbom, som egner sig fortrinligt til det minimalistiske udtryk, mens vores udvalg af hybenroser er et oplagt valg til den romantiske bondehave, hvor hækken gerne må brede sig.

Hækplante med klump eller barrodshækplante

Hos Plantorama finder du både hækplanter med klump og barrodshækplanter. Ved barrodede hækplanter er jorden rystet af hækplantens rødder, hvilket gør planterne nemmere at håndtere og også billigere. Da rødderne ikke er beskyttet af jord, har de dog tendens til at være mere følsomme end hækplanter med klump.

Hækplanter med klump kommer med en jordklump omkring plantens rødder og er derfor også en anelse dyrere end barrodshækplanter, men også mere robuste, idet rødderne er beskyttet af jord.

Barrodshækplanter er altså nemme at håndtere og billige, men også en anelse skrøbelige, mens hækplanter med klump er en anelse dyrere end barrodsplanter, men til gengæld også mere robuste. Se udvalget af barrodsplanter.

Plantning af hæk

Før planten kan sættes i jorden, skal jorden rengøres for store sten, byggeaffald og lignende ned til 35-40 cm dybde. Hvis jorden er meget lerholdig, er det desuden en god idé at blande spagnum eller sand i, da hækplantens rødder har brug for en forholdsvis porøs jord for at få fodfæste.

Det er desuden en god idé at putte kompost ned i plantehullet for at give hækplanterne noget at ”leve af” i starten. Det er altafgørende for resultatet, at hækplantens rødder holdes fugtige op til udplantningen. Når det er tid til udplantning, graver du en rende, som er tilpas dyb og bred til, at hækplantens rødder kan være der.

Det er en god idé at sætte planterne efter en snor, så du sikrer, at de står lige og i samme højde. Husk desuden at træde jorden til omkring hækplanten, så den står opret og godt fast i jorden. Når hækplanterne er i jorden, er det vigtigt at vande. En tommelfingerregel er, at hver meter nyplantet hæk skal have 20 liter vand af flere omgange.

Tidspunkt for udplantning af hækplanter

Hækplanter med klump skal plantes i september/oktober eller april/maj, mens barrodede planter skal plantes mellem løvfald og løvspring. Barrodede planter har beskyttende jord omkring rødderne og skal således bruge vinteren til at udvikle rødder, så de er stærke til foråret.

Læs også: Gode råd om rhododendron.

Pasning af nyplantet hæk

De første par år efter udplantning af nye hækplanter er det nødvendigt at vande rigeligt. Særligt i tørre perioder er det altafgørende, at planterne får tilført vand. Lad eventuelt en siveslange ligge i hækken, så det er nemt at vande, når det er nødvendigt. Med hensyn til beskæring må hækken ikke klippes, før den har fået den ønskede højde.

Til gengæld kan du godt beskære let i siderne for at sikre hækkens tæthed. Om vinteren kan det være en god idé at sikre den nyplantede hæk mod frostskader ved at dække jorden omkring hækken med kompost. Det er desuden vigtigt at fjerne ukrudt under hækken.

Hækken skal have fred til at etablere sig og du risikerer, at hækken bliver skrøbelig eller går ud, hvis den skal konkurrere med ukrudt om jordens næring. Læs mere om udplantning og pasning af hækplanter.

Plantorama bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her