{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Kirsebærlaurbær

Laurbærkirsebær, også kaldet kirsebærlaurbær, er en populær stedsegrøn busk, der ofte bruges som hækplante på grund af dens tætte løv og hurtige vækst. Den har store, blanke, mørkegrønne blade og producerer små, hvide blomster om foråret, efterfulgt af små, sorte bær. Se udvalget af laurbærkrisebær nedenfor og bliv klogere på hækplanten som hæk nederst på siden,

Laurbærkirsebær i haven

Laurbærkirsebær, også kaldet kirsebærlaurbær, udgør en flot og frodig hæk, hvis bær tiltrækker mange fugle. Laurbærkirsebær er en stedsegrøn busk med flotte, skinnende blade og cremehvide blomstertoppe i maj måned. Busken har en tæt vækst, som gør den velegnet som hækplante.

Særligt i fuglehaven kommer laurbærkirsebærhækken til sin ret: buskens sorte bær tiltrækker nemlig mange fugle. Hos Plantorama forhandler vi udelukkende hækplanter af laurbærkirsebær af den bedste kvalitet.
Se udvalget af hækplanter her.

 

Stedsegrøn og blomstrende busk

Laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, er en stedsegrøn busk, der kan blive op til 3 m høj og lige så bred og har en opret vækstform. Busken er kendetegnet ved sine skinnende, mørkegrønne blade og de smukke, cremehvide blomster, der i maj og juni sidder i oprette klaser og pryder busken.

Udover at være fin at se på har blomsterne også en dejlig, sød duft. Senere får busken sorte, runde bær, som ser rigtigt fine ud, men som man absolut ikke må spise. For det første smager bærrene besk og for det andet er bærrene giftige. Derfor skal man altså holde sig fra dem.

 

Laurbærkirsebær som hæk

Laurbærkirsebær bruges ofte som hækplante og udgør en flot og frodig hæk. Laurbærkirsebær udmærker sig desuden ved at være både tørke- og skyggetålende og ved ikke at blive påvirket af hverken forurenet byluft eller vejsalt. Busken egner sig bedst som klippet hækplante og tåler både hård beskæring og formklipning.

God hæk til fuglehaven

Laurbærkirsebær egner sig godt til fuglehaven. Hvor buskens små, sorte bær er giftige for mennesker, er de nemlig slet ikke skadelige for fugle – og fuglene elsker dem.

Særligt solsortene er helt vilde med bærrene og kan tømme busken på en eftermiddag. På den måde er laurbærkirsebær god til at tiltrække fugle til haven. Få gode råd til hækken året rundt.

 

Placering af laurbærkirsebær

Laurbærkirsebær kan bruges solitært eller i busketter, men optræder oftest som hækplante i de danske villahaver. Busken er meget skyggetålende og kan derfor placeres, hvor de lyskrævende hækplanter ikke kan trives.

Laurbærkirsebær kan have tendens til frostfølsomhed og derfor må den ikke placeres et alt for udsat sted. Med hensyn til jordbunden trives laurbærkirsebær bedst i en almindeligt næringsrig og let fugtig havejord, men busken tåler dog også en tør jord.
Læs mere om udplantning og pasning af laurbærkirsebær.

 

Hækplanter fra Plantorama

Hos Plantorama har vi et stort udvalg af hækplanter af laurbærkirsebær. Hækplanterne er produceret under streng kvalitetskontrol og er på den måde af den højeste kvalitet, man finder på markedet.

Vores hækplanter fås i mange forskellige størrelser: du kan vælge de lave hækplanter, hvis du ønsker at præge hækken fra starten af, eller de høje hækplanter, hvis du gerne vil have en hæk til at give læ og fred med det samme.
Få flere tips til plantning og pasning af hækplanter.