{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Hækplanter

Småbladet lind

Småbladet lind har flotte, hjerteformede blade og udgør en fin og nøjsom hæk. Du kan se et begrænset udvalg af Plantoramas hækplanter online. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

 

Småbladet lind i haven

Småbladet lind har flotte, hjerteformede blade og udgør en fin og nøjsom hæk. Småbladet lind er kendetegnet på de hjerteformede, friskgrønne blade og velduftende, hvide blomster. Træet er meget egnet som hækplante, idet det både er nøjsomt og nemt at passe.

Man skal dog være opmærksom på, at lindehækken ikke hører til blandt de mest vindføre. Hos Plantorama forhandler vi udelukkende hækplanter af småbladet lind af den bedste kvalitet.

Se udvalget af hækplanter her.

 

Træ med hjerteformede blade

Småbladet lind, Tilia cordata, er et løvfældende træ, som er udbredt mange steder i Europa, herunder også i Danmark. Småbladet lind kaldes undertiden også ”skovlind”. I juli og august blomstrer træet med gullige, velduftende blomster. Træet har fået sit danske populærnavn efter bladene, der er mindre end på andre lindetræer.

Bladene er fine og hjerteformede og får flotte høstfarver om efteråret. Busken har en opret vækstform. Småbladet lind kan blive helt op til 30 m højt og er således for stort til de fleste danske haver. Småbladet lind bruges til gengæld ofte som hækplante.

 

Småbladet lind som hæk

Nogle tror fejlagtigt, at småbladet lind ikke er egnet som hækplante, fordi træets grene er grove. De grove grene gør imidlertid ikke småbladet lind dårligt egnet som hækplante.

Det betyder bare, at træet udgør en mere åben hæk end de mere tætte hække, som liguster. På den måde bør småbladet lind ikke bruges på meget vindfulde steder, for den kan ikke dæmme op for kraftig vind.

En lindehæk kan dog sagtens bruges til at skabe privatliv, da hækken dækkes af et tæt lag af de fine, hjerteformede blade. Småbladet lind udmærker sig desuden ved at tåle formklipning og ved at tiltrække fugle og vildt. Få gode råd til hækken året rundt.

 

Placering af småbladet lind

Småbladet lind vil trives bedst på en solrig placering, men klarer sig også fint i halvskygge. Med hensyn til jordbunden vil træet klare sig fint i en muldrig og gerne fugtig havejord.

Småbladet lind kan desuden tåle både forurenet byluft og vejsalt og kan derfor sagtens placeres ud til villavejen. Få flere tips til plantning og pasning af hækplanter.

 

Hækplanter fra Plantorama

Hos Plantorama har vi et stort udvalg af hækplanter af småbladet lind. Hækplanterne er produceret under streng kvalitetskontrol og er på den måde af den højeste kvalitet, man finder på markedet.

Vores hækplanter fås i mange forskellige størrelser: du kan vælge de lave hækplanter, hvis du ønsker at præge hækken fra starten af, eller de høje hækplanter, hvis du gerne vil have en hæk til at give læ og fred med det samme.

Småbladet lind