Haveplanter
Hos Plantorama finder du et stort udvalg af mange forskellige slags hækplanter. Vores udvalg af hækplanter omfatter både stedsegrønne og løvfældende hækplanter, blomstrende og grønne hækplanter, pottede og barrodede hækplanter, samt lave og høje hækplanter.
Vi har måske Danmarks største udvalg af hækplanter. Udvalget omfatter også liguster, bøg, rødbøg, avnbøg, vintereg, sølvrøn, småbladet lind, potentil, hybenrose, perikon, kranstop, rødgran, syren, hvidtjørn, skarlagentjørn, spiræa, lærk, surbær – og mange, mange flere varianter. Vi tør med garanti love, at du kan finde en hæktype hos Plantorama, som passer til dig og din have.
Læs også: Alle vores guides til hækplanter
Du har både mulighed for at besøge et af vores havecentre rundt om i landet og bestille dine hækplanter hos vores faguddannede personale og købe dine hækplanter online via vores hjemmeside. Køber du dine hækplanter online, fragter vi planterne direkte hjem til dig, så du slipper for at fragte dem selv.
Hos Plantorama finder du et stort udvalg af hækplanter til lav pris. Vores udvalg af billige hækplanter omfatter alle de gængse arter og sorter af hækplanter og er alle kendetegnet ved at være gode budgetkøb.
Vores lavpris hækplanter er på ingen måde af dårlig kvalitet, men er blot kendetegnet ved at være lavere og finere i væksten end vores dyrere varianter. Mange foretrækker faktisk de prisbillige hækplanter, fordi man som haveejer selv har kontrol over, hvordan planternes vækst bliver.
Hos Plantorama finder du et stort udvalg af Prima Færdig Hæk®. Prima Færdig Hæk® er et varemærke, som garanterer dig en hækplante af den bedste kvalitet på markedet. Det er kun de allerbedste hækplanter, som udvælges til Færdig Hæk.
Det betyder, at når du køber en Prima Færdig Hæk, så får du hækplanter med en særlig tæt hækflade og et fint forgrenet rodnet, som er dækket af en beskyttende jordklump. Prima Færdig Hæk findes i mange varianter, som alle fås i fire forskellige størrelser; 125 cm, 150 cm, 180 cm og 220 cm.
Af Færdig hæk kan du finder liguster og bøg.
Se udvalget af liguster her.
Når du køber en Prima Færdig Hæk hos Plantorama, garanterer vi dig en god oplevelse med din nye hæk. Skulle hækplanterne mod forventning ikke gro det første år efter udplantning, giver vi dig dine penge retur eller ombytter hækplanterne til nye (mod forevisning af planterne og købskvittering).
Det kalder vi GroGaranti, som alle vores hækplanter fra Prima Færdig Hæk er indbefattet af. Du skal blot være opmærksom på, at garantien ikke dækker ved frostskader og udtørringsskader.
Hos Plantorama finder du et stort udvalg af både stedsegrønne hækplanter og løvfældende hækplanter. De stedsegrønne hækplanter foretrækkes af mange, idet de står tætte og skærmer effektivt mod vind og nysgerrige blikke hele året rundt. Omvendt er de løvfældende hækplanter meget afholdt for deres smukke farver inden løvfald i efteråret.
Se udvalget af stedsegrønne planter her.
Hos Plantorama finder du hækplanter i alverdens størrelser. De lave hækplanter er billige, men de er til gengæld også lang tid om at vokse til den rette højde. Omvendt er de høje hækplanter kort tid om at vokse sig til den rette størrelse (nogle er endda så høje, at de ikke behøver vokse til), men de er derimod også dyrere end de lave hækplanter.
Mellem de lave og høje hækplanter har vi et stort udvalg af mellemhøje hækplanter, som kombinerer en god højde med en god pris. Den mellemhøje størrelse er den mest solgte.
Læs også: Inspiration til haven
Har du brug for en høj hæk, der kan afskærme din have fra omverdenen, eller har du brug for en lav hæk, der kan adskille havens forskellige rum? Uanset om du har behov for en høj eller en lav hæk, finder du den rette variant blandt Plantoramas udvalg af hækplanter.
Vores udvalg af høje hækplanter omfatter blandt andet avnbøg, bøg, rødbøg, fjeldribs, rødgran, hjertetræ, lærk, naur, sølvrøn, syren og vintereg, mens du finder potentil, dværgmispel, kranstop og perikon blandt vores udvalg af lave hækplanter.
Se udvalget af syren her.
Hos Plantorama finder du både hækplanter, der egner sig som klippet hæk og uklippet hæk. Liguster og bøg er klassiske eksempler på hække, som står smukkest, hvis de klippes regelmæssigt. Spiræa og syren, derimod, udvikler sig smukkest, når de får lov til at stå uklippet.
Uanset om du er til en stringent, minimalistisk hæk eller en utæmmet, vild hæk, finder du den rette hækvariant hos Plantorama. Vi har eksempelvis et stort udvalg af buksbom, som egner sig fortrinligt til det minimalistiske udtryk, mens vores udvalg af hybenroser er et oplagt valg til den romantiske bondehave, hvor hækken gerne må brede sig.
Læs også: Beskæring af træer og buske
Hos Plantorama finder du både hækplanter med klump og barrodshækplanter. Ved barrodede hækplanter er jorden rystet af hækplantens rødder, hvilket gør planterne nemmere at håndtere og også billigere. Da rødderne ikke er beskyttet af jord, har de dog tendens til at være mere følsomme end hækplanter med klump.
Hækplanter med klump kommer med en jordklump omkring plantens rødder og er derfor også en anelse dyrere end barrodshækplanter, men også mere robuste, idet rødderne er beskyttet af jord.
Barrodshækplanter er altså nemme at håndtere og billige, men også en anelse skrøbelige, mens hækplanter med klump er en anelse dyrere end barrodsplanter, men til gengæld også mere robuste.
Se udvalget af barrodsplanter.
Før planten kan sættes i jorden, skal jorden rengøres for store sten, byggeaffald og lignende ned til 35-40 cm dybde. Hvis jorden er meget lerholdig, er det desuden en god idé at blande spagnum eller sand i, da hækplantens rødder har brug for en forholdsvis porøs jord for at få fodfæste.
Det er desuden en god idé at putte kompost ned i plantehullet for at give hækplanterne noget at ”leve af” i starten. Det er altafgørende for resultatet, at hækplantens rødder holdes fugtige op til udplantningen. Når det er tid til udplantning, graver du en rende, som er tilpas dyb og bred til, at hækplantens rødder kan være der.
Det er en god idé at sætte planterne efter en snor, så du sikrer, at de står lige og i samme højde. Husk desuden at træde jorden til omkring hækplanten, så den står opret og godt fast i jorden. Når hækplanterne er i jorden, er det vigtigt at vande. En tommelfingerregel er, at hver meter nyplantet hæk skal have 20 liter vand af flere omgange.
Hækplanter med klump skal plantes i september/oktober eller april/maj, mens barrodede planter skal plantes mellem løvfald og løvspring. Barrodede planter har beskyttende jord omkring rødderne og skal således bruge vinteren til at udvikle rødder, så de er stærke til foråret.
Læs også: Gode råd om rhododendron
De første par år efter udplantning af nye hækplanter er det nødvendigt at vande rigeligt. Særligt i tørre perioder er det altafgørende, at planterne får tilført vand. Lad eventuelt en siveslange ligge i hækken, så det er nemt at vande, når det er nødvendigt. Med hensyn til beskæring må hækken ikke klippes, før den har fået den ønskede højde.
Til gengæld kan du godt beskære let i siderne for at sikre hækkens tæthed. Om vinteren kan det være en god idé at sikre den nyplantede hæk mod frostskader ved at dække jorden omkring hækken med kompost. Det er desuden vigtigt at fjerne ukrudt under hækken.
Hækken skal have fred til at etablere sig og du risikerer, at hækken bliver skrøbelig eller går ud, hvis den skal konkurrere med ukrudt om jordens næring.
Læs også: Udplantning og pasning af hækplanter