{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Middelhavsplanter

Middelhavsplanter vokser naturligt omkring middelhavet og er vant til varme himmelstrøg. De pryder i danske haver og på terrasser, men bør tages indenfor om vinteren. Gå på jagt i vores udvalg nedenfor, som inkluderer citrustræer, oliventræer, palmer, kamelia, eukalyptus og mange andre planter.

Haveplanter

Planter fra Middelhavet

Middelhavsplanter i haven

Middelhavsplanter er en gruppe planter, som ikke tåler det danske klima godt, da de er vant til varmere himmelstrøg. Du kan dog sagtens holde sydlandske planter udendørs om sommeren.

Middelhavsplanter skaber en romantisk og sydlandsk stemning i haven. Et smukt citrustræ i en lerpotte giver hurtigt et frodigt og eksotisk udtryk.

Middelhavsplanter tåler ikke dansk vinter

Vinteren herhjemme kan tage livet af dine middelhavsplanter, hvis du lader dem stå udendørs i haven.

De fleste middelhavsplanter trives bedst ved temperaturer på 5°C om vinteren, men vi oplever ofte meget lavere grader i Danmark, så det er nødvendigt at tage planterne indendørs.

Generelt skal planterne opbevares ved +5°C og stå lyst – helst i direkte sollys. Har du et frostfrit drivhus, er det et ideelt sted til vinteropbevaring.

Citrusplanter i haven

Citrusplanter er en slægt af stedsegrønne træer, som findes naturligt omkring Middelhavet. Selvom vi har et noget køligere klima herhjemme, kan du sagtens dyrke citrustræer.

Der findes et væld af citrusplanter, eksempelvis citron, lime og appelsin, der alle har en velduftende blomstring og syrlige frugter. Læs mere om citrusplanter i haven.

Oliventræer i haven

Oliventræer bringer den sydlandske stemning ind i haven med sine dekorative blade, flotte blomster og lækre olivenfrugter. Oliven er velegnet til udplantning i krukker, så de kan rykkes indendørs om vinteren.

Palmer i haven

Palmer, som hørpalmer, trives fint i danske haver og overvintrer udmærket ved selv hårde frostgrader. Du skal blot plante dem ned i jorden og binde dem op, så de er beskyttet mod blæsten. Læs mere om palmer i haven.