{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Sommerblomster

Sommerblomster pryder haver og havekrukker med rødlige, gullige, violette og blålige blomster hele sommeren, og er en sand fryd for øjet. Se det store udvalg af sommerblomster nedenfor.

Haveplanter

Blomster til udplantning

Blomster i haven

Blomster til udplantning eller sommerblomster er en fællesbetegnelse for en lang række planter, der blomstrer rigt og farverigt hele sommeren igennem for derefter at visne bort. Blomster til udplantning er gode til de haveejere, der finder det besværligt at passe stauder og som ønsker forandring fra år til år.

Hos Plantorama har vi et stort udvalg af blomster til udplantning - som eksempelvis primula, pelargonie og porcelænsblomst. Blomster er noget af det smukkeste i haven om sommeren. Endelig, efter den lange vinter, hvor alt er brunt, gråt, kan haven vågne op med et farveorgie af røde, orange, pink, hvide, gule, lilla og blå nuancer.

De kan være af alle sorter, både tæt nede verden jorden eller skydende vildt opret. Nogle byder på tunge blomsterdufte, andre er kendetegnet ved deres store, smukke blomster. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af sommerblomster i en høj kvalitet.

Sommerblomster fås i enkelte sorter eller blandinger samt i engtyper og mere stiliserede udgaver. Du finder både sommerblomster som frø samt spirede og voksne planter, der er klar til at blive udplantet i haven.

Blomst: pynter og nytter

Blomster i havekrukker er en super god løsning til dig, som ønsker en mere mobil have, hvor du kan flytte rundt på blomsterne efter smag og behag. Udover at pynte i haven, tiltrækker blomster insekter som sommerfugle, mariehøns og bier til haven.

Dyrene er afgørende for, at dine frugtbuske, frugttræer og frugtplanter bliver bestøvet, og at du får et større udbytte. Når du planter blomster i haven, hjælper du samtidigt på det faktum, at især bier lider en verdensomspændende massedød og bestøvningsprocessen er i fare.

Blomster til den nemme krukkehave

Hvis ikke du har overskuddet til at anlægge en hel nyttehave, kommer du også langt ved at plante nogle havekrukker og stille dem på terrassen eller ved hoveddøren. Blomster i havekrukker er en nem løsning i haven og lader dig være kreativ. Tilplant havekrukker med dejlige og farverige sommerblomster som eksempelvis dahlia eller pelargonie.

Du kan også blande krukkeplanterne, så der både er sommerblomster og spiselige planter i havekrukkerne. Det er helt op til dig selv, hvordan krukkerne skal tage sig ud. En havekrukke byder på mange dejlige oplevelser, og er tilmed let at overskue for dig.

Brug af sommerblomster

Sommerblomsterne bruges typisk som beplantning i havekrukkerne, men du kan sagtens bruge dem på andre måder. I stedet for at plante dem i havens krukker, kan du plante dem ud i havens bede.

Du kan hurtigt skabe et vildt blomsterflor i dine bede med flere forskellige variationer af sommerblomster i forskellige farver og typer. Du kan også supplere staudebedet eller andre bede med sommerblomster. Blomsterne ser rigtig flotte ud med eksempelvis stedsegrønne planter.

Mange sommerblomster tåler også fint at blive skåret af, hvorfor de sagtens kan tages med indenfor, hvor de pynter i vaser og buketter. Herudover kan du glædes over et bed, der er planlagt mange måneder før – længe før der er liv i haven. Det er en sand kunst at sammensætte bede, så farver og højder på planterne passer sammen, og der kan hurtigt gå sport i det.

Sådan passer du sommerblomster i krukker

Sommerblomsterne er klar til at blive plantet i krukker, så snart frosten er ovre midt i maj. Du fylder blot krukken op med drænmateriale i bunden, eksempelvis lecakugle, samt almindelig pottejord og sætter blomsterne ned i krukken. I tørre perioder kan det være nødvendigt at vande krukkerne, men ellers skulle de kunne klare sig med væske fra nedbør.

Vil du have, at blomsterne vokser hurtigere, kan du give dem flydende gødning som et ekstra skud næring. Du kan i løbet af blomstringsperioden nippe visne blomsterhoveder af for at forlænge blomstringen. Planten vil nemlig sætte nye blomster, når de visne fjernes. Få flere gode råd til udplantning af blomster. Læs mere om sommerblomster.

Sommerblomster tåler ikke frost

Planter du sommerblomsterne ud i det tidlige forår eller sene efterår, skal du være opmærksom på lave temperaturer og frost. Blomsterne er nemlig slet ikke glade for frostgrader. Der findes velegnede blomster til havekrukken, som er mere hårdføre end andre, eksempelvis stedmoderblomster, hornvioler og tagetes. De er særligt sejlivede og tåler også en smule frost.

Så ønsker du at plante ud i foråret, anbefaler vi, at du tilplanter krukkerne med mere hårdføre arter af blomster. Du kan også godt tilplante krukkerne med knap så sejlivede planter, så skal du bare tage dem indendørs, hvis der er udsigt til nattefrost.