{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Sommerblomster

Kødædende planter

Kødædende planter er sjove, anderledes og dekorative planter med mange muligheder.

 

Hvad er en kødædende plante?

Kødædende planter er sjove, anderledes og særligt dekorative planter med mange muligheder. Der findes over 670 arter og underarter af kødædende planter. Fælles for alle planterne er, at de får næringsstoffer, eksempelvis kvælstof og fosfor, ved at fange og fordøje dyr, som især er insekter. På grund af deres evne til at fordøje levende organismer, kan de vokse i næringsagtige og sure jorde, hvor de er vanskeligt for andre planter at trives.

Kødædende planter er udbredt mange steder rundt om i verden; fra steder med tempereret klima til subtropisk og tropisk klima. Herhjemme vokser der arter fra soldug-familien og blærerod-familien i naturen. Planterne vokser naturligt steder, hvor jorden er næringsfattig, eksempelvis i højmoser og på fugtige heder.

Du kan plante kødædende planter i dine havekrukker, omkring din havedam eller indenfor som dekorativ stueplante. Planterne trives i mere våde og sumpede områder, hvor der er meget sol, hvorfor den er velegnet omkring havedammen.

De kødædende planter producerer nektar på kanten af toppen, som tiltrækker, bedøver og dræber insekterne, der sætter sig på planten. Kødædende planter tåler hverken udtørring og gødning, men kan ofte overvintre ned til omkring minus 10 grader. Du finde forskellige varianter af de kødædende planter i alle vores centre næsten hele året rundt.

 

Kan kødædende planter gro i haven?

Kødædende planter kan godt gro i haven, men fordi de trives bedst med en næringsfattig og sur jord, anbefaler vi, at du planter dem i separate havekrukker eller plantekasser, hvor de plantes for sig selv. På den måde sikrer du bedst, at planternes vækstbetingelser er optimale. Kødædende planter vokser naturligt i meget fugtige omgivelser, så de vil ikke overleve længe i almindelig muldjord, som findes i de fleste haver.

Plant derfor i havens krukker i en jord blandet af ugødet spagnum og kalkfrit sand eller grus. Når du skal vande planterne, er det bedst at bruge regnvand. Husk at kødædende planter har brug for mere vand i sommerhalvåret og mindre vand i vinterhalvåret.

Havekrukkerne med de kødædende planter skal placeres lyst og gerne i direkte sollys. Som regel vil der helt naturlig være insekter i haven, som planterne kan ”spise”, men oplever du, at det er småt med insekter, kan du tilføre en meget udvandet organisk gødning. Dette bør du dog kun gøre, når planterne vækster.

Du må aldrig prøve at fodre kødædende planter med kød, da planterne ikke kan fordøje komplekse proteiner. Når vejret bliver koldt, kan det være nødvendigt at afdække planterne med lærred eller halm, så de er beskyttet mod den værste frost. Vær opmærksom på at afdækningsmaterialet tillader, at regnvand kan rende igennem og ned til planternes rødder.

 

4 populære kødædende planter

Venus fluefanger, kandebærer, soldug og fluetrompet er fire af de mest populære kødædende planter herhjemme, som også er forholdsvis nemme at dyrke og lykkes med.

 

Venus fluefanger

Venus fluefanger, på latin Dionaea, er kendetegnet for sit drabelige tandsæt med spidse tænder. Tænderne klapper sammen, når et insekt rører ved de stive hår, der sidder midt på bladet.

Du kan dyrke venus fluefanger indenfor i din vindueskarm eller udenfor i drivhuset, hvor den skal stå så lyst som muligt og gerne i fuld sol. Jorden skal være en blanding af 2-3 dele ugødet spagnum og 1 del kalkfrit grus eller sand. Om sommeren skal jorden holdes våd. Den trives bedst i fugtig luft, som der eksempelvis er i et drivhus.

Om vinteren skal venus fluefanger stå køligt mellem 5-12 grader, men frostfrit. Jorden skal stadig være let fugtig, men ikke våd som om sommeren. I marts skulle planten gerne få nye blade. Den skal nu placeres lyst og solrigt igen. Du skal ikke gøde venus fluefanger, men kan fodre den med små insekter, når fælderne står åbne.

 

Kandebærer

Kandebærer, på latin Nepenthes, lokker insekterne til med bedøvende nektar og smukke mønstre. Denne kødædende plante er tropisk, hvorfor den trives bedst ved minimum 15 grader. Derfor bør den stå i et drivhus eller en solrig vindueskarm. Kandebærer skal stå lyst, men må ikke stå i kraftig sol.

Planten skal stå i en løs og luftig jord, eksempelvis ugødet spagnum, fin orkidébark, perlite og vermiculite, som er fugtig til våd. Du skal vande planten ovenfra og sørge for, at den ikke står i tør luft. Vi anbefaler, at du oversprøjter med en forstøver. Kandebærer kan fodres med insekter i en passende størrelse, som lægges ned i kanderne.

 

Soldug

Soldug, på latin Drosera, har kirtler, som producerer klæbrige dråber, der fastholder insekterne – lidt ligesom fluepapir. Der findes mange arter af soldug, hvor kap-soldug er en af de mest hårdføre og nemmeste arter at dyrke indendørs og i drivhus. Denne soldug skal stå så lyst som muligt, men helst ikke i direkte sol.

Kap-soldug trives bedst i en jord af lige dele ugødet spagnum og kalkfrit sand/grus. Jorden skal være fugtig, men rødderne skal helst ikke soppe i vand. De tåler kortvarig frost, vokser året rundt og har ingen hvileperiode. Du kan fodre planten med insekter, små dele hårdkogt æg, ost eller chokolade.

 

Fluetrompet

Fluetrompet, på latin Sarracenia, har tragtformede blade, hvor indersiden er glat, så insekterne lander på bunden af tragten. Her opløses de af plantens enzymer. Planten kræver meget lys og trives bedst ude i haven. Nogle arter tåler frostgrader og kan endda overvintre udendørs herhjemme.

Planten trives bedst i lige dele ugødet spagnum og kalkfrit sand, hvor du har tilsat lidt levende spagnum-mos. Jorden skal kun være svagt sur og skal holdes fugtig året rundt. Indendørs kan du fodre fluetrompet med insekter, men udendørs er det sjældent nødvendigt, da planterne selv fanger insekter.

Kødædende plante