{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Frugttræer

Familiefrugttræer

Familiefrugttræer bestøver sig selv og giver en længere frugtsæson samt forskellige smagsoplevelser. Du kan se et begrænset udvalg af Plantoramas spiselige bær og planter online. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

 

Familiefrugttræer i haven

Et familietræ er kendetegnet ved at have flere forskellige sorter, typisk 2 - 4 sorter, podet på samme grundstamme. Sorterne er sammensat, sådan at de er gensidigt bestøvende, har forskellige modningstidspunkter og repræsenterer forskellige smage.

Et familiefrugttræ er en perfekt løsning til dig, der kun har plads til et frugttræ i haven eller til dig, som har svært ved at gennemskue hvilke sorter, der supplerer hinanden godt. Familiefrugttræerne fås både med æbler, pærer, blommer og kirsebær.

Se udvalget af spiselige bær og planter her.

 

Pasning af familiefrugttræ

Familiefrugttræer kræver lidt mere pleje end et normalt frugttræ. Dels fordi det typisk vokser kraftigt og har brug for mere næring, men også fordi det er vigtigt at beskære træet jævnligt.

Et sundt træ er kendetegnet ved, at grenene har samme tykkelse og længde. Det kan være en fordel at knibe nye og dominerende skud af i forårssæsonen.

 

Fordele ved familiefrugttræer

Et familiefrugttræ er selvbestøvende, da det har flere forskellige sorter på samme træ. Bestøverne har altså mulighed for at flytte pollen rundt i blomsterne på træet og derved befrugte det.

Det giver flere smagsoplevelser, farver og frugtformer på ét og samme træ – og så er familiefrugttræet særligt dekorativt med sine mange efterårsfarver. Læs mere om fordelene ved familiefrugttræer.

 

Familieæbletræer

Et familieæbletræ er et æbletræ, der er podet med tre forskellige æblesorter. Sorterne er nøje udvalgt og sammensat for at sikre en optimal bestøvning. Familieæbletræer er således en praktisk løsning til mindre haver, hvor der ikke er plads til at plante flere forskellige æbletræer.

Et familieæbletræ er desuden et oplagt valg, hvis du har svært ved at overskue, hvilke af de mange æblesorter, du skal vælge. Udover at være sammensat for at opnå en optimal bestøvning, er sorterne på et familieæbletræ nemlig også sammensat, sådan at æblerne varierer i smag og høsttidspunkt. Læs mere om æbletræer her.

 

Familiepæretræer

Et familiepæretræ er et pæretræ, der er podet med tre forskellige sorter. Familiepæretræer er selvbestøvende, og man behøver derfor ikke tænke på at skulle have flere pæretræer i haven. På den måde er familiepæretræer velegnede til mindre haver.

En anden fordel ved familiepæretræer er, at de er podet med sorter med forskellige smagsegenskaber og høsttidspunkter. På den måde behøver du ikke selv danne dig et overblik over de forskellige pæresorters karakteristika. Læs mere om pæretræer her.

 

Familieblommetræer

Et familieblommetræ er et blommetræ, der er podet med tre blommesorter. Sorterne på et familieblommetræ er sammensat sådan, at de er indbyrdes bestøvende. Med et familieblommetræ behøver du derfor kun have et enkelt blommetræ i haven.

Sorterne på træet er sammensat sådan, at frugterne varierer i smag og høsttidspunkt. Med et familieblommetræ får du altså en lang blommesæson og blommer med forskellige smagsegenskaber. Læs mere om blommetræer her.

Familiefrugttræer til haven