{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Astilbe

Astilbe er en smuk staude med de smukkeste store, yndefulde blomstertoppe. Se udvalget nedenfor og bliv klogere på stauden nederst på siden.

Astilbe i haven

Astilbe er en smuk staude med de smukkeste store, yndefulde blomstertoppe. Astilbe er en slægt af hårdføre og nøjsomme stauder, som alle har deres helt særlige, yndefulde blomstertoppe til fælles.

Blomsterne fås i hvide, rosa, violette og røde nuancer og er meget egnet til afskæring. Astilbe er en staude, som er kendetegnet ved sine smukke og yndefulde blomstertoppe, som ingen anden plante kan gøre den efter.

Samtidig med at den er smuk, udmærker astilbe sig også ved at være en meget hårdfør og nem plante, som man ikke skal have særlig meget haveerfaring for at få succes med. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af astilbe, blandt andet de meget populære sorter 'Fanal' og 'Erika'.
Se udvalget af stauder her

Beskrivelse af astilbe

Astilbe, hvis botaniske navn også er Astilbe, er en slægt af sommerblomstrende stauder. Slægten består af 12 arter og er en del af stenbrækfamilien. Astilbe stammer fra bjergegne i Asien og Nordamerika, men langt de fleste af de astilber, man dyrker hjemme i haverne, er forædlede sorter.

Astilbe betyder ”uden glans” og er egentlig et meget misvisende navn, da astilbens blomstertoppe er utroligt smukke. Navnet kan dog være berettiget, hvis man ser på hver enkelt blomst, som i sig selv er meget lille og ganske ubetydelig.

Astilbe kaldes undertiden også ”pragtspir”, hvilket beskriver stauden meget bedre end dens botaniske navn. Astilbe udvikler nemlig de mest pragtfulde ”spir” af bittesmå blomster. Astilbe har grønne, snitdelte blade og 20-100 cm høje stive stilke med de elegante, fjeragtige blomstertoppe for enden.

Med blomstertoppen kan astilbe blive op til 150 cm høj. Blomstertoppene fås i flere forskellige hvide, rosa, violette og røde nuancer og pryder planten fra juli til september. 

Astilbe er en fortrinlig snitblomst

Udover at være smuk i haven er astilbe også en fortrinlig snitblomst. Dens smukke blomstertoppe gør sig godt i høje vaser og udmærker sig ved at have en lang holdbarhed. Man bør først skære blomstertoppene af til buketter, når alle blomsterne er sprunget ud. Man kan nemlig ikke være sikker på, at knopperne sprænger ud, når de er skåret af.

Læs også: Udplantning og pasning af astilbe

Astilbe er en sund og nøjsom plante

Udover at være en smuk plante – både udenfor i havens bede og indenfor i buketter – udmærker astilbe sig ved at være meget sund og resistent overfor sygdomme og skadedyr. Det er en hårdfør og nøjsom plante, som er selv det mest uerfarne havemennesker vil få succes med.

Astilbe kræver blot en fugtig muldjord, en placering i fuld sol og eventuelt en omgang gødning i foråret – og for den ringe indsats kvitterer planten med de mest yndefulde blomster. Planten er desuden rigtig god i surbundsbede.
Se udvalget af surbundsplanter her