{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Stauder

Bregner

Bregner er prægtige, friskgrønne stauder, som giver et frodigt udtryk i haven.

 

Bregner i haven

Bregner er prægtige, friskgrønne stauder, som giver et frodigt udtryk. Bregner er flerårige planter, der tilfører frodighed til haven. Bregner blomstrer ikke, men de er populære på grund af deres friskgrønne, dekorative blade og det faktum, at de er meget nemme at passe. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af bregner, blandt andet fjerbregne, mangeløv, strudsvinge og engelsød.

Se udvalget af stauder her.

 

Om bregner

Bregner er frodige planter, som passer perfekt til den moderne have, hvor der er fokus på det enkle og skulpturelle, frem for en farvestrålende og rigt blomstrende. Udover at tilføre frodighed til haven udmærker bregner sig ved at være meget nemme og nøjsomme planter, som nærmest ingen pasning kræver, når de er veletableret. 

 

Beskrivelse af bregner

Bregne, Polypodiopsida, er en stor klasse af planter, der alle har deres vifteformede, grønne blade til fælles. Langt de fleste bregner er i øvrigt flerårige, hvorfor de klassificeres som stauder. I takt med at det minimalistiske udtryk bliver mere og mere udbredt i danske haver, bliver bregner da også mere populære.

En bregne er en karplante, som formerer sig ved hjælp af sporer, som dannes på overfladen af bregnebladene.

Bregnerne blomstrer ikke, men giver et frodigt og skulpturelt pust til haven med deres dekorative, grønne, vifteformede blade. Bregner kan både være stedsegrønne og løvfældende og der er noget charmerende ved begge typer.

De stedsegrønne sikrer noget grønt til øjet året rundt, mens de løvfældende forkæler øjet med smukke rustfarver om efteråret. Bregner kan have forskellige vækstformer og højder: lige fra de 20 cm bunddækkende arter, som eksempelvis engelsød, til de høje, opretvoksende arter, som eksempelvis strudsvinge. 

Få gode råd til plantning og pasning af bregner.

 

Pasning- og inddeling af bregner

Bregnen ses af mange som en fugt- og skyggeelskende skovbundsplante, men bregner findes faktisk naturligt over det meste af verden, herunder også i Danmark. Nogle bregner kan således sagtens tåle en placering i en relativ tør jord og med fuld sol, mens andre bregner helst vil stå i dyb skygge og i en sur jord. Der findes således en bregne til alle haveforhold.

Bregnearter- og sorter opdeles derfor typisk i to: de som foretrækker tørke og de som foretrækker fugt. De tørkeelskende bregner, såsom mangeløv trives i en tør jord med fuld sol. Fugtelskende bregner, såsom hjorteunge, fjerbregne og strudsvinge, foretrækker derimod fuld skygge.

Selvom der findes mange forskellige sorter af bregner, går du ikke helt galt, hvis du placerer dem i en almindelig havejord et sted med halvskygge.


Bregner