Tusindfryd i haven

Tusindfryd, Bellis perennis, også kaldet knapurt, gadeblomst, påskeblomst – kært barn mange navne -skaber farvespil med sine kompakte og fyldte blomster. Tusindfryd kan anvendes både ude og inde og er flerårig, så der er rig mulighed for at få det fulde udbytte af de forårsfriske planter, når først de er anskaffet. Når det ikke længere er koldt udenfor, vil Bellis elske at stå i forårssolen til glæde for husets beboere og gæster.

Almindeligtvist vil du opleve Bellis som en af de første blomster i det tidlige forår. Du vil nemlig oftest kunne spotte tusindfryd så snart sneen er væk. De lægger sig som et fint tæppe, hvor du hurtigt kan genkende dem ud fra deres hvide og gule farver. De lyser en grøn græsplæne op og er en sand (tusind)fryd for øjet.

Stauden gør sig særdeles godt i en vild have, hvor den kan få lov til at vækste og gro. Du ser som regel aldrig én tusindfryd blomst – stauden er hårdfør og solid, og du vil derfor oftest se mange sammen. Dette er også begrundelsen for dets navn.

Se udvalget af stauder her.

Beskrivelse af tusindfryd

Det botaniske navn Bellis perennis betyder den smukke staude. Stauden tilhører astersfamilien – kurvblomstfamilien – som er den samme familie som mælkebøtte, følfod, okseøje, kamille, asters og mange andre stauder tilhører.

Tusindfryd er en duftfri, 5 – 15 cm høj staude, der laver de fineste, små, blomster med gul midte. Når solen går ned, folder de fine, tynde blomsterblade sig sammen, og stauden siger godnat. Når solen kommer frem igen, folder blomsterbladene sig ud, og suger solens stråler til sig.

Tusindfryd vokser almindeligt på lysåbne steder, og er en genganger der oftest kan spottes ude i den danske natur. For mange er stauden til fryd, for andre til irritation: tusindfryd betegnes nemlig for nogle som ukrudt i haven, især i græsplæner. De kæmper mod græsset om at komme til, og kan derfor hæmme græssets vækst.

Det er oftest hvide tusindfryd blomster der kan spottes i græsset, men der findes også røde og lyserøde nuancer. Dog er det i græsset, at tusindfryd gør sig smukkest: de bringer farve i plænen og tiltrækker alverdens insekter til: du vil ofte spotte bier sværme omkring dem på jagt efter nektar. Da der som regel er mange tusindfryd sammen, har planten stor værdi for insekterne i haven.

Bladene er lysegrønne, helrandede med få, grove takker, og let behåret. Blomstringen finder sted mellem i februar – marts og helt frem til oktober - november, inden det bliver for varmt og inden det bliver for koldt. Stauden bringer forårshumør med sig, og er et tegn på forårets kommen.

Med de hvide blomster og gule midte, minder tusindfryd om margueritten, hvilket er forståeligt. Den store forskel kan spottes ud på tusindfrydens størrelse: sammenlignet med en marguerit er tusindfrydens blomst nemlig mikroskopisk!

En godbid til gnaverne

Tusindfryd er elsket af naturens gnavere såsom kaniner og harer. Også de mindre gnavere såsom marsvin og helt små som hamster og dværghamstre nyder at gumle på de små sol-elskende tusindfryd blomster.

Blomsterne er sikre for gnaverne at spise, og kan plukkes og gives rå, men de kan også tørres. De er helt perfekte som ekstra, lækre snacks. For dværghamstre er det dog vigtigt ikke at overfodre med tusindfryd, men i stedet give et par stykker om dagen. De små pelstotter vil sætte pris på varierede snacks.

Læs mere om pasning af dværghamster.

Tusindfryd kan bruges i dekorationer

Lav eksempelvis en sød, lille velkomst hilsen med tusindfryd i en kurv til at stille ved fordøren eller arranger dem på et fad alene eller sammen med andre farveglade planter i matchende nuancer eller kontrastfarver til terrassen eller altanen. Resultatet bliver under alle omstændigheder frisk, frodigt og forårsagtigt.

Du kan også bruge tusindfryd blomster som borddekoration til forårets mange højtider og fester, eller lav et sødt forårsarrangement, der kan pynte på sofabordet, reolen eller i vindueskarmen. Indenfor skal tusindfryd placeres lyst og solrigt og holdes fugtige, og om foråret skal de gødes 1 - 2 gange.

Tusindfryd som lægeplante og til anvendelse i køkkenet

Tidligere var tusindfryd en oftest anvendt lægeplante, da den indeholder æteriske olier, saponiner, karotin, garvestoffer og organiske syrer. Den blev særligt brugt som slimløsende middel, samt til at dæmpe feber.

Stauden gør sig også godt i køkkenet: den er naturligvis fin til dekoration på mad og desserter, men kan også anvendes på andre forskellige måder. De fine blomsterblade er gode i salater og kan dampes eller kommes på panden. Både blomster og blade kan anvendes i stuvning med grøntsager og urter.

Pasning af tusindfryd

Stauder er nøjsomme planter, som ikke kræver den store opmærksomhed, eller har særlige behov i forhold til pasning. Modsat sommerblomster som kun er en kort fornøjelse, så pryder stauder i længere tid. De er oplagte planter at have i havens bede og i krukker, for den travle haveejer, der ikke har tid til at arbejde i have i tide og utide.

Især tusindfryd behøver ikke den særlige pasning, når den er veletableret i jorden. Du bør vande stauden jævnligt og særligt i tørre perioder. Placér tusindfryd lyst, hvor den kan få alt den lys fra solens stråler, som den har behov for at vækste og sprede sig smukt.

Læs mere om pasning af stauder.

Udvalgte sorter

Som mange af os kender den, er det måske svært at tro, at der findes røde og lyserøde tusindfryd. Det er jo oftest den hvide udgave, som vi kan spotte. Den gæve ganger som mange af os spotter i græsplænen, hedder Bellis perennis. Den pryder dog også smukt i bede og krukker. Tåler ikke nattefrost, men er ellers meget hårdfør og blomstrer til det sene efterår.

Af andre sorter kan Bellis perennis, pomponette også fremhæves. Denne tusindfryd kommer nemlig i flotte lyserøde, røde og hvide nuancer. Blomsterne er mere fyldige og kompakte, samt er der mange flere – også slankere – blomsterblade end hos den traditionelle Bellis perennis. Bladene former sig som rosetter på jordoverfladen. Sorten egner sig smukt i stenbedet, plantet i grupper, samt selvfølgelig i bede og krukker. Pomponette er meget nøjsom og hårdfør.